Moralsk Relativisme - hvordan virksomheder blev gjort til mennesker og mennesker gjort til virksomheder

Mellem julen og nytåret har jeg til dels arbejdet med nogle forberedelser vedr. noget informationsmateriale om Naturloven og de hermetiske principper, men har også fundet tid til at læse en del.

Trods flere tilløb er det aldrig lykkes mig at læse bogen "Mordet på Demokratiet" af Clement Harbinger Bane, i sin helhed. Jeg overvejede at købe bogen via websiten, men eftersom linken til indkøbet ikke virker pt. er jeg ved at læse den online på https://mordetpaademokratiet.dk/ 

Jeg synes godt om bogen (og ønsker nok at købe den hjem i en fysisk udgave alligevel), og det har sat flere gode tanker igang. Tanker som også danner bro mellem Naturloven og de hermetiske principper som jeg arbejder med.

Det er svært at blive klog på, hvad Naturloven indeholder, for der er ingen entydig definition. Kært barn har mange navne, og andre ord for det samme er: Naturretten, Den Kosmiske Lov, Den Universelle Lov, Universets Lov, de Spirituelle Love, Karmaloven, den Gyldne Regel, Loven om Tiltrækning, Loven om Årsag og Virkning m.fl. Man kan vel også argumentere for, at menneskerettighederne er en del af det.

Det der imidlertid har optaget mig i længere tid er begrebet "Moralsk Relativisme", hvilket handler om hvordan vi tilsyneladende har bestemt, at vi - mennesker - selv bestemmer hvad der er moralsk og hvad der er umoralsk. At det er et relativt begreb. Her tager jeg bolden op efter Mark Passio (amerkaner og tidligere okkult præst), som har en udmærket præsentation af emnet på Youtube, hvis man altså ellers lige kan afse ca 7 timer :-)

"Når uret bliver ret bliver modstand en pligt"

Carl Scharnberg

Og eftersom de flest af os (i hvert fald er det min påstand) godt ved, hvad der er moralsk rigtigt og forkert, er mange af menneskets love måske i virkeligheden overflødige. Specielt når forseelsen bliver offerløse  (var der nogen der sagde "Parkeringsafgifter"?)

Hovedkategorien af moralsk anløbne gerninger er:

• Mord
• Voldtægt
• Tyveri
• Indtrængning på en andens område / grund
• Tvang

Man kan måske også overveje at tilføje: Løgn

Ovennævnte liste kan endvidere reduceres til Tyveri. Det at myrde et andet menneske er jo fx at stjæle hans liv, og det at tvinge nogen til noget er jo at stjæle hans frie vilje.

Mark Passio er ret firkantet omkring simplificeringen, og at der, når der ikke er noget offer, heller ikke er en forbrydelse. Men jeg har personligt lidt nemmere ved at få øje på nogle gråtoner og dilemmaer ift. spørgsmålet , selvom jeg i grund og bund er imod moralsk relativisme. For jeg mener nok, at de fleste mennesker - på tværs af kulturer - deler opfattelse af, hvad der er moralsk og umoralsk (med få undtagelser, som jeg skal komme ind på længere nede).

Eksempler på mulige dilemmaer:

• Spirituskørsel? Her "stjæler" man måske andre menneskers tryghed, og der KAN potentielt ske noget, selvom der dog endnu ikke foreligger noget egentligt offer. 
• Indtagelse af stoffer? Ligger lidt i forlængelse af spirituskørsel, men den er lidt bredere, for hvad med de øvrige henseender som fx. rekreativt eller ligefrem i sundhedens tegn? Jeg hælder nok til den side, at det skal være tilladt for alle at fylde sig med lige præcis de stoffer de ønsker. Det er deres eget ansvar og deres eget liv.
• Abort? Her tages der et liv, men moderens liv er jo også en del af ´problemstillingen.
• Selvmord? Er det i overensstemmelse med naturens hensigt med liv?
• Vandvidskørsel / køre med for høj fart? Minder lidt om spirituskørsel.
• Homoseksualitet? Er det foreneligt med Naturen / Guds hensigt? Omvendt kan man jo sige, at alle har lige meget ret til at være og gøre som de vil, uden at de skader andre.

Man kan heller ikke sige Naturloven uden at komme omkring Thomas Aquinas (1225–1274). Aquinas var en intellektuel og religiøs (katolsk) tænker og filosof. Aquinas var bevidst om at ville afvige fra Plato's tænkemåde. Aquinas deler naturloven op i 4 områder: Eternal Law (den evige lov), Natural Law, Human Law (menneskets lov) og Divine Law (den guddommelige lov). Specielt "Human law" kan også give anledning til love, som måske afviger fra god moral, og det vidste Aquinas godt. For eksempel: Hvad med lovene i Saudi som forbyder kvinder at køre bil? Nogen vil måske anføre, at det er moralsk med henvisning til religionsforståelse, men jeg synes det lyder lidt forvrænget. 

