Jeg har taget et nyt begreb til mig: Voluntarisme.Ja – det hedder det også på Dansk. Der er tale om en filosofi der antager, at ALT er bygget på frivillighed.

Voluntarisme kan optræde i forskellige sammenhænge:

• Metafysisk voluntarisme: Her betragtes viljen som det fundamentale princip i universet.

• Etisk voluntarisme: Her ses den frie vilje som værende central for moralske og etiske valg.

• Politisk voluntarisme: I en politisk kontekst kan voluntarisme referere til en tankegang, hvor frivillighed og menneskets frie valg er i centrum, i modsætning til tvang fra stat eller samfund.

Voluntarisme adskiller sig fra andre filosofiske retninger, som ser intellektet, fornuften og det sanselige som den primære måde at forstå verden på. Og jeg vil påstå at dette hører den verden til, vi er ved at forlade. Jeg er begyndt at bruge betegnelsen "spørgsmålenes verden" herom, efter at blive inspireret af nogle andre skriverier. Den nye verden ("svarenes verden") bygger på voluntarisme, og det er hvad denne artikel handler om.

Burde vi ikke, af alle lande, netop været super godt positioneret til at omfavne et begreb som frivillighed? Altså, når vi betragter al den frivillighed der dyrkes her i landet, med alle dets foreninger? Desværre nej - for frivilligheden er påvirket af den programmering (hjernevask) som alle mennesker har været igennem.

Men lad os starte med at kigge på begrebet ejerskab. Der er forskel på at være de facto ejer og så legal/juridisk ejer. Tag nu min bil for eksempel. Jeg vil jo mene, at jeg er den legale og juridiske ejer (den er i øvrigt for længst betalt). Men hvis jeg nu låner bilen til en anden, vil han eller hun blive de facto ejer. Når vedkommende drejer på rettet, drejer bilen jo.

Hvis vi så betragter vores egen krop, vil de fleste jo nok mene, at vi er både den legale/juridiske ejer og de facto ejer. Vi er - som et menneske - både bilens ejer og bilen på én gang.

Hvis vi mennesker IKKE har det frie valg, er der kun 2 muligheder for at beskrive hvad vi så er blevet reduceret til: En slave eller en fange. I princippet kunne vi lige så godt blive betragtet som værende en sten, for det er yderste konsekvens hvad vi så er blevet reduceret til. Et objekt uden rettigheder (men heldigvis har selv en sten styrke).

Moral

Vi må også kigge på begrebet moral. Kan vi være enige om, at det er moralsk forkert at dræbe, at voldtage, at sjæle og at svindle?

Jeg formoder, at I alle stadig er med. Spørgsmålet er, om I også er det lige om lidt:

Hvis det er moralsk forkert for mig, må det også være moralsk forkert for andre mennesker eller enheder.

Problemer er, at vi af én eller anden grund er blevet programmeret til at mene, at det er i orden, altså at det er i overensstemmelse med god moral, når en stat gør det. Hver dag, verden over, forbryder staten sig imod hvad der er universelt moralsk. Det er ikke kun de tilfælde der handler om, hvordan vores politkere, underlægger sig selv andre regler end os andre, jeg taler om. Ej heller de potentielle lovbrud der er set. Der er tale om noget større og mere generelt:

Lad os, for eksemplets skyld, sige at der indtræffer en mindre katastrofe, så som en oversvømmelse. Jeg er altruistisk anlagt og vil gerne hjælpe de berørte. Måske tager jeg hen til det pågældende sted for at hjælpe fysisk. Måske donerer jeg mad eller penge til de berørte. Måske kontakter jeg en ven, for at spørge om han vil hjælpe. Det er mit valg, hvordan jeg vil hjælpe og om jeg vil hjælpe!

Men typisk rejser der sig et kor af stemmer der taler for, at regeringen eller staten så må have flere beføjelser eller flere penge.

Hvad nu hvis jeg ikke er enig i den måde at håndtere det på? Hvad er konsekvensen så for mig? Sandsynligvis, at staten anvender vold og magt til at tage det fra mig som de ønsker.

Hvad nu hvis jeg ikke er enig i, at det er OK at føre krig (at dræbe er umoralsk)? Skal jeg så ikke have lov til at tilbageholde dele af mine pålagte skatter?

Er beskatning da moralsk?

Hvis vi nu forestiller os, at jeg vil være på tværs pga. vores deltagelse i krigene, og derfor nægter at betale skat. Hvad sker der så? I første omgang modtager jeg nok nogle breve fra SKAT. Når jeg så ikke reagerer på dem, bliver jeg sandsynligvis stævnet. Ignorerer jeg også det, ankommer der med garanti bevæbnede mænd på min adresse, som bortfører mig i en bil, og jeg ender i et bur uden bevægelsesfrihed. Så kan jeg lære det! Mit frie valg er væk.

