Loven om Tiltrækning

Jeg er inde i en ny stime af dybe refleksioner.

Det overordnede emne er manifestationer (Loven om Tiltrækning), men med afstikkere til tro (religion, Kabbalah, pelagianisme), underbevidsthed og hypnose.

Det virker næsten, som om alt, hvad der er sket i mit liv indtil nu, har handlet om aspekter af det at manifestere det, man ønsker sig – altså Loven om Tiltrækning.

Jeg tør ikke love noget, men eftersom jeg er meget optaget af disse tanker for tiden, kan det være, der kommer flere artikler ud af det. Det er jo også et omfattende emne at slå ind på.

Men allerførst vil jeg gerne tage nogle væsentlige forbehold:

Jeg har det stramt med at stille mig op som en anden ekspert – og samtidig ikke føle, at jeg selv mestrer tingene på det niveau, jeg drømmer om. Vejen til helvede er brolagt med eksperter, som har travlt med at fortælle dig, hvordan du f.eks. bliver bedre til at tjene penge.

Dertil kunne man jo spørge tørt: "Hvor holder din Ferrari så?"

Flere af disse "eksperter" lærer andre at mestre Loven om Tiltrækning eller at blive bedre til at tjene penge som terapeuter. Det klinger hult…

Så det kommer ikke til at ske, medmindre jeg virkelig føler, jeg mestrer tingene.

Jeg kan ikke helt forklare hvordan (sådan er det ofte for mig), men Neville Goddard er kommet ind i mit liv, og jeg har gået og lyttet til ham de seneste dage, mens jeg var ude at gå. Dvs. hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg i tvivl om, om det er ham. Det er hans stemme javist, men eftersom han levede fra 1905 - 1972 og man hører ham tale om at bestille ting "online" og om mindfulness, tror jeg ikke at ordene i videoen er hans. På trods af, at det sikkert er en AI produktion, ræsonnerer ordene med det jeg tror på. Jeg har så bestilt een af hans bøger om emnet i stedet. Forhåbentlig er AI produktionen tro mod den ægte Neville, hvilket jeg vil tro, langt hen ad vejen.

Neville var en spirituel lærer (eller mystiker) fra Barbados – dengang en britisk koloni. Han blev kendt for sin radikale lære: Bevidsthed er det eneste virkelige, og alt i dit liv er skabt af dine indre forestillinger og antagelser. Altså: Loven om Tiltrækning.

Neville forkastede idéen om, at Gud er en ekstern entitet. For Neville var Gud selve menneskets bevidsthed, og "I AM" er Guds navn i dig (i bibelen står der "I am that I am" – jeg er den jeg er).

Han talte ofte med udgangspunkt i Bibelen, men brugte den ikke som historisk dokument.

Det er faktisk gået op for mig – og her er endnu et af de mange knudepunkter i mine opdagelser – at han tolkede den kabbalistisk-symbolsk: Ikke som fortællinger om historiske personer eller historiske begivenheder, men som beskrivelser af indre psykiske tilstande og transformationer i bevidstheden.

Jeg gravede lidt i det og fandt ud af, at Neville faktisk havde krydset veje med jødisk mysticisme. Det anede mig.

Han havde ingen formel teologisk uddannelse – og gudskelov for det. I stedet fik han sin egentlige skoling i 1930'erne af Abdullah, som han mødte i New York.

Abdullah var en sort etiopisk-jødisk mystiker med ben i både jødisk tro, esoterisk kristendom og noget, der mest af alt lød som direkte kosmisk gangster-visdom. Etiopiske jøder har en gammel, mystisk version af jødedommen, præget af mundtlig overlevering, magiske praksisser og en mere esoterisk tilgang til Skriften. Det er ikke usandsynligt, at Abdullah havde adgang til kabbalistiske eller præ-kabbalistiske traditioner – fx via sefardiske jøder eller sufier (muslimske mystikere).

"He taught me scripture as I had never heard it before. He taught me the law, and he taught me the promise." – sagde Neville om Abdullah.