Aquinas introducerer også Dobbelt Effekt Doktrinen som bygger på, at hvis nedennævnte 4 betingelser er opfyldte, er handlingen moralsk acceptabel. Altså en slags lakmustest for moralske spørgsmål:

1. Det første princip er, at handlingen er positiv.
2. Det andet princip er, at handlingen må komme før konsekvensen som man forsøger at imødegå/undgå.
3. Det tredje princip er, at der bag ved handlingen foreligger en positiv hensigt.
4. Det fjerde princip er, at handlingen må være begrundet i tilpas alvorlige grunde.

Lad os eksempelvis afprøve Doktrinen på en hypotetisk hændelse, hvor en soldat tager sit eget liv ved at kaste sig ind over en håndgranat som fjenden har kastet ind, for at beskytte sine soldaterkammerater:

1. Er opfyldt idet handlingen er at beskytte sine kammerater. 

2. Er opfyldt idet soldaten forsøger at undgå at hans kammerater dør.

3. Er opfyldt da hensigten med at beskytte kammeraterne er positiv.

4. Er opfyldt idet episoden må sige at være tilpas alvorlig.

Er der derimod tale om et menneske der tager sit eget liv pga. en depression, begynder det at skride ved punkt 1. Man kan måske også diskutere den positive hensigt (den er der dog i den forstand, at personen forsøger at undgå mere lidelse).

Efter denne lange introduktion kan vi begynde på den egentlige indflyvning til dagens emne og til min egentlige aha oplevelse i går. Der er tale om en mulig forklaring på, hvorfor moralsk relativisme i det hele taget er opstået, og det er her, at "Mordet på Demokratiet" satte mig på sporet:

Går vi lidt tilbage i historien havde vi overvejende flere og langt mindre virksomheder, og de var personligt ejet og ledet. Dette omfattede også en personlig hæftelse for aktionærerne, og det begyndte derfor at knibe med at tiltrække kapital gennem aktionærer. 

Fra 1890 og i løbet af de næste 2 årtier fandt der en revolution sted hvad angår selskabernes juridiske struktur. For det første fjernede man regler, der begrænsede virksomhedens aktiviteter til noget bestemt, og man fjernede geografiske begrænsninger. Man slækkede også på kontrollen med fusioner og opkøb (den var dog i forvejen nærmest ikke eksisterende). Bl.a. sløjfede man regel der forhindrede, at et selskab måtte eje aktier i et andet selskab.

Man indførte også en begrænset personlig hæftelse (det man finder i selskabsformer som ApS og A/S), så aktionærer og ledere ikke gik personligt ned efter en konkurs.

Det hele resulterede i, at vi gik fra mange virksomheder til nogle få store som havde tusindvis af aktionærer. 

Omkring 1886 afsagde den Amerikanske højesteret en dom der fastslog, at selskaber kunne defineres som "personer" hvad angik de fundamentale rettigheder. Den såkaldte "14th amendment" af den Amerikanske grundlov skulle nu også yde virksomheder samme beskyttelse, som tilføjelsen egentlig var møntet på for at sikre lighed for loven hvad angik frigivne slaver.

Med andre ord: "Virksomheder" er "mennesker".

Jeg lover ikke at gå yderligere ind i området - for det er jeg ikke den rigtige til, men tanken fra Suverænitetsbevægelsen om, at vi mennesker er blevet narret ind i det som man har beskrevet i "stråmandsteorien" var jo nærliggende. Stråmandsteorien går ud på, at vi mennesker - allerede ved vores fødsel og ved udstedelsen af vores fødselsattest (vores navn er skrevet med kapitaler) bliver gjort til virksomheder / bliver gjort "døde" eller at vi har en "Stråmand" hvor der bag ved denne  åbnes en hemmelig "trust account". Der er penge i dig, specielt når du har et langt liv foran dig, og det er jo rigtigt nok.

Forfølger vi den tanke er: "Mennesker" er "virksomheder".

Det ligner jo nærmest en verden hvor tingene så er vendt på hovedet, men jeg vil som lovet ikke gå nærmere ind i suverænitetstankegangen, selvom den bestemt er interessant.

Nå, men tilbage til virksomhederne:

Du må ikke være i tvivl om hvad der er virksomheders faktisk formål, selvom det forsøges på at gemme det lidt af vejen under luftige fraser for virksomhedernes Missionserklæringer. For hovedformålet er at tjene penge.

Det overrasker dig vel ikke? Eller gør det?

