Trinity (treenigheden) 2

Jeg kan lige så godt advare om det med det samme: Denne artikel har potentialet til at blive noget af det mærkeligste jeg længe har skrevet.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan det keltiske symbol "The Triquetra" eller "The Celtic Knot" har det med at "tale til mig". 

Men vi skal endnu længere ind...

Og det handler både om begivenheder som er foregået indenfor det seneste døgn og om uforklarlige fornemmelser, som jeg har gået rundt med længe.

Uden at jeg helt selv forstår hvorfra lysten kommer, har jeg - så længe jeg kan huske - søgt den Keltiske kultur og historie, men jeg ved egentlig ikke så meget om den, når det kommer til stykket. Og måske fordi jeg kommer fra Norden har jeg også altid haft interesse i vikingetiden, og den ved jeg så til gengæld en smule mere om.

Der er noget med den lavere kompleksitet i samfundet og enkeltheden dengang der tiltaler mig (selvom det ikke kun er af det gode, for folk blev ikke ret gamle dengang). Det var dengang man var enten mand eller kvinde og inden staten blev almægtig.

Og så er der jo det med sækkepiben og min præference for skotsk og irsk musik, whisky og godt øl :-)

I 2022 tog jeg konsekvensen og lagde 2 mellemnavne "John McCullen" til mit navn. Det var  til dels styret af, at jeg aldrig har født mig som "en Brian", men derimod godt kunne lide klangen i navnet, når det udtaltes på Engelsk. Hvordan "John" og "McCullen" kom til mig ved kun guderne, for jeg kan ikke rigtig forklare det. Jeg har sidenhen fundet ud af, at navnet McCullen er mere fremherskende i Irland end i Skotland. Navneskiftet var også en lille sejr over systemet, idet min første ansøgning blev afvist, men det er en helt anden historie (som dog kun bidrager til at gøre min oplevelse bedre).

Det føltes også som et rigtigt valg, da jeg i sin tid valgte at blive jæger. De har fx gode jagtmuligheder i Skotland, selvom jeg endnu har oplevelsen til gode.

Oven i det hele blev jeg interesseret i at prøve "keltisk salt", som jeg nu i øvrigt nyder med stort velbehag.

I mange år har jeg haft en uforklarlig interesse i, hvad der rimer på det keltiske. Men også hvad der har rimet på druider og alkymister. Druiderne var kelternes præster. Det underlige mix med at interessere mig for naturens urter, for naturmedicin og kemi taler til mig. For vel omkring 20 år siden registrerede jeg "druidemaster@gmail.com" som e-mail adresse. Shamanisme er en anden sidegren som jeg synes godt om. Det er nok ikke tilfældigt, at jeg har sat mig på hypnosen.

Senere i mit liv fandt jeg ud af, at jeg også har hang til det stoiske, og nu er vi pludseligt tilbage i det gamle Grækenland. Der er noget i det stoiske mindset, som appellerer stærkt til mig. Er der overhovedet en forbindelse mellem dette og det keltiske?

Inden jeg nu bevæger mig ud i det historiske, skal jeg lige bekende mig min uvidenhed. Jeg forbeholder mig retten til at blive klogere, og der er sikkert nogle af jer derude, der ved mere end jeg, om emnet.

Stoicismen var en græsk-filosofisk skole, der opstod i det 3. århundrede f.Kr. og blev udviklet af filosoffer som Zeno af Citium, Epictetus og Seneca. Den keltiske kultur, der dækker forskellige keltere stammer og samfund, opstod  i det jernalderlige Europa og havde sin blomstringstid i det 4. århundrede f.Kr. og fremefter.Jeg er på tynd is her videnmæssigt, men jeg kan forstå, at grækerne udvidede grænserne ved at etablere kolonier længere og længere væk. Blandt andet i keltiske områder i Frankrig og Spanien. Det antydes, at grækerne så på kelterne som et barbarisk folk. Stoikerne kærede sig meget om emner som etik, moral og personlig udvikling (disse er blandt mine ynglingsområder). Kelterne dyrkede områder som mytologi, religion, kunst, musik, handel og sociale strukturer.

Som barn elskede jeg at læse "Asterix og Obelix" - de gæve gallere, og om hvordan de tævede de dumme og konforme romere. "De er skøre de romere" hører til eet af mine ynglingscitater, og jeg tænker ofte på det, når jeg betragter hvor skingrende forvrænget, som jeg synes, vores samfund efterhånden er blevet. Og jeg kan stadig smile når jeg tænker på Obelix som faldt i gryden med trylledrik som barn, Miraculix og hans trylledrik og Trubadurix - musikeren "som var forud for sin egen tid" hvad angår musikken og ofte blev kneblet og bundet fast til et træ, så gallerne kunne slippe for hans kattejammer :-)

Overvej i øvrigt at se Asterix og Obelix afsnittet om "det skøre hus". Det ligger frit tilgængeligt på Youtube og er en fantastisk metafor for bureaukratiet i vores systemer.

