To typer - kernen i tidens splittelse

Jeg kan ikke engang tage den fulde ære for denne artikel, for jeg blev inspireret af et engelsksproget indlæg, som jeg dog vil forsøge at tilsætte flere nuancer. Men sådan er det vel ofte. Vi læser noget der inspirerer os, og bygger så videre på det.

Jeg oplever meget splittelse i tiden, og at vi er delte ift. hvad der sker i verden. Jeg ved, at jeg, når jeg forsøger at beskrive tingenes tilstand, bruger ord som bevidst vs. ubevidst (eller instinktiv) og det at være selvansvarlig vs. at være ansvarsløs. Det bliver også meget dualistisk og forsimplet. Men det er nemmere at forstå på denne måde, men vid at det selvfølgelig ikke altid er så enkelt.

Den omtalte artiklen tog udgangspunkt i et ord på engelsk, som jeg ikke tidligere har set brugt på denne måde: "Agency":

Definition:

Et evne der ligger hos et individ til at tage ansvar, træffe beslutninger og påtage sig fuld 'accountability' for konsekvensen af ens handlinger. "Taking agency" handler om personlig autonomi og det at føle sig forpligtet til at handle på egne vegne. Det handler også om en forståelse af, hvor meget power vi faktisk har til at skabe det liv vi ønsker. Agency handler om at have en indre tiltro til, at vi med vores egne ressourcer og handlinger, kan løse et væld af forskellige problemer, ved egen kraft.

Det rimer da meget godt på selvbevidsthed og (selv)ansvarsfuldhed, ikke? Dog vil jeg sige, at jeg ser ordet "Agency" som en generalisering iden den jo netop både indeholder selvbevidsthed og ansvarsfuldhed. Og det er ikke altid at de følges ad. Jeg vil fx påstå, at jeg - så længe jeg kan huske - har været meget ansvarsfuld. Men selvbevidstheden er kommet langsomt til. Engang var jeg mere ubevidst.

Jeg har som sagt en stærk oplevelse af en form for todeling af vores samfund. Det virker næsten som, at vi går ad 2 forskellige veje som fjerner sig mere og mere fra hinanden. Der er også folk der taler om en egentlig opsplitning af tidslinier, men det er ikke der vi skal ud i dag.

På den ene side har vi dem der vælger ensretningens og konformitetens vej. Som lader sig styre og som går med på de gældende narrativer der udstikkes fra oven. Det kan være angående smitsomme sygdomme som videnskab og vacciner skal beskytte os imod, Putin er ond, Ukraine skal forsvares for hver en pris og kloden lider under menneskets påvirkning af miljøet, hvorfor vi alle skal køre i elbiler. Du kan formentlig - alene pga. ordvalget - godt regne ud, at jeg ikke mener jeg befinder mig her.

Her finder du derimod mennesker som mener, at ansvaret ligger hos dem selv. De synes at friheden, til at udfolde ansvarligheden indenfor, er helt centralt for dem. Lad mig kalde dem for de frihedssøgende og fritænkende. Grunden til at jeg bruger et ord som fritænkende er, at de er meget selvstændigt tænkende, og da de ser på systemet med en vis skepsis, må de nødvendigvis udvikle en evne til at tilegne sig information der måske er mere utilgængelig.

Jeg tror der er flere af dem end du måske tror, men dem du måske lægger mest mærke til, er rebellerne, for de (vi) er dem der tør at tage bladet fra munden og som på andre måder bliver mere aktive. Der kan måske være mange grunde til, at ikke alle tør. Måske vil der være mulige konsekvenser "af at stå frem". Jeg kan dog finde flere eksempler på folk der ytrer sig kraftigt på de sociale medier for eksempel, men som har en mening der er foreneligt med narrativerne. Det er trods alt forholdsvis sikkert. Når jeg skriver rebeller mener jeg egentlig dem, som ytrer sig vedrørende mere afvigende og upopulære emner.

Måske vil du kalde disse rebeller for "konspirationsteoretikerne" eller "sølvpapirshattene", hvis du altså står på den anden fløj. Du synes formentlig at deres idéer er vilde og nærmest helt ude i hampen.

De frihedssøgende og fritænkende tror dybt på, at ethvert individ har fuld "agency" over sig selv. At mennesker selv er i stand til at vurdere, hvad der er sandt og hvad der er falsk. De er også i stand til at vurdere hvad der er moralsk og hvad der er umoralsk, retfærdigt og uretfærdigt. De i er i stand til at træffe myndige beslutninger der styrer egne liv, og bryder sig ikke om at en ekstern myndighed blander sig, eller søger at umyndiggøre dem. De er indstillet på at høste hvad de har sået og påtager sig gerne det fulde ansvar selv hvis de fejler og mærker negative konsekvenser ved deres ageren. Ytringsfrihed, trosfrihed, retten til at forsvare sig selv og så lidt regering som overhovedet muligt er blandt de ting der er denne fløjs mennesker allervigtigst. Jeg oplever mennesker i denne fløj som særdeles retfærdighedssøgende.

