Is something rotten in the Statsråd of Denmark?

Efter at mit seneste opslag på LInkedIn om lighed for loven i det politiske fik god opmærksomhed, har jeg – af lyst – besluttet mig for at skrive lidt om STATSRÅDET og deres møder. Hvis jeg kunne få flere til at interessere sig for selv at undersøge sagen, er mit mål nået.

STATSRÅDET er som bekendt en konstruktion, hvor regeringen mødes. Eftersom Grundloven selv definerer "regering" som ministre + konge i forening, vælger jeg netop helt bevidst at skrive at det er "regeringens møder" (i Grundlovens §8 skrives der i indledningen: "Forinden kongen tiltræder regeringen…") Og det er vel og mærke Kongen som indtager forsædet, altså leder mødet.

Angivelig afholdes der statsrådsmøde ca. 8 gange om året, og oftest om onsdagen. Derudover ved vi, at regenten og statsministeren har afholdt personlige møder med jævne mellemrum – senest: https://www.bt.dk/politik/nye-oplysninger-saadan-gav-dronningen-besked-til-statsministeren. Se også https://www.seoghoer.dk/kongelige/mette-frederiksen-afsloerer-detaljer-om-moeder-med-dronning-margrethe-har-kaempet-mod 

Statsrådsmøderne holdes i et lukket forum, og der tages referat på møderne ("protokoller") som dog ikke er tilgængelig for offentligheden. Det kan man jo så tænkte lidt over, men det er i hvert fald ikke en særlig transparent praksis og alene dét giver jo grobund for usikkerhed og gætværk. Man kan naturligvis argumentere for, at der kan være sensitive drøftelser, men mon ikke de overvejende finder sted andets steds (så som i forsvarsministeriet)? Og hvis vi tager udgangspunkt i regeringens egen påstand om, at mødet er "formelt" og at hovedindholdet af møderne er den endelige formelle stadfæstelse af love og godkendelser, og ikke forhandlinger, er det vel med til at tage brodden ud af dette argument. 

"Statsrådsprotokollerne" er vel og mærke omfatter af nogle "tilgængelighedsfrister" under Rigsarkivet. Jeg er lidt usikker på hvor mange år der er tale om, men ifl. Rigsarkivet er det 60 år for forhold vedr. Statens sikkerhed og rigets forsvar og 100 år for sager vedrørende Kongehuset. De eksempler på frigivne referater som jeg viser herunder, tyder på, at det kan være 60 år. Du kan finde nogle af disse "statsrådsprotokoller" på nettet, fx:

• 1848 – 1863 (1. bind) på 605 sider: https://slaegtsbibliotek.dk/923869.pdf  - vel og mærket renskrevne, for dengang førtes protokollen med håndskrift.
• 1848 – 1863 (2. bind) på 638 sider: https://slaegtsbibliotek.dk/923870.pdf 

Hos https://slaegtsbibliotek.dk/ findes de op til år 1912 i renskreven form. Gå til websiten og søg efter " statsrådets forhandlinger" for at få en liste. Men du finder også nyere protokoller hos Rigsarkivet. Her er fx protokoller fra 1918 – 1937 om end i original og håndskreven udgave: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17191688#197850,36394240 

Nu er det imidlertid sådan, at Grundloven også definerer formålet med disse statsrådsmøder: Grundloven §17 stk. 2 

"I statsrådet forhandles alle love og vigtige regeringsforanstaltninger" 

hvilket jo konflikter med påstanden om, at hovedindholdet er stadfæstelse af love. I regeringens egen fortolkning "Min Grundlov" tilføjer de: " Men i praksis træffes beslutningerne af regeringen, ikke af statsrådet." (bemærkning: Kongen er leder af regeringen som anført ovenfor).

Jeg har folk i mit netværk som har boret i sagen, og jurister i Justitsministeriet er blevet kontaktet, men har nægtet at udtale sig om hvilke formalia der giver en sådan fortolkning formel gyldighed: Der er ingen kildehenvisninger til, hvornår det er besluttet at Grundloven pludselig er til fortolkning eller hvad det skyldes. Blot en sang fra de varme lande om, at sådan var det engang, men sådan er det ikke mere. Hvordan kan det være, at der ikke henvises til højesteretsdomme, vedtagne ændringer eller lignende, som kan forklare gyldigheden vedr. denne "fortolkning"?

Jeg vil anbefale, at du selv prøver at dykke ned i nogle af de ældre protokoller som jeg har linket til, og at du selv vurderer, om der primært er tale om stadfæstelse af love. Alene de mange sider for en periode på 15 år i perioden 1848 – 1863 indikerer noget andet. I flæng kan jeg nævne, at du også finder skriverier om, hvordan Frederik d. 7 i 1854 mente at ministrene havde gang i et statskup, og hvilke fanger der gives amnesti (ganske vist på justitsministerens foranledning, men godkendt af Kongen).

