Min 3. tatovering
Min seneste tatovering er spundet over tanker vedrørende temaer fra det keltiske, gnosticismen + kristendom og den nordiske mytologi. Det keltiske kommer fra min 'uforklarlige' interesse i den keltiske kultur, gnosticismen handler om tro på og viden om, hvordan universet fungerer og den nordiske mytologi vedrører mit DNA-mæssige ophav og tilhørselsforhold. Det var egentlig et ønske om at få tatoveret Triquetra symbolet der startede det hele, og jeg ville så lige undersøge om der var noget lignende i den nordiske tro. Det var der minsanten, nemlig symbolerne Valknut og Skaldenmet. Mere om det hele herunder, og hvad symbolerne repræsenterer.
Tatoveringen forestiller træet Yggdrasil fra den nordiske mytologi, det keltiske symbol Triquetra (eller Trinity eller "The Keltic knot") og de nordiske symboler Valknut og Skaldenmet. Dertil kommer de 2 ravne (Hugin og Munin) fra den Nordiske mytologi.
Som billedet viser herunder er der et vist visuelt overlap mellem Triquetra, Valknut og Skaldenmet. Dog skal det siges, at jeg har set Triquetra i flere udgaver, og jeg har valgt en lidt anden sammen med den kunstner, som tegnede min tatovering.

Yggdrasil
Yggdrasil er et centralt symbol i nordisk mytologi, kendt som verdens- eller livstræet. Det spiller en vigtig rolle i den kosmologiske struktur og repræsenterer forbindelsen mellem forskellige eksistensniveauer og verdener.

Træet er ofte beskrevet som en kæmpe ask, og dets grene og rødder strækker sig ud over hele kosmos. Herunder forklares de vigtigste aspekter af Yggdrasils symbolik sammenholdt med den gnostiske tro om universet, som ligger tæt op af min opfattelse af, hvordan tingene fungerer. For dig, der ikke er bekendt med gnosticismen, kan jeg sige så meget, at det var en form for pre-kristen tro (inden den romersk katolske kirke ændrede ved tingene):
1. Kosmisk Forbindelse og Struktur
Yggdrasil forbinder de ni verdener i nordisk mytologi, hvilket gør det til et symbol på universets orden. Dets rødder og grene strækker sig både op i himlen og dybt ned i underverdenen, og træet fungerer som en bro mellem de forskellige verdener, som der er 9 af i alt:
Asgård (gudernes verden)
Midgård (menneskenes verden)
Niflheim (dødens rige)
Samt de øvrige verdener, som Svartalfheim, Vanaheim, Alfheim, Jotunheim, Helheim og Muspelheim. Nu er det ikke just fordi jeg går rundt og tror på, at der findes 9 verdener. Men jeg tror på, at der findes en åndelig (himmelsk) dimension, en dimension, som vi mennesker lever i, og måske en form for underverden (som egentlig lige så godt kunne være en tilstand mere end et sted).

Træet har i alt 3 rødder og de går til henholdsvis Asgård, Jotunheim (jætternes verden) og de dødes verden (Niflheim / Helheim). Det med 3-delingen går igen for de øvrige symboler (Triquetra, Valknut og Skaldenmet).
Nornerne (Urd, Verdande og Skuld) som repræsenterer henholdsvis fortid, nutid og fremtid i den nordiske mytologi, lever i øvrigt ved Urdarbrønden ved en af Yggdrasil's rødder. De vander så træet med vand fra brønden for at opretholde universets orden og træets balance. Nornerne er dog ikke med på min tatovering, men jeg vil ikke udelukke, at de måske kommer til, på et tidspunkt.
