Vrede, fordømmelser og projektioner

Min krøllede hjerne har været optaget af konfliktende paradigmer, som bl.a. er et resultat af viden fra buddhismen, om projektioner (Jung) og de hermetiske principper. Det har medført, at jeg har nogle diskussioner med mig selv.

Spørgsmålene, som jeg søger besvaret er:

1) Er brug af (balanceret) vrede og endda i yderste konsekvens: Vold, berettiget i visse situationer?

2) Vil det at dømme eller at fordømme et andet menneske ALTID være en projektion`?

3) Er det i orden at dømme eller fordømme andre, givet at det sker ift. objektive (indiskutable) sandheder, hvor man kan tale om rigtigt eller forkert / godt eller dårligt?

Om vrede

Jeg er nok der i min mening og forståelse, at jeg synes det er problematisk, at tendenserne i tiden synes at være, at vi lærer mænd, at de ikke må være rigtige mænd som kan sætte grænser. Mænd har tidligere haft rollen som beskyttere, og vi kan selvfølgelig godt diskutere farligheden af vores moderne levemiljø, men jeg synes alligevel at det er problematisk og forkert at vi ikke opdrager vores drenge som "rigtige mænd".

En god ven og makker/kollega har sådan en dejlig måde at italesætte "den sunde vrede" (det balancerede maskuline) på: Den sunde vrede er soldaterne oppe på brystværnet. Dem, som sætter grænser og sikrer, at ingen røver hele borgen. 

Det ubalancerede maskuline, herunder den ukontrollerede vrede tager jeg dog afstand fra. Den vil jeg gerne til livs.

Men i buddhismen er man ikke begejstret for vrede i nogen som helst form. Man møder hellere et andet menneske med compassion og forståelse. Jeg tænker, at overfalder man en buddhist, vil denne forsøge at afværge overfaldet og møde overfaldsmanden med empati. Det falder på en måde også godt i tråd med Marshall B. Rosenberg, som er manden bag "girafsprog". Han har nogle fantastiske eksempler på brugen af "girafsprog" som bruges i selv ekstreme situationer som fx et overfald. Han gætter simpelthen på modpartens følelser og går ind i dennes behov. Ifl. Rosenberg kan det afvæbne selv de mest ekstreme situationer, og han giver nogle fantastiske eksempler i sine egne bøger.

"Tyranny respects only power. It does not respect the protestations of ants it can crush under foot, but it will make a wide path around a rattlesnake ready to strike. While there is utility in the pursuit of intellectual and philosophical combat, if you are not willing to be the rattlesnake as well, then you are not going to affect change against such an opponent. You will eventually be stepped on."

 Brandon Smith, amerikansk aktivist. Se/hør også "Era of Shattered Illusions" nedenunder.

Jeg nåede at tale med "Milo" som var den sidste overlevende fra Churchill klubben, inden han døde. Milo blev 94 år. Han var vel 93 da jeg talte med ham og han var meget åndsfrisk, men dog dårligt hørende. Det blev til en lang snak om, hvordan størstedelen af den Danske befolkning så ned på modstandsfolkene (indtil Folkeoprøret i 1943), men det som jeg vil fremhæve her er, det spørgsmål som havde optaget Milo frem til hans død:

Var det i orden at ty til vold for at forsøge at ændre situationen?

Man kan sige, at det valgte de unge mænd jo qua det faktum, at de valgte modstandens vej. Men Milo fortsatte diskussionen med sig selv, og syntes stadig, at det var et svært spørgsmål. Og det er det jo i sandhed også. Men han indikerede også, at han nok ville gøre det samme igen, hvilket jeg tolker som at han går i retning af, at acceptere volden (vrede gennem handling).

Om projektioner

Jung talte meget om projektioner. En projektion handler om, at grunden til at man overhovedet kan dømme / fordømme et andet menneske er, at man kender egenskaben fra sig selv. Det gælder negative såvel som positive fordømmelser.

"Det man siger er man selv" siger man jo som bekendt.

Det lyder meget rigtigt, langt hen ad vejen. Men jeg grubler dog over, om ALLE former for domme og fordømmelser skyldes projektioner. Så stringent mener jeg heller ikke, at Jung udtalte sig, selvom han var en stor tilhænger af teorien.

I buddhismen er det generelle syn på at dømme og fordømme andre negativt. Buddhisme opfordrer til medfølelse, forståelse og ikke-fordømmende holdninger over for andre. Nogle centrale principper i buddhismen om dette:

1. Ikke-fordømmelse: Buddhismen lærer, at det er vigtigt at undgå at dømme andre negativt eller fordømme dem. Dette skyldes erkendelsen af, at mennesker er komplekse og påvirkes af en række faktorer, som vi måske ikke kender til.

2. Medfølelse: Buddhisme fremhæver medfølelse som en central værdi. I stedet for at fordømme andre er det bedre at forsøge at forstå deres situation, baggrund og følelser. Ved at udvikle medfølelse kan man undgå at skabe negative følelser og konflikter.

3. Egenrefleksion: Buddhismen opmuntrer individer til at se indad og reflektere over deres egne tanker, følelser og handlinger, før de dømmer eller kritiserer andre. Dette kan hjælpe med at udvikle en større forståelse for, hvordan vores eget sind fungerer.

4. Karma: Ifølge buddhistisk tro påvirker vores handlinger vores karma, som er loven om årsag og virkning. Ved at dømme og fordømme andre kan vi skabe negativ karma for os selv. Derfor er det bedre at praktisere venlighed og accept.