Tillbage til det med nuancerne: Det er ikke alle der er lige bevidste i denne fløj. Du kan godt bekende dig til "agency" alene pga. dine værdier, din formåen og dit intellekt. Det er dem, som gerne selv vil tage ansvar og autoriteten tilbage, men som alligevel underlægger sig systemets overordnedee præmis (de er ikke de omtalte rebeller). Jeg ser flere af dem i diskussioner på de sociale medier, men jeg bemærker også, at de mangler en større selvbevidsthed, for de handler stadig forholdsvis instinktivt og virker næsten 'programmerede'. Men her var jeg jo også selv engang. Jeg tror til gengæld også, at vi alle bærer et kim i os for at udvikle mere selvbevidsthed, og den spirer måske frem en dag under den rette påvirkning. Jeg er i de senere år blevet meget optaget af, at der også findes en "åndelig intelligens" og den tror jeg kun at du behersker, hvis du netop fremmer din egen bevidsthed. Det skaber, så at sige, en lille sprække den kan komme ind ad.

Så er der den anden fløj, eller "de progressive", som er et ord jeg ofte ser brugt Det handler om troen på, at vi mennesker grundlæggende er inkompetente, skrøbelige og uansvarlige, og at autoriteter derfor må styre os og passe på os. For ellers ender det i "anarki" og det er oftest et ord man sjovt nok mest ser i en negativ betydning, idet det fortolkes som "kaos". Strengt taget betyder ordet "ingen hersker". Her tror man på velfærdsstaten og har tillid til myndigheder, demokratiet og statskonstruktionen. Så kan man ellers være mere eller mere uenig med den nuværende regering, og vi kan vakle mellem rød og blå uden reelt at kunne konstatere nogen særlig forandring i vores livsbetingelser.  

Jeg forventer næsten at høre et kor af protester, når jeg skriver dette. Men du skal huske på, at ikke alle er lige bevidste og indsigtsfulde omkring sig selv. Protesterne kan også handle om, at de bestemt ikke oplever sig selv som uansvarlige. Det mener jeg nu, at de på mange måder er alligevel. Alene fordi de ikke siger fra (her husker jeg dog mig selv på, at de næppe ved bedre). Men jeg skriver også om ansvarlighed mere som selvansvarlighed, at man selv vil påtage sig ansvaret for sit helbred, sin økonomi og sin situation som helhed.

Mennesker i denne fløj accepterer, at det er myndighederne (og pressen) der definerer hvad der er er sandt og hvad der er falsk, og hvad der er moralt og hvad der ikke er moralsk (såkaldt moralsk relativisme). Denne fløj accepterer de - af systemet - påduttede værdier og underlægger sig de gældende narrativer. "Masserne ved ikke hvad der er bedst for dem", synes overbevisningen at være. Uden at jeg kan huske konkrete eksempler er jeg stødt på flere eksempler, hvor jeg har hørt politikere på den mest arrogante vis, udtale sig sådan om pøblen.

Disse mennesker (pøblen) behøver en retsstat til at sikre retfærdighed og orden, synes troen at være. Masserne er kun i stand til at træffe egne beslutninger om hvad der er bedst for dem, i meget begrænset omfang. De behøver en autoritet til at sikre dem "lighed i udbyttet", for succesfulde mennesker skal ikke have lov til at høste frugterne af deres egen indsats. De har formentlig blot været heldige eller har opnået succesen på bekostning af andre mennesker. Det er også i denne fløj at du finder de mest tryghedssøgende, og de er - om nødvendigt - parat til at give køb på friheden for at få mere trygheden. For hvad skal de bruge friheden til, hvis de alligevel lægger styringen for deres liv i hænderne på en myndighed?

Det er på så mange måder det totalt modsatte af "agency".

Påstanden er så her, at "agency" nærmest er pivotalt for at beskrive forskellen mellem de to fløje. Jeg bryder mig ikke helt om at bruge begreberne "rød og blå" eller "venstre og højre", for jeg synes ikke helt, at de er fyldestgørende, og jeg har svært ved at se mig selv ind i een af disse kasser. Men "agency" kan jeg forholde mig til, og endnu bedre til selvbevidsthed og ansvarlighed.

Pga. manglen på "agency" bryder "progressivisterne" sig ikke om ytringsfrihed og det er vigtigt for dem, at have retten til at klassificere information som "misinformation" eller "hadsk tale". Vi ser nu flere, herunder DR, forlade mediet X. De kan ikke luge ud blandt kommentarerne, og det går dem imod. 

Det er også denne fløj som hele tiden skubber begrebet "lighed" foran sig, og som dukker op på mange forskruede måder, som "woke", LBGT og stejle beskatningsmodeller. Dette bliver - specielt i Danmark - hurtigt til den laveste fællesnævner. For når man ser ned på individuel formåen og den tilsvarende belønning, må vi mødes omkring en middelmådig fællesnævner. 

Progressivisme er vejen mod total totalitarisme via den almægtige stat. Er der nogen der skal med den anden vej?