Dette minder om gnosticismens opfattelse af et komplekst kosmos med forskellige niveauer af virkelighed, hvor der er en højere, åndelig verden (Pleroma) og en lavere, materiel verden (den fysiske virkelighed). I gnosticismen er den materielle verden ofte set som skabt af en lavere guddom, kaldet Demiurgen, mens den højeste, uerkendelige Gud befinder sig i den åndelige sfære. På samme måde forbinder Yggdrasil de guddommelige og materielle verdener, hvilket skaber en kompleks kosmologi, der afspejler gnosticismens idé om flere eksistensniveauer.
Denne kosmiske struktur symboliserer, hvordan alt i universet er forbundet, og at livet og døden, guder og mennesker, eksisterer i en kompleks, sammenhængende balance.
I gnosticismen er der ofte referencer til livets træ som et symbol på forbindelse til det guddommelige, og i nogle gnostiske tekster, som i visse fortolkninger af kristendommens Edens Have-historie, er livets træ et symbol på skjult viden. Yggdrasil, som verdens træ, har også denne funktion som et kosmisk center og et symbol på viden og livets mysterier.
Jeg vil også gerne nævne de 2 ravne (Hugin og Munin) som holder til omkring Yggdrasil. For de kom nemlig med på tatoveringen i sidste øjeblik. Hugin (tanke) repræsenterer menneskets tankeprocesser og intellekt, mens Munin (minde) repræsenterer hukommelse og evnen til at lære af fortiden. Disse fugle flyver ud i verden og flyver hver aften tilbage til Odin, for at afrapportere om den viden de har indsamlet. Jeg synes at de kobler fint til temaet omkring gnosis (gnosticisme) idet gnosis er græsk for 'viden'. Tilsammen udtrykker ravnene den visdom, som Odin søger at indsamle om universet og om skæbnen fra hele kosmos. Og eftersom Yggdrasil fungerer som et symbol på livets cyklus, skæbne og universets orden, repræsenterer begge dermed (Odin's) søgen efter visdom. Og ligesom Yggdrasil forbinder forskellige verdener (gudernes, menneskenes og de dødes verden) bevæger Hugin og Munin sig frit mellem disse verdener og bringer oplysninger tilbage (til Odin). Det symboliserer kosmisk forbindelse og intelligens. Det siges også, at vejen til en højere oplysning går gennem gnosis (viden). Alt dette har i den grad en stor symbolsk betydning for mig, da jeg er særdeles viden (og sandheds) søgende.
2. Livets Cyklus
Som et livstræ repræsenterer Yggdrasil livets cyklus og fornyelse. Træer er naturlige symboler for vækst, kontinuitet og regenerering, og Yggdrasil afspejler dette ved at være et evigt levende træ, der opretholder livet i universet. Træet symboliserer også død, da det rummer destruktive kræfter i sine rødder, hvilket understreger balancen mellem liv og død som nødvendige elementer i tilværelsen.
På lignende måde rummer gnosticismen en idé om, at frelse og opvågning kun kan opnås ved at transcendere den materielle verden og vende tilbage til den åndelige kilde. Yggdrasils evne til at overleve Ragnarok og genopstå som et nyt træ spejler den gnostiske opfattelse af, at åndelig oplysning og genfødsel følger efter materiel ødelæggelse.
Yggdrasil er tæt forbundet med skæbne, da det vokser i nærheden af Urdarbrønden, hvor nornerne (skæbnegudinderne) bestemmer menneskers og guders skæbne. Ligeledes har gnosticismen et fokus på skæbne, men med vægt på sjælens frigørelse fra den forudbestemte materielle verden. Både den nordiske mytologi og gnosticismen anerkender en højere orden eller styring, men hvor nordisk mytologi lægger mere vægt på at forstå og acceptere skæbnen, søger gnosticismen en transcendering af den skæbne, der binder sjælen til materien.
3. Visdom og Kundskab
Under Yggdrasil findes flere hellige kilder, såsom Urdarbrønden og Mimir's brønd, som er forbundet med skæbnen og visdom. Disse brønde indeholder stor viden, og Odin ofrede sit ene øje ved Mimir's brønd for at få adgang til denne viden. Dette knytter træet til visdom, skæbne og de kosmiske kræfter, der styrer verdens gang.