Abdullah var kabbalist, esoteriker og danser (ja, danser!) – en mand af mystik og bevægelse, både fysisk og åndelig.

Han præsenterede Neville for den hermetiske og kabbalistiske forståelse af Bibelen – og det var her, det hele eksploderede.

Abdullah lærte Neville, at:

• Bibelen ikke er historisk – den er psykologisk.
• Du er Gud i form – og dine antagelser bestemmer virkeligheden.
• Den højeste praksis er imaginativ overbevisning: at bo mentalt i slutresultatet.

Han underviste Neville i at bruge det imaginære som den sande realitet – og han afviste alle Nevilles tvivl med nærmest militærisk overlegenhed.

Da Neville engang sagde, at han ikke havde penge til at rejse til Barbados, svarede Abdullah bare:

"You are in Barbados."

Neville sov i den forestilling – og boom, manifestationen fulgte. Ikke ved vilje, men ved trofast identifikation med den ønskede tilstand.

Når jeg lytter til Nevilles engelske foredrag, virker hans ord nærmest hypnotiske på mig. Det er én lang strøm af gentagelser – gentagelse på gentagelse – dog med varierede formuleringer. Det virker meditativt og hypnotisk, og det er sikkert en effektiv måde at massere det ind i det underbevidste sind på.

Også på min gåtur i dag. Der opstod så mange tankespring undervejs, at jeg sikkert allerede har glemt de fleste af dem (i hvert fald bevidst).

Hvis du har lyst til at lytte med, er der 2 gode videoer herunder. Men med forbehold for, at der er AI produktioner ;-)

Jeg vælger dog at holde dette lille skriv lidt overordnet, uden at gå dybere ind i tingene.

Men lad det være sagt:

Jeg ønsker dybt at mestre Loven om Tiltrækning. Det virker næsten, som om jeg er blevet ført til denne viden – den dukker op fra mange forskellige kanter og med nye nuancer. Bibelen er blot ét eksempel, for den omhandler faktisk Loven om Tiltrækning. Det vælger jeg måske at uddybe i et separat indlæg.

Min forståelse af Bibelen afviger allerede markant fra den bogstavelige læsning, hvor alt tolkes som historiske begivenheder. Den er så meget mere end det – og Zohar'en fra den kabbalistiske tradition har givet mig helt nye og dybere forståelser.

Jeg er meget langt fra den forståelsesramme, hvor mennesket betragtes som en synder, der må håbe på frelse. Jeg køber den ikke!

Det er en umyndiggørelse af os selv som de gudsbevidste væsener, vi i virkeligheden er.

I virkeligheden er jeg nok tættere på såkaldt pelagianisme:

Pelagianisme er læren om, at mennesket ikke er født syndigt, og at vi kan vælge det gode og nå frelse uden Guds nåde.

Navnet stammer fra Pelagius – en britisk munk i 400-tallet – som mente, at vi ikke arver Adams synd , og at vi har fri vilje nok til selv at vælge det gode.

Det rimer jo næsten på Kabbalah. De flugter i hvert fald meget godt med hinanden, om end Kabbalah brillerer med sin struktur.

Jeg har været ret dårlig til at manifestere, og jeg er stadig ved at lære kunsten.

Det har været mega svært for mig, og har ikke faldt mig naturligt.

Jeg tror, vi alle har manifesteret ét eller andet – men kender du det, at det måske overvejende er de små ting?

Det gør jeg.

Neville Goddard forklarer ganske glimrende, hvordan problemet ofte opstår, når vi interfererer i processen – altså når vi er for opsatte på at tiltrække det, vi ønsker. Vi kommer til at manipulere tingene, og så går det galt. Det svarer lidt til en gartner, der planter frø og så graver dem op hver dag for at se, om de spirer. Eller som hvis du bestiller noget online og ringer ustandseligt for at høre, om pakken er på vej. Men for de små ting gør vi det rigtigt: Udtrykker vores intention og slipper dernæst tanken og forventer at det kommer.