Hvis vi nu er i direkte krig som Ukraine, og jeg nægter at slå et andet menneske ihjel ved at iføre mig uniform. Hvad er så konsekvensen for mig? Jeg vil tro, at der bliver gjort kort proces med disse dissidenter eller militærnægtere.

Dette kalder man også for magtanvendelse eller vold. Dette er også umoralsk, uanset hvem der udfører handlingerne, med mindre der er tale om direkte selvforsvar. Man kan også sige, at dem der advokerer imod voluntarisme, i princippet understøtter og legitimerer vold og magt. Dette har også et navn, nemlig statisme.

Tingene bliver ikke moralske blot fordi det er en stat eller regering der udfører det. En stat eller myndighed må være underlagt de samme principper, hvis man ellers vedkender sig voluntarisme. For i voluntarisme gælder det frie valg.

Det allermest grundlæggende må være de rettigheder, der knytter sig til det at være et menneske. At vi bestemmer over vores egen krop. At vi har ret til at ytre os frit, bevæge os frit, vælge religion / tro frit og at bosætte os frit. Jeg mener faktisk også, vi har en grundlæggende ret til at forsvare os selv, hvis vi skulle blive udsat for et overgreb. 

Jeg kan nemt komme med eksempler på, hvordan vi reelt ikke har disse rettigheder, på trods af "menneskerettigheder" mv.

Under Corona indeholdt den første udgave af epidemiloven muligheder for tvangsvaccinering. Det blev senere ændret til tvangsbehandling. Uanset set hvad, vil det være en forbrydelse, der går imod individets ret til at bestemme over sig selv. Der findes stadig folk der i ramme alvor synes det er en god ide, at man kan tvangsvaccinere, og dette ryster mig helt ind til kernen. Vores ytringsfrihed er under pres. Man censurerer på diverse kommunikationsplatforme, og ønsker endda endnu højere beføjelser.

Jeg kan ikke bestemme, at jeg ikke ønsker at blive overvåget (kameraer og diverse IT-systemer).

Mht. at bosætte sig frit, kan du ikke frit bygge til i dit eget hus. Det kræver godkendelser.

Hvis jeg bliver overfaldet på gaden må jeg ringe til 112 og pænt vente på, at ordensmagten ankommer. Om så der er tale om en sølle peberspray er det forbudt. Det er det faktisk også mht. at anskaffe sig og bære en skudsikker vest. Hvis du ikke tror mig, så check selv lovgivningen.

Lad os også slå fast, at et flertal IKKE kan godtgøre, at noget er i orden og bliver moralsk: Hvis vi koger menneskeheden ned til 2 mennesker og vi begge to er på en øde ø, giver det ikke den anden nogen som helst ret til at bestemmer over mig. At jeg fx. skal betale for at få et kørekort, så jeg kan få lov til at køre i min bil, med mindre jeg selv synes det er en god idé.

Forestiller vi os 3 mennesker i en robåd et sted i Atlanten, og de 2 af dem stemmer for, at smide den tredje overbord, gør det heller ikke handlingen moralsk eller rigtig. Det samme gælder i det, som vi påstår er et demokrati. Men mange mennesker har stiltiende accepteret disse vilkår, og har mere eller mindre frivilligt underlagt sig dem.

Voluntarisme er kernen i alt hvad jeg tror på. Jeg har i længe sat i det forhold til måden vi organiserer og leder på ude i virksomhederne. Men det gælder på alle planer.

Det forklarer også, hvorfor jeg er så skeptisk ift. begreber som autoritet og stat.

Det forklarer sikkert også, hvorfor staten og autoriteterne er så onde i sulet på sådan nogen som mig, og vi er jo immervæk nogle stykker. Det vil være fatalt for systemet, hvis vi fylder for meget og giver andre 'gode ideer'.

Jeg kender alle de typiske argumenter imod voluntarisme. "Det ender i anarki" er den typiske. Det er underforstået, hos den der ytrer sig sådan, at anarki er lig med kaos. Sådan behøver det ikke nødvendigvis at være, men det kræver at vi alle stepper op og lærer at tage ansvar. At vi påtager os ledelsen over vore egne liv og accepterer de konsekvenser der følger med vores valg. Vi skal nok komme derhen, at flere bliver modne til det, selvom det måske vil tage noget tid. Anarki betyder "uden hersker". Det betyder IKKE uden regler. Og nogle regler må vi formentlig have.

Men disse regler må være i overensstemmelse med sand og universel moral.