I både gnosticismen og nordisk mytologi spiller visdom og esoterisk viden en central rolle. Dette kan sammenlignes med gnostikernes søgen efter gnosis, dvs. den dybe, åndelige viden, der frigør sjælen fra den materielle verden.
Begge systemer understreger nødvendigheden af at søge viden, ofte gennem selvopofrelse, og at denne viden er afgørende for at opnå en højere form for eksistens eller forståelse af universet.
4. Forbindelse mellem Guddommeligt og Menneskeligt
Yggdrasil fungerer som en bro mellem det guddommelige og det menneskelige. Det er i centrum af gudernes verden, Asgård, men rækker også ned til Midgård, hvor menneskene bor, og Helheim, de dødes område. Træet symboliserer derfor den direkte forbindelse mellem guder, mennesker og døde sjæle. Det afspejler tanken om, at alle væsener, fra guder til dødelige, er forbundet i en større, universel struktur.
5. Ødelæggelse og Genskabelse (Ragnarok)
Selvom Yggdrasil er et symbol på evighed og livets uendelige cyklus, spiller det også en rolle i profetierne om Ragnarok, verdens undergang. Træet vil blive rystet, og de ni verdener vil falde sammen under Ragnarok, men efter ødelæggelsen vil verden blive genfødt, og Yggdrasil vil overleve. Dette gør Yggdrasil til et symbol på både destruktion og genfødsel, en påmindelse om, at alting er cyklisk.
6. Beskytteren af liv
Yggdrasil opretholder livets balance, og flere væsener beskytter og bor omkring det. For eksempel lever den store ørn Veðrfölnir i dets krone, mens Nidhug, en destruktiv drage, nager på dets rødder. Dette understreger kontrasten mellem skabelse og destruktion, men også nødvendigheden af begge for at opretholde balance i universet.
7. Generelt
Yggdrasil repræsenterer livets kompleksitet og universets kosmiske orden. Det symboliserer forbindelser mellem verdener og væsener, visdom, skæbne, død og genfødsel. Træet står som et billede på balancen mellem liv og død, mellem det menneskelige og det guddommelige, og hvordan alt i kosmos er dybt forbundet i en større cyklus af vækst og ødelæggelse. Der lever også et egern (Ratatosk) i træet der fungerer som en slags budbringer mellem de forskellige væsener der bor ved træet (også negativ information idet Ratatosk også overfører fornærmelser og provokationer, der skaber konflikter).
Både Yggdrasil og gnosticismen udforsker universets struktur, forholdet mellem forskellige verdener og det åndelige søgen efter visdom og erkendelse
Både Yggdrasil og gnosticismen indeholder dualistiske temaer. I gnosticismen er der en klar adskillelse mellem det åndelige (Pleroma) og det materielle (den fysiske verden), hvor det åndelige anses for overordnet og sandt, mens det materielle ofte ses som en illusion eller fængsel for sjælen. Yggdrasil forbinder både åndelige og fysiske sfærer, og selvom nordisk mytologi ikke er strengt dualistisk, er der stadig en balance mellem liv og død, mellem gudernes verden og menneskenes verden, der minder om gnosticismens dualisme.
Mens Yggdrasil og gnosticismen stammer fra forskellige mytologier og religiøse traditioner, deler de temaer om kosmisk forbindelse, søgen efter visdom, dualisme mellem det åndelige og materielle, og livets cyklus. Yggdrasil kan ses som et symbol på den kosmiske orden, der afspejler gnosticismens idé om en skjult, dybere sandhed, som kun kan forstås gennem erkendelse og åndelig indsigt. Begge traditioner bruger billeder af træet og universets lag til at formidle en forståelse af livet som en rejse mod visdom og forløsning.
