May the power be with you

2023-05-23

Hvordan oversætter man "power vs. force" til Dansk? Ordbogen siger "kraft vs. styrke" og det skal nok være rigtigt. Det er dog som om at ordet "power" er blevet en del af det Danske sprog, og jeg tænker specielt på udtrykket "personlig power" ("personlig kraft" har ikke helt samme klang).

Jeg læser - som bekendt - om "power vs. force" for tiden, og har generelt en oplevelse af, at flere ting bliver bundet sammen for mig. Så ordene herunder er et mix af mine egne og af uddrag fra bogen "power vs. force".

Vores samfund hænger overvejende sammen pga. "force" altså styrke. Vi kan måske også kalde det for magt. Force kræver bevægelse og konstant tilførsel af energi. Men force (styrke) skaber et modpres, og er derfor ikke effektivt. Force trodser naturloven og forbruger / dræner. Force skaber polarisering og konflikt der yderligere forringer effektivteten. 

Power (kraft) derimod står stille og kræver ikke bevægelse. Det er et energifelt, som tyngekraften, der også er funderet i naturloven og som er funderet i universelle principper. Power er komplet i sig selv og kræver ikke tilførsel af energi. Power tilfører energi, støtter og supporterer. Det er svært at forstå "power" hvis man er stærkt venstrehjernet, for kraften har tendens til at være uhåndgribelig, hvilket er svært for venstrehjernen at forstå, da den overvejende tænker i mekaniske principper.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på måden vi organiserer og leder på, og hvor meget af det, som stadig er funderet i force. Vi kan pakke det pænt ind og give illusioner om, at det er anderledes. Men hvor meget er reelt friskabende power? Det er også med til at forklare, hvorfor jeg møder masser af mennesker, som er utilfredse med deres arbejdsliv og liv i "hamsterhjulet".

"May the force be with you", lød det fra Yoda fra Star Wars. Måske er udtrykket uheldigt valgt, for Yoda repræsenterer den gode side som er oppe imod "the dark force". Men jeg kan da huske fra filmen at brug af "the force" også krævede energi/koncentration, så måske var man bare ikke nået til en forståelse af indbegrebet af "power" endnu.

Hvor om alting er, så har jeg en teori om samfundets kurs og tidens tendenser, som er tro mod ovennævnte gennemgang af "power vs. force":

Set fra min stol, synes det hele at være i en stadig forringelse og i nedbrud. Tingene virker skrøbelige og begynder så småt at kollapse. Lad falde hvad ej kan stå, siger man jo som bekendt. Det kunne måske handle om, at pres (force) skaber modpres (counterforce). Der kommer ikke meget godt ud af at benytte force undtagen den kortvarige positive effekt, som den der undetrykker skaber for selv (sit ego).

Dette starter en ond cyklus for dem der benytter force, hvilket er verdens regeringer og magtinstitutioner. For da effektiviteten i forvejen er dårlig pga. det modpres den skaber plus den energi som force kræver i det hele taget, skal der tilføres endnu mere energi for at opretholde status-quo. Det kunne f.eks. være mere "ufrihed" ifa. mere overvågning og flere begrænsninger. Dette tilfører endnu mere (uheldig) kompleksitet, der igen forværer effektiviteten, og den nedadgående dødsspiral er i gang.

Det er ved at komme til et punkt, hvor status-quo ikke længere kan opretholdes, idet ledelsen vil løbe tør for energi. De står overfor en voksende power, som bare eksisterer / er tilstede.

Hvis ovennævnte står til troende vil det betyde, at systemerne kommer til at bryde sammen under deres egen vægt. Men tilsvarende skal det kompenseres af opbygningen af "power", hvorfor det er så vigtigt, at vi alle gør det (nødvendige) indre arbejde for at skabe fred med vores egne indre dæmoner.

Hvad angår den logaritmiske skala, giver det nogle vilde forholdstal for en "oplyst" vs. en "uoplyst":

1 individ på niveau 700 matcher 70 millioner mennesker under niveau 200

1 individ på niveau 600 matcher 10 millioner mennesker under niveau 200

1 individ på niveau 500 matcher 750.000 mennesker under niveau 200

1 individ på niveau 400 matcher 400.000 mennesker under niveau 200

1 individ på niveau 300 matcher 90.000 mennesker under niveau 200

===

1 individ på niveau 1000 matcher 12 individer på niveau 700

Står ovennævnte til troende skal der - målt i antal - ikke så mange oplyste mennesker til, før at tingene tipper.

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang