Kunsten at være en stoiker
Jeg sluttede mit seneste blogindlæg af, med at stille et spørgsmål. Hvor meget CO2 er der i atmosfærisk luft?
Det rigtige svar er 0.04%. Altså hverken 1/2 eller en hel, men "0.04%". Man ved også, at det er gået op fra 0.03% siden 1940-1960 (altså på op til 83 år). Tilsvarende ved man, at planter vil begynde at dø, hvis niveauet falder til 0.02%. Planter "æder" CO2 og producerer livgivende ilt.
Det er jo alt andet lige en ubetydelighed af en stigning, selvom der sikkert er tale om en delikat balance.
Gættede du selv rigtigt? Tænkte du, at det var højere? Kunne det så måske hænge sammen med, at vi hele tiden bliver tudet ørene fulde om den farlige CO2?
Nu skal man dog ikke tro, at jeg lukker øjnene for menneskets påvirkning af kloden. Vi smider fx. alt for meget affald ud i naturen og i vores have. Jeg får nærmest ticks, hvis jeg ser en bilist som smider affald ud af vinduet, men det sker ind imellem.
Naturloven spøger stadig i mit sind. Man kan med rette spørge sig selv om, hvor den kommer fra. Blev den fundet under en sten et sted?
Såvidt jeg forstår, var det de store tænkere som Plato og Aristotle. Vi ender altså tilbage ved stoikerne, og uanset hvilken sti jeg færdes på, ender jeg tilbage ved stoikerne. 'Det stoiske' resonerer hos mig i udbredt grad. Det er som om "jeg har fundet hjem" når jeg læser om de stoiske principper, men selvom jeg er begyndt at læse forskellige fortolkninger føler jeg mig stadig som lidt af en analfabet. Det var ikke noget jeg lærte meget om i skolen - og i hvert fald ikke noget jeg fangede i faget "oldævl" i gymnasiet.
Flere gange har jeg dog haft den oplevelse, at jeg har fundet ud af, at noget det virker naturligt for mig, er beskrevet af stoicismen. Om jeg har en gammel græker i min reinkarnationsrække, er et super godt spørgsmål. Men jeg kan mærke "min indre stoiker" helt ind til knoglerne - seriøst!
I disse tider kan jeg dog knapt nok følge med hvad angår uddannelsen af mig selv. Hvor andre mennesker måske ser TV mens de spiser ost og drikker kaffe, fordyber jeg mig i disse emner. Hver eneste dag. Og jeg tænker, at jeg - før eller siden - må dykke ned i stoikernes originale værker. Men min læse-kø er stor.
Hvor om alting er, så finder jeg emner som 'det moralske' særdeles interessant. Især fordi jeg synes hele vores verden nærmest er vendt på hovedet.
Hvordan spiller ovennævnte ind i min livsbane og i "mit formål"? Dette spørgsmål optager mig stadig en del.
Lastbil-blokaden var kort. Jeg kan se på kommentarerne rundt omkring, at der er flere der er sure over blokaderne, og uden forståelse. Gad vide hvordan de vil stille sig, når flæskestegen stiger med 845% fordi de intet gjorde, og fordi de ikke kunne se sig ud over ego-centriske interesser, som at de skulle nå en aftale.
Jeg har nærmest opgiver de af mine medmennesker, som er sådan indstillet. Altså kort-sigtede og ego-drevne. Men jeg håber selvfølgelig, at de finder deres højere jeg. Indtil da fristes jeg til at sige om Morpheus i denne fantastiske scene (de første 40 sekunder):