I 1857 udgav Hans Egede Schack romanen Phantasterne. Hans Egede var politiker og blev angiveligt ikke særlig populær på hans boglancering, for den var smækfyldt med symbolsprog for hvad der egentlig foregik i statsrådet. Der blev fx i bogen konspireret om "oldensvin" (altså grise) og hvor mange af dem man skulle lade leve. Men Oldenborg(slægten) var et tidligere grevskab, hertugdømme og fristat i det nordvestlige Tyskland. Oldenborg blev 1667-1773 regeret af de danske konger. Den Oldenborgske slægt var den som uddøde med Frederik d. 7. og som bekendt blev det så Glücksborgernes vej til tronen (Kong Frederiks slægt).

Angiveligt måtte Hans Egede flygte ud af landet. Han døde også på mærkværdig vis d. 20. juli 1859 ved badestedet Schlangenbad ved Frankfurt. Lægerne kunne ikke angive anden årsag til den ikke engang 40-årige mands død end alderdom og udslidthed.

Phantasterne kan læses her: https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-schackval-root 

Tilbage i november 2021 var jeg selv i telefonisk kontakt med den embedsmand som havde ansvaret for at forberede dokumenterne til statsrådsmøderne (husker dog ikke hans navn). Det skete ifm. en anmodning om aktindsigt jeg rejste via Sundheds- og indenrigsministeriet om, hvorvidt epidemiloven egentlig var stadfæstet. Det var den så, og underskrevet af Dronningen i den kongelige jagthytte i Trend (det var kørt som en hastesag). Men jeg fik ikke andet at vide, end det som er den officielle forklaring på, hvordan statsrådet agerer.

Et andet eksempel på en anmodning jeg rejste om aktindsigt i landets love var vedr. straffeloven. Går du på Retsinformation vil du finde en meget lang kæde af "lovbekendtgørelser", hvor den ene ændrer den anden. En "lovbekendtgørelse" er defineret som en administrativ sammenskrivning a én eller flere ændringslove og en hovedlov. Ergo må der altså være en hovedlov, for at loven er gyldig, også selvom den måtte være gammel. Jeg forsøgte derfor at finde ud af, hvilken hovedlov der var tale om, hvornår den var fra og om den var stadfæstet. Jeg griner stadig når jeg husker tilbage på den fuldmægtiges svar, idet jeg ringede til justitsministeriet for at præcisere min anmodning: 

"Det kan måske godt tage lidt tid at finde den, for den ligger muligvis oppe på loftet" 🤣

Svaret kom senere. De var ikke i stand til at lokalisere hovedloven. Hvad det så betyder for straffelovens gyldighed er vel det som kan kalde for et hulens godt spørgsmål. Jeg tænker dog, at hovedloven er "Borgerlig straffelov" fra 1866,m en som sagt udebliver beviset for, at den er stadfæstet af Kongen. Se også https://www.krim.dk/undersider/historiske-regler/1866-straffelov.pdf 

For lige at afrunde mit lille skriv:

Jeg vælger at se statsrådet som en slags bestyrelse med en bestyrelsesformand "Kongen". Den daglige drift af virksomheden håndteres af ministrene, og vigtige beslutninger skal formentlig afstemmes med "bestyrelsen" ligesom "bestyrelsen" kan udstikke en retning. Jeg går ikke rundt og tror, at Kongen blander sig i detaljer, men jeg er ganske overbevist om, at denne er inde over de vigtige sager i Kongeriget, og det kan måske også tænkes, at der finder en form for koordinering sted mellem de enkelte kongehuset i verden og via "Order of the Garter" (se https://en.wikipedia.org/wiki/Order_of_the_Garter). 

Jeg har talt med flere, der om folketingets samlinger og deres 1., 2., og 3. behandling af lovene mener, at det der sker i Folketingsalen er rent teater, for tingene er allerede afgjort på forhånd. Der er endvidere flere eksempler på, at regeringerne ikke har efterfulgt Folketingets afgørelser, fx i 2009 hvor regeringen ikke ville indføre et forbud mod et hormon forstyrrende stof i sutteflasker til børn. Vi kan måske meget passende kalde Christiansborg  for "det kongelige teater"?

PS. Som et lille kuriosum kan det nævntes, at Grundloven ikke er skrevet på alm. papir, men på huden af et sort får. Se https://www.rigsarkivet.dk/nyheder/grundloven-og-det-sorte-faar/