Triquetra
Indbygget i Yggdrasil ses symbolet Triquetra, som er et keltisk symbol:
Triquetra er et symbol bestående af tre sammenflettede buer eller trekanter, der ofte associeres med forskellige kulturer og religioner, herunder keltisk kunst og kristendom, hvor det ofte symboliserer treenigheden (Faderen, Sønnen og Helligånden). I sin grundlæggende form repræsenterer triquetra enhed og sammenhæng mellem tre separate elementer.
Når vi overvejer triquetra-symbolets potentielle sammenhæng med gnosticismen, kan nedenstående fortolkningsmuligheder og undertemaer overvejes:
1. Treenighed og Helhed
I gnosticismen findes forskellige synspunkter på guddommeligheden, ofte med fokus på en højeste, ukendelig Gud, der manifesterer sig gennem forskellige eoner eller guddommelige aspekter. Triquetra, som symbol på treenighed og sammenhæng, kan ræsonnere med den gnostiske ide om forskellige aspekter af det guddommelige, der fungerer sammen som en enhed. Dette kunne parallelt spejle nogle gnostiske tankegange, hvor der er en forståelse af det guddommelige som en helhed, der består af forskellige, men indbyrdes forbundne dele.
2. Den Åndelige og Materielle Verden
Gnosticismen er kendt for sin dualisme mellem det åndelige og det materielle. Triquetra, med sine tre sammenflettede buer, kan tolkes som en symbolisering af den komplekse sammenvævning af ånd, materie og den mellemliggende verden (det psykiske eller sjælelige), som findes i nogle gnostiske kosmologier. Dette symboliserer, hvordan disse forskellige niveauer af eksistens er forbundet, men også adskilte, i en kosmisk helhed.
3. Visdom, Viden og Mystik
Triquetra symbolet kan også tolkes som et udtryk for en dybere, esoterisk viden, hvor de tre sammenflettede dele kan repræsentere forskellige aspekter af den skjulte viden (gnosis), som er central for gnosticismen. Denne form for viden er ofte mystisk og kræver en form for åndelig indsigt eller opvågning for at forstå.
4. Symbol for Uendelighed og Evighed
I mange kulturer ses triquetra som et symbol på evighed og det uendelige, da de tre dele er uadskillelige og kontinuerlige. I en gnostisk kontekst kan dette symbolisere den evige natur af sjælen eller det guddommelige, som transcenderer den forgængelige materielle verden.
Selvom triquetra som symbol ikke stammer fra gnosticismen, kan den tilpasses til at udtrykke gnostiske ideer om enhed, dualisme, esoterisk viden og evighed.
Valknut
På min venstre side ses symbolet Valknut.
Valknut er et symbol fra nordisk mytologi, bestående af tre sammenflettede trekanter. Dets navn kommer fra de oldnordiske ord "valr," der betyder "kriger" eller "falden kriger," og "knut," der betyder "knude." Der er flere fortolkninger af valknuttens betydning og symbolik:
1. Død og Krig
Valknut er ofte forbundet med døden og krig, hvilket er understøttet af dens optræden på runesten og andre genstande, der ofte har en relation til kamp eller død. Det menes, at symbolet kunne have været brugt som et emblem for dødens gud, Odin, og dermed forbundet med den mytologiske idé om Valhalla, hvor krigere, der dør ærefuldt i kamp, bringes til efter døden.
2. Rejsen til Efterlivet
Nogle teorier peger på, at valknut symboliserer den rejse, sjælen foretager efter døden, muligvis under ledelse af Odin. De sammenflettede trekanter kan repræsentere det komplekse forhold mellem de levendes verden, de dødes verden og gudernes verden.
3. Binding og Kraft
Symbolet kan også relatere til konceptet om binding eller kontrol. I denne forstand kunne valknut være et symbol på Odins magt til at binde og frigive sjæle, eller mere generelt, magten til at binde krigere til skæbnen, til krig eller til døden.
