Kunsten at være et fyrtårn

Min fortid forfulgte mig i nattens drøm.

Jeg arbejdede i en stor international koncern, og der havde været meget skiftende vinde, hvad angår muligheden for at ansætte nye medarbejdere (også som erstatning for dem der havde forladt virksomheden). Jeg var i møde med en asiatisk udseende og kvindelig HR medarbejder som var meget uforstående overfor det historiske forløb. Og da hun så tilmed nævnte, sådan lidt henkastet, at man arbejde på, at C-19 vaccinering skulle være et krav, røg jeg helt op i det røde felt, og overdængede hende med modargumenter.

Jeg kan godt se, hvordan drømmen er en sammenblanding af det jeg har oplevet de seneste 5 år: 

Stor koncern (check). Urimelig pres på medarbejdere (check). Asiatisk HR medarbejder (konformitet, at aflyde blindt - check!). Forsøg på tvangsvaccinering (check!)

Een af mine venner oplever, ligesom jeg selv og flere andre jeg kender, at blive forhørt af sin bank om sit "pengemønster". Jeg kender flere som foretrækker at bruge kontanter, og alene det, er et afvigende mønster ift. det man betragter som "normalen". De kan være ret nærgående med deres spørgsmål, og kan finde på at forlange dokumentation for, hvad du har brugt penge på, eller hvor du har pengene fra. Det er gået alt for langt, når man mistænkeliggør en førtidspensionist med en lille økonomi, og så er det jeg tænker:

Normalt har det været sådan, at man er uskyldig indtil andet er bevidst, og at bevistbyrden ligger på anklageren. Jeg er godt klar over, at dette ikke er nogen retssag, men jeg vil også argumentere for, at der ligger en tåge af "mistænkeliggørelse" over forholdet.

Så nu skal bankkunden altså bevise, at midlerne er anskaffet legitimt, og at bankundens forbrug er legitimt.

Var det ikke mere rimeligt, om det var banken der skulle bevise, hvis midlerne er anskaffet illegitimt eller at forbrug har været illegitimt? Hvad angår forbrug synes jeg dog bare, at de skal blande sig helt uden om, for der krydses en grænse, synes jeg, hvis der skal overvågning på en kundes forbrugsmønster.

Nå - vi må videre: 

Jeg ved ikke om du har bemærket, at jeg har indsat et billede af et fyrtårn på min side "MindYourOwnBusiness"?

Jeg elsker metaforer og fyrtårnet kom til mig under Corona. Jeg synes godt at vi kan tåle endnu et skriv om fyrtårne.

Dog lige en "disclaimer":

Det ligger til almindelig dansk opdragelse, at vi lærer, at vi ikke skal tro vi er noget. Og ja, grænsen mellem at omfavne og endda deklarere sine positive og stærke sider, og så det at være arrogant eller "selvfed" kan være fin.

Men jeg tænker, at de sidste, negativt ladede udtryk rummer det element, at der er i forhold til andre mennesker. Og man gør derved sig selv bedre (selvom man meget vel kan være det). Derimod mener jeg godt, at man kan "skinne sit lys" uden at tænke på det relativt ift. andre mennesker.

Så inden du evt. dømmer mig som arrogant eller det der er værre, så hav lige ovennævnte i baghovedet. Jeg vil gerne kæmpe for, at vi sender janteloven på pension. Den er så kedeligt begrænsende, og der kommer ikke meget godt ud af den laveste fællesnævner.

Jeg bestræber mig nemlig på at være et FYRTÅRN. Jeg har arbejdet med mig selv i rigtigt mange år, og jeg har investeret tusindvis af timer på at sætte mig ind i hvad der foregår omkring mig, specielt de seneste 3 år. Disse indsigter vil jeg rigtig gerne dele ud af:

• Fyrtårne står på fast grund og sender sit LYS ud i alle retninger.
• Sejlere kan bruge fyrtårnene til at navigere efter.
• Fyrtårne synes ofte at være en oase i sig selv midt i et oprørt og frådende hav.
• Fyrtårne er baseret på kendt og stabil teknologi fremfor det seneste skrig som også medfører øget sårbarhed.
• Fyrtårne rager højt op i landskabet og kan ses på lang afstand.
• Man har et godt overblik, fra et fyrtårn.
• Fyrtårne advarer mod faren for forlis. Skærene i vandene er ret ligeglade med dine wokede tendenser og  hvad du måtte mene om tingene, herunder om fyrtårne. De er "objektive sandheder"  og konsekvenser. Påsejler du skærene, er det en stor risiko for, at du forliser.

Man kan ignorere fyrtårnet og lade sig forføre af sirenesangen, eller man kan binde sig til masten som Odysseus og stå passagen igennem. 

Og man kan vælge at ignorere konsekvensen og gemme sig bag ved sin egen magtfuldkommenhed og arrogance (se videoen herunder).