Simulacrum - lirum larum

Jeg har lige lært et – for mig – nyt ord: Simulacrum.

Simulacrum er noget der forgøgles eller forekommer bedragerisk. Det har især i fransk filosofi været brugt om en kulturel tilstand, hvor det ikke længere er muligt at skelne mellem det oprindelige og erstatningen, i mellem det ægte og det simulerede. Ordet kommer af Latin og betyder "billede" eller "efterligning". På moderne nydansk hedder det vel 'fake'.

Man kan på mange måder tale om, at vi lever i en simulation og fylder os med simulacrum.

Jeg beskæftiger mig meget med netop den tankegang i forhold til, at verden måske ikke er en virkelig verden, men en simulation bestående af projektioner af fraktale hologrammer. Det er filmen "The Matrix" om igen. Men hvis vi et øjeblik stiller den hypotese til side og vedtager at det er for langt ude, kan vi stadig tale om, at vi lever i simulationer hvor 'simulacrum' kommer ind i billedet.

Det er nok nemmest at forholde sig til, hvis vi tager nogle eksempler på, hvordan vi har fjernet os langt fra virkeligheden:

Du går i supermarkedet fremfor at gå i skoven og plukke bær eller nakke et dyr. Oksekødet stammer faktisk fra et dyr der er blevet aflivet på et slagteri, fremfor at være faldet for jægerens kugle eller pil.

Du besøger Disneyland sammen med din familie. Det du oplever er en fantasiverden eller en simulation på et (fantasi)samfund.

Du har ondt i livet og går til læge. Her får du en recept på psykofarma / lykkepiller så du kan klare dig gennem hverdagen. Den naturlige måde at klare det er nok at finde ud af at fjerne årsagen eller blot at stå det igennem, som fx gør dig sorgfuld (sorg er ikke en sygdom). Det er lidt det samme for fysiske sygdomme, for tænk blot på al den kunstige medicin der bliver udstedt.

Du er bange for at få C-nitten og får din 6. eller 7. vaccine fremfor at overlade arbejdet til, og måske endda optimere dit immunforsvar.

Du ser TV-nyhederne. I princippet kan du ikke engang vide, om krigen i Ukraine er virkelig, med mindre du har været der i virkeligheden og har set det med egne øjne. Alt hvad du ser er rapportager og interviews.

Du ser en film, som er en simulation på en ægte – og sandsynligvis social – situation du måske kunne have oplevet i virkeligheden. Måske ser du endda dine drømme reflekteret i filmen, så du derved opnår en kortvarig tilfredsstillelse, fremfor at realisere dem.

Du tager på ferie. Du får 5 dage i en virkelighed i et tropeland, som er en simulation ift. den ægte vare.

Du bruger flere timer på din smartphone, som er en simulation ift. det at læse en bog eller høre på en ekspert til et foredrag

Du beslutter dig til at gå på restaurant med din familie for at nyde et måltid mad. Du kigger menuen igennem, som består af tekst og billeder (kender du det med, at det nogle gange ser mere lækkert ud på billederne end i virkeligheden).

Du tager i det offentlige svømmeland og svømmer rundt i klorvand fremfor at bade i det virkelige hav.

Du lægger din morgen makeup og fremstiller derved et falsk billede af dig selv og lægger måske endda en perfekt selfie ud på Instagram, taget i den perfekte vinkel og med den perfekte positur. Ellers sætter du bare et filter på, som du finder dem på Instagram, TikTok eller Snapchat.

Du bestiller en vare på Temu, og konstaterer til din store skuffelse, at varen er meget mindre i virkeligheden J

Du køber en færdigret i supermarkedet, fx en Lasagne. Det er processeret mad, og en simulation ift. at lave retten fra bunden.

Du nyder noget godt musik i radioen. Nummeret er fremstillet vha. autotune, så vi ikke bemærker de små skønhedsfejl.

Du ser timelange interviews på nettet eller på TV fremfor selv at føre en meningsfuld samtale i ens nære netværk.

Du går på arbejde. Måske står du ved et samlebånd som i sig selv er en simulation ift. hvordan en naturlig vare fremstilles. Du får din løn for din indsats, hvilket også er en simulation ift. at du bare kan gå ud og tage eller bytte dig til det du har brug for.