Der er ingen entydig fortolkning, og symbolikkens betydning kan have varieret over tid og sted. I moderne tider bruges valknut ofte som et generelt symbol på interesse for nordisk mytologi og kultur.
Gnosticismen og valknut symbolet kommer dog fra forskellige historiske og kulturelle traditioner, og der er ikke nogen direkte forbindelse mellem dem. Gnosticismen er en religiøs og filosofisk bevægelse, der opstod i de første par århundreder af den kristne æra og er karakteriseret ved en dualistisk verdensopfattelse, hvor åndelig viden (gnosis) er vejen til frelse. Valknut, derimod, stammer fra nordisk mytologi og er forbundet med forestillinger om død, efterliv og Odins magt.
Men hvis vi ser på mulige tematiske eller symbolsk overlap, kunne følgende punkter være relevante:
1. Liv, Død og Efterliv
Både gnosticismen og symbolikken omkring valknut har elementer, der handler om overgangen fra en tilstand til en anden. I gnosticismen er der fokus på sjælens frigørelse fra den materielle verden, mens valknut kan relateres til sjælens rejse efter døden.
2. Skjult Viden og Mystik
Gnosticismen er kendt for sin vægt på skjult viden og mystik. Valknut, som et esoterisk symbol, kan også have været opfattet som noget, der indeholder skjulte betydninger eller kræver særlig viden for at forstå.
3. Kosmologiske Lag
Gnosticismen ofte opererer med komplekse kosmologiske systemer og væsener, som transcenderer almindelig forståelse. I nordisk mytologi findes også en kompleks kosmologi med flere verdener og overnaturlige væsener, hvor Odin spiller en central rolle som en gud med særlig viden og magt.
Anvendelsen af valknut i en gnostisk kontekst kunne eventuelt tolkes som en symbolsk bro mellem to forskellige spirituelle traditioner og symbolet står for udvisning af mod, visdom, styrke og mental viljekraft. De 3 dele repræsenterer fortiden, nutiden og fremtiden.
Skaldenmet
På højre side af tatoveringen ses symbolet Skaldenmet.
Skaldenmet (eller skaldenes mjød) er en betydningsfuld metafor og mytologisk fortælling fra nordisk mytologi, der symboliserer inspiration, visdom og poesiens kraft. Historien om Skaldenmet er forbundet med den nordiske gud Odin og handler om, hvordan han erhvervede denne særlige drik, der giver evnen til at digte og frembringe poesi. Set i lyset af, at jeg behersker sækkepiben, rummer det - også her - mening for mig.
Ifølge myten blev Skaldenmet skabt fra blodet af den vise Kvasir, som blev dræbt af to dværge, Fjalar og Galar. De blandede Kvasirs blod med honning og skabte en magisk mjød, der gav dem, der drak den, store poetiske evner og visdom. Senere stjal jættekvinden Gunnlød mjøden, men Odin, der var interesseret i at opnå dens kræfter, fandt vej til hendes bolig. Under dække af en forfører fik Odin lov til at drikke af mjøden i tre nætter, og efter at have drukket den hele, fløj han bort i form af en ørn, medbringende mjøden til guderne i Asgård.
Symbolikken i Skaldenmet:
1. Visdom og Poesi
Mjøden er primært et symbol på poetisk inspiration og kunstnerisk skabelse. Den ses som en gave, der giver evnen til at skabe poesi og udtrykke visdom gennem ord. Dette kan tolkes som en mytologisk fremstilling af den kreative proces og den pludselige inspiration, som kunstnere oplever.
2. Odin som Søgemand
Odin, som ofte søger viden og magt, viser i denne myte sit ønske om at besidde alle aspekter af visdom, herunder kunsten at digte. Dette understreger hans rolle som en gud for poesi og visdom.
