Ufrihedens tendenser

Jeg har en god ven, som igennem et pænt stykke tid, har taget sig pænt af en omstrejfende kattekilling. Dvs. nogen killing er den ikke mere, og den venter nu unger (de er nok leveret siden sidst).

Det som han gør er, at fodre den. Den får både udvalgte rester, mælk/fløde og kattemad. Men noget for noget. Den har altid været temmelig sky, og holder en behørig afstand. Men han prøver at gøre den mere tam, og centimeter for centimeter lokker han den tættere og tættere på. For eksempel ved at placere foderskålen i entreen. 

Jeg kan forstå, at han også har formået at lukke yderdøren bagved katten, hvorefter den reagerer med lyde og godt kan finde på at holde sig borte i et par dage. Tilliden har været brudt. Præcis hvad status er nu ved jeg ikke. Men jeg tvivler på, at den er blevet til en tam-kat. Dertil sætter den sin frihed for højt. Nu er det dog en hunkat, så måske er det begrænset hvor meget den strejfer, hvad ved jeg (jeg har altid været overfølsom overfor katte, og har aldrig haft kat). Og måske trives den ligefrem med, at holde sig indenfor sit faste område.

15-minute cities (byer) skyder op rundt i verden. De har været i gang i England et stykke tid. Planen er, at begrænse dig til at du bor, lever og arbejder indenfor en radius af 15 minutter i bil. Selvfølgelig må du gerne køre længere væk, men kun i begrænset omfang. Ellers kommer du til at betale en bøde / afgift (comme si somme sa - for betale skal du). Læg så dertil det med, at landbruget er under angreb, biler og transport lige så. Kan du se, hvor det peger hen ad nu?

Det er også på vej i Australien. Her til morgen læste jeg om NSW, for der dog kom så mange protester, at det åbenbart kom bag på regeringen, "som er overrasket". Det er ikke en lockdown eller en overvågnings "mekanisme" siger bystyret, men den tror jeg ikke, at borgerne køber, for overvågning er jo en nødvendighed, hvis kørslen skal begrænses.

I Kina er de langt foran med konceptet, og der bruges ansigtsgenkendelse for at forcere de "gates" der markerer skelet. Der bruges elektronisk styrede blokeringer (jernsøjler, som skyder op ad jorden). I England var det helt ovre i den anden grøft med store objekter der forhindrede gennemkørslen ad diverse veje, og som desværre også havde den ulempe, at udrykningskøretøjer heller ikke kunne komme forbi). Men det nok en midlertidig anordning. 

Jeg er ikke bekendt med planerne for Danmark, men allerede nu har vi miljøzonerne. Også i min by Aalborg. Og der bruges kameraovervågning til at håndhæve reglerne.

"I own nothing and I am happy" siger Ida Auken - WEF's darling - som bekendt. Så mit fremtidige jeg har nok ikke bil, og derfor den "bekymring" mindre. 

Jeg er ganske vist ikke nogen kat, men jeg har det med at strejfe. Det hører med til mit frihedsbegreb. Tag nu fx. søndag, mandag og tirsdag hvor jeg alle dage var længere væk end de 15 minutter.

Mit eget ynglingsdyr har altid været isbjørnen. Folk siger også om mig, at jeg indgyder et varmt og trygt indtryk (jeg tror de tænker på bamser). Og ganske rigtigt har jeg vægten til det. Derudover er isbjørnen - for mig - en enspænder som godt kan bevæge sig over store afstande. Den har ingen naturlige fjender (bortset fra mennesket) da den er udstyret herefter med sin kampvægt, muskler og skarpe kløer og tænder. Møder den mennesker kan den godt være lidt sky (holder sig gerne på en fornuftig afstand). Ganske vist er der isbjørne i Zoo, men jeg tror at almindelige isbjørne vil have det svært ved at få begrænset sin frihed.

Jeg er dog godt klar over, at min frihed ikke er ubegrænset, for vi har landegrænser. Og mit pas er forresten ved at udløbe, så jeg har snart heller ikke tilladelse til at forlade landet, hvilket egentlig er en underlig tanke. Kun een gang har jeg følt mig tættere på at være i fængsel, og det var dengang jeg var på dagpenge. Gud nåde og trøste dig, hvis du kørte over grænsen til Tyskland og blev fanget af de danske myndigheder, uden at have ansøgt om og fået bevilliget ferie. For så er du jo ikke til rådighed for arbejdsmarkedet lyder hylekoret. Hmmm, kan man ikke være lige så meget til rådighed for det danske arbejdsmarked i en Lidl butik lige syd for grænsen, som i DK? 

Det tætteste jeg har været på en 15-minute city er nok da jeg i perioden 2000-2004 boede i Singapore. Jeg kan huske, hvordan jeg morerede mig over, hvordan Singaporeanerne nærmest var lidt småskræmte over at køre på uoplyste landeveje, som de har i nabolandet Malaysia. De var også nervøse over tanken om at skulle udforske naturreservatet ved at træde væk fra stierne. Jeg kom fra en helt anden verden. Uanset hvor du er i Singapore, vil du ved at traske i hvilken som helst kompasretning, nå ud til kysten indenfor 1 dag.

Desværre ved jeg, at vi mennesker hurtigt vænner os til de nye begrænsninger. Som madskålen der stille og roligt rykkes længere væk fra hoveddøren, kommer de nye tiltag i små ryk. Men lige pludselig siger det HAPS og så smækker døren. Heldigvis har min ven ikke onde hensigter, men morer sig med at se hvordan han kan (måske) kan ændre kattens adfærd.

Her i videoen ser du hvordan en samling lopper lærer at opretholde deres begrænsning, også selvom den er fjernet igen.

Måske er mit problem, at jeg - med min fremskredne alder  - kan huske, hvad jeg oplevede som relativ frihed. Jeg kommer aldrig til at acceptere den kunstige begrænsning som 15-minutter reglen udgør.

"Mr. Gorbachev tear down this wall"