Du savner at have en kæreste. Fremfor at gå ud og finde ham i virkeligheden sidder du og swipper mellem iscenesatte billeder på Tinder, hvor du også selv har en selviscenesat profil. Måske holder forholdet kun få dage, for fremstillingen var bedre end det du oplevede i virkeligheden.

Jeg kunne blive ved og ved… Det starter allerede der, hvor du i vuggen får en sut til at trøste dig med (sjovt at sutten kaldes for "pacifier" på Engelsk). Det du i virkeligheden savnede var måske menneskelig kontakt og nærvær så du kunne føle dig tryg.

Det siges, at vi forkorter er liv drastisk ved at leve i et – for det pågældende væsen – kunstigt miljø. For fisken er det måske akvariet. Selvom du er nok så omhyggelig med at sammensætte og vedligeholde vandet, vil det altid kun være en sørgelig erstatning. Og fisken vil ikke have samme helbred som hvis den var i naturen. Det samme gælder vel for vores stueplanter. Selv hunde får de samme livsstilssygdomme som rammer deres mennesker.

Det er nærmest blevet så fordrejet, at mange fortrækker simulationen, så som fremstillingen og selviscenesættelsen på Instagram eller de andre sociale medier, fremfor virkeligheden. Tingene bliver forvrænget ligesom for den forgøjlende og forgøjlede temapark. Du kan frit vælge dine egne pronominer hvoraf alle sammen bortset fra det der svarer til mand eller kvinde, er fake. Du kan være en giraf, hvis du identificerer dig som en sådan.

Kan du se det?

Men hvad med mennesket? Har du tænkt over, hvad det gør ved os, at vi tilsyneladende fjerner os mere og mere fra vores naturlige miljø. At vi bor i byer. Vi går ikke engang på jorden i bare fødder og bliver 'grounded' i ordets bogstavelige forstand, men går på snorlige fortove ift. sneakers som isolerer os ift. jorden. Vi bor i små lejligheder hvor vi skal være heldige hvis vi har en altankasse.

Jeg forsøger ikke at pege fingre med ovenstående, for jeg er også selv skyldig i høj grad, selvom jeg nok har en vis bevægelse hen imod det meningsfulde og naturlige og en bevidsthed omkring det. Det er jo ikke just fordi jeg drømmer om at bo i en lerhytte på en øde ø, undvære internettet og rende halvnøgen rundt. Jeg er også selv blevet afhængig af mange af de små bekvemmeligheder. Det er dejligt at have elektricitet og rindende vand i hanen. At man kan komme af med lortet og få hentet sit affald. Men jeg kan med min hastigt fremskridende alder, også se tilbage på, hvordan mange flere bekvemmeligheder er kommet til, og hvordan tingene helt tiden bliver mere og mere fake.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvordan vi måske danner indlejrede simulationer i flere niveauer, altså simulationer i simulationer i simulationer. Lad os – for et øjeblik – vende tilbage til "The Matrix" tanken. Tænk nu, hvis vi bare er hjerner i et kar, der vha. tilsluttede elektroder, der tror at vi oplever den virkelighed de fleste mennesker jo kun evner at sanse gennem menneskets 5 sanser. Oven i dette kommer så alle de simulationer, som jeg har givet eksempler på ovenover. Og nu skal vi så også til at forholde os til "metaverset" en verden hvor vi alle går rundt med VR-briller. Med andre ord, så fordyber vi blot fælden og fjerner os endnu længere fra det naturlige og afskærer os selv fra vores højere bevidsthed. Er der så noget at sige til, at vi ser så uendeligt mange beviser for menneskelig mistrivsel, og at vi ofte lever så kort som vi gør? På den baggrund forstår jeg godt bevægelsen hen imod mere AI og transhumanisme.

Jeg ved ikke hvad vi skal gøre ved det, andet at være mere bevidste om det og at søge mod de ægte løsninger fremfor at bruge surrogater. Måske kan man sige, at du flere bekvemmeligheder vi opfinder, des mere skal vi være bevidste om deres brug og hvad det gør ved os.

Jeg ser heldigvis en voksende bevægelse væk fra det der kun er sanseligt ("instant gratification"), og hen imod det åndelige selvom det overvejende foregår i et lille udsnit af befolkningen. Mange af os i dette segment, skyr det overfladiske og søger mod det meningsfulde, fx i vores relationer. Det er den rigtige retning, tror jeg.