For de små ting er forventningen lave, og vi er rolige og afslappede og måske endda skråsikre i vores forventning om, at tingene selvfølgelig vil komme til os. Men når vi virkelig ønsker noget, går vi i mangel-bevidsthed og tvivl – og så er det lige præcis dét, vi så kommer til at tiltrække i stedet.

Jeg har ikke været nogen undtagelse.

Dette er på trods af, at jeg efterhånden har en meget dyb viden om området.

Men jeg er oppe imod den måske stærkeste kraft, man kan forestille sig: Mit eget sind – eller mere præcist, min egen programmering.

Det er en værdig og stærk modstander.

Og selvom jeg har en dyb viden om f.eks. hypnose, det underbevidste og mange andre ting, så er det stadig svært, for mig.

Men husk også, at jeg har været et menneske, der har levet meget i hovedet – et menneske, der nærmest har levet og åndet kontrol.

Det vil nok altid være et tema, som kræver påmindelser indimellem.

Men jeg kan tydeligt se, hvor meget jeg har forbedret mig ved at hvile mere i bevidstheden om, hvor lidt jeg egentlig kontrollerer. Jeg finder fred i tanken.

Jeg er også ved at få styr på angsten og er ikke længere så styret af den.

Jeg er nået til et punkt, hvor jeg skal have det hele sat sammen – og jeg tager det skam meget alvorligt.

Et eksempel på en programmering, jeg har haft svært ved at ændre, er min tilbøjelighed til at tro på, at alting skal være svært, og at det skal kræve en hård indsats, før jeg kan få det, jeg drømmer om.

Mon jeg er den eneste med det mønster? Det tror jeg ikke.

Vi har lært, at et mirakel er noget ekstraordinært – noget exceptionelt.

Men hvem siger egentlig, at det er sandheden? Hvorfor må det ikke være nemt?

Jeg studerede på et tidspunkt dygtige iværksættere.

Jeg var blandt andet omkring Martin Thorborg.

Jeg bryder mig ikke så meget om ham længere – jeg synes, han virker brovtende og fastlåst i sit mindset.

Han har en grundlæggende idé om, at du kun kan lykkes, hvis du starter i et mørkt kælderlokale, arbejder hårdt og lever på en sten de første år.

Jeg køber ikke den præmis længere, selvom han har haft succes med sin virksomhed (regnskabsprogrammet Dinero).

Hvor om alting er, så har jeg metoderne og den rigtige viden.

Jeg har prøvet så mange ting allerede, at jeg ikke engang orker at skrive om det hele.

Jeg har citeret endeløse affirmationer (problemet var nok, at det blev for mekanisk), læst tykke bøger om emnet og leget med selvhypnose.

Men det har stadig været svært, for mig.

Nu går jeg mere målrettet ind i det og inddrager min seneste viden.

Det er selvfølgelig en mulighed, at jeg tager fejl. At det hele med Loven om Tiltrækning bare er blændværk.

Men hvad har jeg egentlig at miste?

Det har jo ikke fungeret specielt godt eller nemt for mig med den gamle tro – altså den tro, hvor vi kræver beviser, før vi tør tro på noget.

Derfor vælger jeg at gå all-in.

Jeg bliver i værste fald klogere – for der findes jo ikke fejl, kun feedback og læring.

Lad os hoppe ned i et kosmisk kaninhul. Kald det gerne et tankeeksperiment:

Forestil dig en verden, hvor hvert eneste menneske – fra spæd til senil – var opdraget i tråd med Neville Goddards lære: Din forestilling skaber virkelighed.

Forestil dig, at ingen lærte, at man skal arbejde hårdt for at opnå noget, men i stedet lærte at ændre deres bevidsthedstilstand, at leve i slutresultatet og at føle taknemmelighed, som om ønsket allerede var opfyldt.

Vi taler ikke bare om lidt færre Excel-ark og færre jakkesæt.