Når nogen mener, at det er okay, at vi bare selv definerer hvad der er moralsk, er vi ude på et skråplan. Man kalder det også for moralsk relativisme. I eet land vil det være fuld lovligt at handle og anvende medicinsk cannabis, mens du kan blive straffet i et andet land. Er det ikke underligt, når du tænker over det? Det er i øvrigt heller ikke umoralsk hvis jeg ønsker at bruge et naturmiddel til at behandle mig selv, og der er intet offer. Jeg har svært ved at acceptere, at dette svarer til lovbrud. Det er dog blot ét eksempel, og jeg kunne have fundet på mange flere.

Jeg medgiver, at det rejser en masse dilemmaer. Jeg har ikke svaret på dem alle, men vi må om nødvendigt konfrontere os med dem, for at komme derhen, hvor jeg drømmer om at være. Vi må vokse med opgaven.

Den metafysiske voluntarisme

Jeg har sådan lyst til at løfte "det frie valg" op på et endnu højere plan, altså på det eksistentielle plan.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg elsker filmene omkring The Matrix. The Matrix Reloaded indeholder en scene, hvor Neo 'knækker koden' (gennemskuer systemets regler og penetrerer det) og ender med at møde arkitekten bag The Matrix. En hvidskægget, ældre mand. Scenen - som bl.a. handler om det frie valg, er indsat herunder. Tag lige og invester de ca. 5 minutter i at se eller gense den.

Jeg tænker meget om verden, som værende The Matrix. At vi er i en simulation, som er styret udefra.

I den pågældende scene bliver det klart, at arkitekten har forventet, at Neo ville komme. Det er nemlig den 6. version af The Matrix, og det er sket de øvrige 5 gange også. Neo og arkitekten mødes i et stort kontrolrum med en helt masse skærme, der viser de forrige versioner af Neo.

Som The Matrix er designet og bygget på regler og matematik, vil alt være underlagt kausalitet og logik. Alt kan kontrolleres af arkitekten, og han synes ligefrem, at matematikken var smuk og at den skabte verden nærmest var et paradis. Men det ødelagde mennesket.

Som arkitekten også indrømmer, gik den første version ikke så godt. Mennesket trivedes ikke så godt uden det frie valg (det var Oraklet der fandt ud af det). Problemer, for arkitekten, er at når man indfører "variable" som menneskets frie valg, gør man også systemet ustabilt. Men, som han siger, kan de i en lang udstrækning stadig kontrollere situationen og beregne forskellige udfald. Det bliver først farligt for systemet, når der begynder at danne sig en gruppe, som ikke vil acceptere systemets overordnede præmisser. Så må de udryddes og matrixen må genstartes i en ny version. Den sidste bastion af oprørere har forskanset sig i byen Zion, så den er nu atter truet. Og, som arkitekten siger, "er de efterhånden blevet ret gode til at udrydde dem".

Jeg husker dog også, at der andet steds i The Matrix blev nævnt af The Merovingian, at det frie valg var en illusion, skabt af dem med magten. Men The Merovingian er jo også en del af systemet, og er et program mere end et menneske. De har bygget spillet, så de ejer også reglerne. Vi mennesker har det med at være 'uforudsigelige' og nogle af os er i den grad "the anomaly" (afvigelsen) som arkitekten taler om i The Matrix Reloaded. Scenen med The Merovingian er indsat herunder:

Hvor er det som der tales om The Matrix dog symbolsk på rigtigt mange planer vedr. vores nuværende situation. Hvis vi dykker ned i hinduerne tror de på, at universet er et cyklus univers, som består af 4 'yugaer' hvor kvaliteten af os på jorden forringes for hver cyklus. Den sidste cyklus er Kali Yuga; den ringeste af dem alle, hvor vi har mistet den åndelige forbindelse, og som tilsidst går til grunde ved at verden ødelægger sig selv, fordi tingene er blevet totalt forvrængede. Det rimer rimeligt godt på "endetiden" i kristendommen. Og så starter det hele ellers forfra, hvis vi holder os til hinduerne. Det rammer The Matrix også rimeligt godt.

Hvis du har lyst til at dykke lidt ned i hinduismen og Kali Yuga, vil jeg gerne anbefale dette interview, som jeg selv blev ret betaget af. Du behøver dog ikke at se det, for at læse og forstå min artikel, så betragt det som et "deep dive".

The Matrix filmene ender - såvidt jeg husker det - nogenlunde fornuftigt (jeg kan ikke rigtig huske den seneste udgave, jeg synes den var noget rodet). Lad os håbe, at det også gælder for vores virkelighed, at det lander nogenlunde fornuftigt.

Voluntarisme er nøglen og vores hemmelige våben.