5. Anerkendelse af mangfoldighed: Buddhismen anerkender mangfoldigheden af tanker, følelser og oplevelser hos mennesker. Dette hjælper med at kultivere en åben og accepterende holdning, i stedet for at fordømme andre på grund af forskelligheder.

Samlet set opfordrer buddhismen til at udvikle en åben, medfølende og ikke-dømmende holdning over for andre mennesker. Dette hjælper med at skabe harmoni og reducere konflikter både inden for en selv og i forhold til andre.

Om at dømme og fordømme

Jeg lytter meget til Mark Passio som er en ex "okkultist" og som er meget inde i Naturloven og dens principper. Naturloven er en række principper som er indiskutable og som er - som ordet også siger - "naturlige". Lidt ligesom tyngdeloven. Det er et emne som jeg tror vil holde mig beskæftiget i den kommende tid.

Mark forklarer meget indgående, at han er modstander af, hvad han kalder for "new age bullshit", og mener at meget af det "New Age" information vi ser rundt omkring, synes et narrativ som er plantet af mennesker med en ond hensigt. Det går meget på, at vi skal være passive. Han er herunder også meget negativ hvad angår "solipsism" som er en filosofisk idé, hvor en person tror, at kun deres egen bevidsthed er sikker og virkelig, og alt andet, inklusive andre mennesker og verden omkring dem, kan være usikkert eller måske ikke rigtigt eksistere. Det er som at tænke, at kun det, du tænker og føler, er ægte, og alt andet kan måske bare være en illusion eller en del af din fantasi. Det er en tankegang, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi kan være sikre på, at alt omkring os virkelig er virkeligt.

Følger man principperne i naturloven, som bygger på de hermetiske principper (bogen Kybalion som jeg netop har læst færdig) går det op for een, at der faktisk findes OBJEKTIVE SANDHEDER / ting som er uomtvistlige. Det modsatte er moralsk relativisme som han er kritisk overfor, idet han mener det er en farlig holdning, der kan føre til uetiske handlinger og samfundsmæssig forringelse.

Mark Passio vil derfor ikke holde sig tilbage fra at mene elle ytre, at noget er "ondt" eller "forkert". For det er med henvisning til en objektiv sandhed som reference. Så jeg tolker Mark's forståelse, som at han ikke viger tilbage fra at dømme eller fordømme. Og kan man så derfor med sikkerhed sige, at der ALTID ligger en projektion bagved? Det synes jeg er et meget svært spørgsmål, og jeg er slet ikke enig med mig selv om svaret.

Buddhismen fremhæver begrebet "sunyata" eller "tomhed", som indikerer, at alle fænomener mangler en permanent og uforanderlig kerne. Dette indebærer, at der ikke er objektive sandheder eller essenser, der er universelle for alle situationer. Buddhismen lærer, at virkeligheden er kompleks og konstant foranderlig, og at vores opfattelse af verden er formet af vores sind og erfaringer.

I den buddhistiske filosofi er sandhed ofte betragtet som relativ og kontekstafhængig. Denne opfattelse af virkeligheden står i kontrast til en absolutistisk opfattelse af objektive sandheder. Buddhismen opfordrer til at udvikle visdom (prajna) gennem meditation og introspektion for at opnå en dybere forståelse af virkeligheden og overvinde lidelse.

=== // ===

Jeg er jo kun et menneske. Et menneske som er i min egen udviklingsproces. Jeg er søgende og lærende. Og jeg tillader mig selv at blive klogere og at skifte retning, om nødvendigt.

Så jeg kan kun tale om, hvor jeg er lige nu i min forståelse:

• Jeg synes at det sunde maskuline herunder den sunde og balancerede form for vrede har sin berettigelse. Ja, jeg næsten begræder at vi synes at have mistet denne del (det balancerede maskuline) som samfund. 
• Jeg er en empat og meget medfølende. Der er ting i Buddhismen som taler til mig, men det konflikter af og til med min indre kriger, som gerne vil sætte grænser og tage action, når det er nødvendigt. Som ung praktiserede jeg Judo ("den milde vej") hvor du kun gør minimal skade på en angriber. Men jeg praktiserede senere Karate og Taekwondo som er mere "agressive" former for kampsport. Jeg har begge dele i mig. Selvom jeg er rigtig dygtig til at bruge mine medfølende egenskaber, kan den agressive side også udløses under de rette omstændigheder.
• Jeg tror - lige som Mark - på at der findes objektive sandheder, og hælder måske lige nu til den side, at såfremt referencen er en objektiv sandhed, kan det at dømme eller at fordømme have sin berettigelse. Det handler at jeg tillader mig selv, at se på noget som ondt eller forkert, og at tage action på det. Jeg afviser så ikke, at projektioner kan spille en vis rolle, og at det måske vil have en vis påvirkning.
• For mig udelukker det at dømme ikke at man samtidig kan føle en vis form for empati for den man dømmer.

Det er sandsynligvis noget jeg vil gå og gruble over, og jeg ved, at det er nogle store spørgsmål. Jeg er ikke et menneske som følger nogle bestemte filosofier eller "religioner", og jeg holder mig ikke tilbage fra at blande tingene. Det er muligt, at DU har en mere "ren" tilgang en bestemt filosofi, og det skal du også have lov til at have. Jeg har dog selv behov for at kunne mærke, om noget føles rigtigt.