Vi taler om et fuldstændigt paradigmeskift, hvor hele fundamentet for vores samfund ville blive kastet op i luften som et korthus i en orkan af bevidst skaberkraft.

Hvordan ville verden fungere? Ville den overhovedet kunne fungere?

1. Arbejdslivets grundmur ville smuldre.

Ingen ville længere arbejde for at "tjene til dagen og vejen" – ikke fordi de er dovne, men fordi de ganske enkelt manifesterer det, de har brug for.

Penge, ressourcer, relationer – alt ville komme som en naturlig respons på deres indre tilstand.

Den gamle kapitalist ville få en hjerneblødning.

2. Skolesystemet ville ikke handle om at huske fakta.

Det ville handle om at mestre bevidsthed, forestillingsevne og følelsesmæssig resonans.

"Hvordan føles det at opleve verdensfred?" ville være eksamensspørgsmålet i 6. klasse.

3. Politikere ville være arbejdsløse (halleluja!)

Der ville ikke være brug for topstyring, da hver enkelt skabte sin virkelighed ud fra en harmonisk, indre kilde.

Tanken om at påføre andre mennesker sin egen vision ville blive betragtet som groft psykisk overgreb.

4. Der ville opstå en ny form for ansvar.

Ikke den skyldbaserede "det-er-din-egen-skyld-du-er-fattig"-retorik.

Nej, en dyb forståelse af, at du – gennem din indre tilstand – er medskaber af alt, du oplever.

En ansvarlighed uden skam. En ansvarlighed, der fødes af kraft – ikke af frygt.

5. Der ville være mindre støj og mere klarhed.

Ingen ville bruge tid på at kæmpe mod andres overbevisninger.

Der ville være færre ord og flere frekvenser.

Kommunikation ville være vibrerende nærvær frem for debat og overbevisning.

6. Skaberkraft ville blive den nye valuta.

Dem, der kan holde en ren forestilling – uden modstand, uden tvivl – ville være samfundets virkelige mestre.

Ikke dem med mest kapital, men dem med størst indre klarhed.

Men ville det fungere?

Den nuværende verden bygger på grundprincipper som: nogen har mere, mens andre har mindre.

Du kan også sige, at den bygger på, at få mennesker kontrollerer mange.

Det princip ville min drømmeverden gøre op med.

Jeg mener også, at den gængse og kirkelige opfattelse af Bibelen er med til at fastholde os i et passivt mindset.

Og ja – den nuværende verden fungerer jo.

I den forstand, at den leverer masser af lidelse, separation og læring gennem kontrast.

Så spørgsmålet er: Hvilken funktion ønsker vi, at verden skal opfylde?

Hvis formålet er udvikling gennem smerte, kamp og friktion – så nej, så ville en Goddard-verden ikke "fungere".

Men hvis formålet er at erkende, at vi allerede ER det, vi søger – og at alt er en refleksion af bevidsthed – så ville den fungere med kirurgisk præcision.

En verden, hvor alle manifesterer uden anstrengelse, kræver én ting: Et kollektivt bevidsthedsspring.

Hvis folk stadig er fyldt med frygt, jalousi og begær efter kontrol, så vil de manifestere kaos i lynets hast.

Og det er måske netop meningen med det hele – og med vores "programmering".

(Undskyld, at jeg tager de konspiratoriske briller på igen.)

Det ville svare til at give små børn adgang til atomvåben lavet af tankens kraft.

BAM! Der røg Paris.

Ups, det var bare en vred teenager, der ikke kunne styre sig.

Så nej, det er ikke uden risiko.

Manifestation uden mesterlighed er som LSD uden guide: Potentielt smukt, men også dybt farligt.

Så med andre ord:

Ja, det kunne fungere – men kun hvis menneskeheden vågner op først.

Vi må stige i bevidsthed og udvikle os. Og lad os være ærlige – der er plads til forbedring.

Indtil da?

Så fortsætter vi nok med at bygge katedraler af sved, tårer og beton – mens vi kunne have bygget dem af lys, intention og kærlighed.