De historiske eksempler der findes på, hvor velvillige virksomhedsejere har ønsket at arbejde i den højere sags (samfundets) tjeneste, er de blevet banket på plads af økonomer og jurister. Lad os tage eksemplet med Henry Ford. Vi er tilbage i år 1916, hvor Henry mente, at hans virksomhed var mere end bare en profitmaskine. Det er bl.a. kendt, at han overbetalte sine produktionsmedarbejdere ift. andre virksomheder og han reducerede hvert år prisen på den berømte Ford T model. Oprindeligt havde den kostet $900 men i 1916 var prisen reduceret til $440.

Brødrene John og Horace Dodge havde investeret $10500 i Ford og var dermed blevet storaktionærer. John Dodge blev også direktør i Ford selskabet. Disse brødre producerede også dele til Ford's biler og lovede Ford eksklusivitet på delene. De var dog ekstraordinært driftige og var også samtidig i færd med etablere deres egen bilproduktion i 1916, og de havde håbet på at kunne finansiere deres aktiviteter gennem udbyttet fra deres Ford aktier. Og det var vel i grund og i bund en rimelig forventning, tænker jeg.

Men Ford ville hellere afskaffe dividenderne og reducere prisen på bilerne yderligere. Samfundets interesse lå tungere, mente han. Dodge brødrene stævnede så Ford idet de mente at overskuddet tilhørte aktionærerne. Dodge brødrene vandt i retten. Ford, der i retten sagde: "Forretning er en service og ikke en guldmine" blev irettesat i retten. Retten bemærkede, at et selskabs hovedformål var at skabe fortjeneste for aktionærerne, og at det ikke kunne drives med henblik på en eventuel benefice for aktionærerne og en primær benefice for andre.

Konklusionen blev altså, at direktørers og bestyrelsesmedlemmers primære og lovbefæstede pligt er at virke for aktionærernes økonomiske interesser, og at de INGEN ret har til at virke for andres.

Og derved kan man argumentere for at CSR (social ansvarlighed) og altruisme er humbug. Altså at det er fint nok med lidt social responsibility så længe virksomheden giver et afkast til aktionærerne. Man kan måske endda gå så langt som til at sige, at CSR er retstridigt (hvis den altså er oprigtig). Og det samme gælder etik og moral i almindelighed., for etikken skal tilsidesættes til fordel for en positiv dividende, ellers er det jo nærmest et lovbrud. Ifl. Børsen (2009) svarede 17% af toplederne i Danske virksomheder, at etik ikke betød videre for dem i sammenligning med bundlinjen. 

Milton Friedman, som var en kendt Amerikansk økonom udtalte i et interview, at dersom John Brownee (daværende formand for selskabet BP) ville gå så langt i sine ekstraordinære, miljøbevarende bestræbelser, at det påvirkede selskabets drift negativt, ville det være direkte "umoralsk". For han er ansat af aktionærerne og har en stærk moralsk forpligtelse overfor dem ifl. økonomerne. 

Det er det sidste vi bør hæfte os ved: For dermed gives der udtryk for, at det man af økonomer anser for værende moralsk og umoralsk nærmest er det stik modsatte af, hvad et individ ville tænke. 

I stort set alle kulturer består "god moral" af tilsidesættelse af ens egne interesser til fordel for andre enkeltindivider eller grupper samt fornægtelse af egoet, og det økonomiske grundsyn på "moralsk" bliver nærmest en antitese ift civilisationens grundprincip. Her er vi for alvor ude i noget "moralsk relativisme" efter min mening, altså at vi mennesker kan omdefinere hvad der er moralsk efter vores eget forgodtbefindende.

Og det er ikke fordi jeg ikke har forståelse for, at aktionærer også skal tjene penge. Men når jo ligefrem medfører, at samfundet går glip af gevinsten og at formålet er at tjene penge, vælger jeg at stå af.

Det er i vel i grund og i bund eet af samfundets allerstørste problemer.

Og tankevækkende er det i grunden hvordan visse store virksomheder nærmest kan (green)brainwashe deres ansatte i en grad så de faktisk næsten tror på, at virksomheden er der for at forandre verden og at rede klimaet. Jeg har selv arbejdet for een af dem.

Måske skal vi kigge på andre løsninger som bringer ejerne tilbage på banen af virksomhederne, og som kunne få os væk fra "too big to fail" virksomheder og tilbage til et større antal, omend mindre virksomheder. Og måske vi kunne overveje om virksomhedernes egentlige og reelle formål kunne være noget andet end kun at skumme fløden til aktionærerne. Og måske vi kunne genoverveje om vi skulle lade virksomheder være virksomheder og mennesker være mennesker. Og måske kunne vi overveje at tage diskussionen om de moralske dilemmaer og få ryddet op i lovjunglen. Blot nogle gode tanker.