3. Transformation og Bedrageri
Fortællingen rummer også temaer om transformation og list. Odin anvender både sin list og sine transformative evner til at opnå mjøden, hvilket afspejler hans trickster-natur og evnen til at forandre sig selv og situationer for at nå sine mål.
I en bredere kulturel kontekst kan skaldenmet betragtes som et udtryk for den kulturelle værdi, som den nordiske kultur lagde på digtekunst og fortælling, idet de så poesi som en guddommelig inspireret og dybt meningsfuld aktivitet.
Symbolet og fortællingen om skaldenmet i nordisk mytologi har visse paralleller med elementer i gnosticismen, som kan belyse en harmonisk forbindelse mellem de to traditioner, selvom de stammer fra forskellige kulturelle og religiøse baggrunde:
1. Søgen efter Visdom og Viden
Både Skaldenmet og gnosticismen lægger vægt på visdom og viden som nøgleelementer. I Skaldenmet-myten søger Odin efter den magiske mjød for at opnå poetisk inspiration og visdom, hvilket kan ses som en metafor for jagten på dybere forståelse. Gnosticismen er som tidligere anført kendt for sin fokus på esoterisk viden (gnosis), som frigør sjælen fra den materielle verden og leder til spirituel oplysning. I begge traditioner forstås viden som en kraftfuld og frigørende ressource.
2. Transformation og forløsning
Odin gennemgår transformationer og bruger list for at opnå mjøden, hvilket kan symbolisere en rejse mod forvandling og erkendelse. På lignende måde søger gnostikere at transformere deres åndelige tilstand gennem erkendelse af deres indre guddommelighed og løsrivelse fra den materielle verdens illusioner. Begge traditioner anerkender en form for indre forandring som nødvendigt for at opnå en højere tilstand af eksistens.
3. Symbolik og esoterisme
Skaldenmet og dets tilknytning til poesiens og kunstens gaver kan ses som en symbolsk repræsentation af den inspiration og skabelseskraft, der kommer fra en dybere forståelse af universet, en tanke, der resonerer med gnosticismens fokus på skjult eller esoterisk viden. Denne viden er ofte formidlet gennem symboler og allegorier, som kræver en initiatorisk forståelse for at blive fuldt ud værdsat.
4. Dualistiske Temaer
Selvom nordisk mytologi ikke er dualistisk på samme måde som gnosticismen, indeholder Skaldenmet-myten elementer af kamp mellem gode og onde kræfter, eller i det mindste mellem kræfter, der søger viden, og dem, der holder den tilbage. Dette kan sammenlignes med gnosticismens kosmologiske dualisme, hvor der er en kamp mellem det åndelige lys og den materielle mørke verden.
Disse ligheder antyder, at selvom Skaldenmet og gnosticismen stammer fra forskellige traditioner, kan de udtrykke fælles menneskelige oplevelser og filosofiske overvejelser om viden, transformation og eksistensens natur. Deres brug sammen kan således ses som en harmonisering af forskellige men komplementære synspunkter på visdom og spirituel udvikling.
Om placeringen af tatoveringen
Af alle steder, har jeg valgt at få tatoveringen i nakken og ud på siden af halsen. Dermed bliver den meget synlig og svær at skjule. Dette er netop også meningen og et meget bevidst valg. På en måde er det med til at udtrykke, at jeg føler mig som 'kriger' i den kamp jeg oplever, der på så mange måder synes at være af en åndelig karakter. Jeg har intet ønske om at 'rette ind' eller være 'konform' og det er et bevidst valg, ikke fx at skele til, at det signalerer noget, som måske ikke er specielt foreneligt med en jobsamtale. For jeg tror ikke, at jeg nogensinde kommer tilbage i et job som lønmodtager, og jeg det er et meget bevidst valg, at stå ved den jeg er. Hvordan andre så opfatter mig, ønsker jeg ikke lade mig påvirke af.
Billederne herunder er taget ca. 1 uge efter besøget hos tatovøren (det meste af sårhelingen er overstået).