Det der måske også hører med til mig skriv er, at jeg arbejder meget med at bevare et kriger-mindset. På den ene side kan man måske sige, at jeg er kriger, når jeg forsøger at bekæmpe det, som jeg betragter som betændte samfundsstrukturer. Og - for mig - behøver det ikke, at betyde, at jeg er nogen Rambo-type der skyder til højre og venstre.  Men det handler også om et kriger-mindset, altså at bevare et proaktivt og ansvarsfuldt mindset. I flere år har jeg brugt arketyperne kriger og offer professionelt, når det kommer til det, at lede sig selv.

I går var jeg i Løkken Frikirke og deltog i deres gudstjeneste. Jon Knudsen, som er præst i frikirken havde sat sig ind i kelternes historie hvad angår deres tilstedeværelse i Danmark inden den konventionelle kristendom tog over. Det blev til en fornøjelig snak om kelterne, druiderne og om overlevende folkesagn. Jeg glæder mig til at høre mere, efterhånden som han får sat sig ind i tingene. Jeg må indrømme, at jeg ikke har forholdt mig til, at vi også har et keltisk kapitel i vores danske historie og religionshistorie.

Hvor om alting er, så satte snakken noget igang hos mig, for det rammer lige ind i de uforklarlige "tendenser" som jeg har hvad angår keltere, druider, alkymister mv.

Eftersom jeg tidligere har skrevet om "Triquetra" (den keltiske knude) blev jeg interesseret i at finde ud af, om vi har set symbolet herhjemme. Triquetra siges at symbolisere treeningheden (faderen, sønnen og helligånden). Her faldt jeg over "Valknut" (Valgknuden) og "Skaldenmet" (Odin's horn). Lidt yderligere forklaring til de to symboler:

Valknut (Valgknuden)

Man må sige, at der er en vis lighed med "Triquetra". Navnet "Valknut" stammer fra det oldnordiske sprog, fra vikingetiden (8.-11. århundrede) og er en kombination af to ord: "valr", der betyder "falden kriger" eller "dræbt kriger", og "knut", der betyder "knude" eller "bånd". Navnet bliver nogle gange oversat som "de faldne krigers knude" eller "dødsknuden".

Valknut er også kendt som Hrungnir's hjerte fra et gammelt sagn, hvor Thor slår Hrungnir (en Jötunn - en gudelignende kæmpe) ihjel i en duel.

Valknut er et symbol, der består af tre sammenknyttede trekantede former. Det er fundet på flere gamle sten, monumenter og genstande fra vikingetiden, i hvertfald i Sverige og i Norge. Symbolikken synes at være knyttet til døden og de faldne krigere. Det menes at have haft en religiøs eller ceremoniel betydning i norrøn mytologi (gamle kulturer i norden - de norrøne bosættelser omfattede Island, vestkysten af Norge, Skotland, Orkneyøerne, Nordirland, Færøerne og Nordbobygderne i Grønland) og kan være forbundet med Odin, den øverste gud i den norrøne Pantheon, og de faldne krigere, der blev bragt til Valhalla efter deres død.

Valknut er stadig et populært symbol i moderne norrøn og viking-inspireret kultur og kunst. Det er blevet brugt som et symbol på styrke, mod og krigerskab, og det er også blevet associeret med Odin og vikingernes krigerkult (der har vi krigeren igen).

Skaldenmet

Navnet "Skaldenmet" stammer ligeledes fra det gammelnordiske sprog, er ligeledes fra vikingetiden og er sammensat af to ord: "skald" og "met". "Skald" refererer til en skjald, der var en slags digter i norrøn kultur, mens "met" betyder "kunst" eller "digtning". Derfor kan Skaldenmet oversættes til "skaldens kunst" eller "skaldens digtning". Symbolet kaldes også for "Odin's horn".

Skaldenmet refererer til den kunstneriske stil og tradition for digtning praktiseret af skjaldene, de norrøne digtere og sangere. Skjaldene skabte og opførte digte og sange, der hyldede konger, helte, mytologi og historie. Skaldenmet var en central del af den norrøne samfundsstruktur og blev udført mundtligt ved hoffer og begivenheder. Digtningerne indeholdt komplekse metriske og billedlige teknikker og fungerede som en form for hyldest og underholdning.

I forhold til forskellen mellem Skaldenmet og Valknut kan man sige, at Skaldenmet handler om en kunstform inden for vikingernes digtning og musik, mens Valknut er et symbolsk udtryk og et visuelt element forbundet med død, krig og mytologi i vikingernes kultur. Skaldenmet er mere relateret til den kunstneriske og mundtlige tradition, hvor Valknut er mere knyttet til symbolik og visuelle repræsentationer.

Jeg synes der er et bemærkelsesmæssigt overlap mellem de 3 symboler og de udtrykker alle noget symbolsk som jeg kan forholde mig til. Måske vokser der en idé ud af det til en ny tatovering eller til et smykke. Det må tiden vise.

Jeg har vanskeligt ved at forklare den uforklarlige interesse for ovennævnte emner, og hvorfor jeg bare ved at jeg føler mig hjemme i emnerne. Om jeg levet et tidligere liv i perioden som kelter, druide, ølbrygger, alkymist eller stoiker (eller alle) skal jeg lade være usagt, for det har jeg ingen erindring om. Men det er nogle ret intuitive og næsten uforklarlige påfund, der sommetider vokser ud af min underbevidsthed.