At blive klædt af til skindet

Jeg ser fortsat nogle lange videoer ("Natural Law" etc.) med Mark Passio (som har fortid som præst indenfor det okkulte, inden "han så lyset" og omvendte sig selv). Jeg kan godt lide dem, for de får mig til at reflektere over mange ting. Flere af disse ting handler om hjernen, og eftersom jeg beskæftiger mig med sindet, har det min højeste interesse.

Mark taler om 2 ekstremer: Den venstresidede del af hjernen (logikhjernen) og den højresidede del af hjernen (følelseshjernen, dog ikke at forveksle med pattedyrshjernen / det limbiske system).

Er man helt ude "på venstrefløjen" tror man strengt på videnskaben og ser ned på naturens intelligens. Man bekender sig til ateisme og tror på, at verden er et resultat af en helt tilfældig hændelse i universet. Formålet med livet er udelukkende "overlevelse" (og "survival of the fittest"). De ism'er man finder her er: Scientisme, ateisme og totalitarisme. Verdens ledere findes overvejende her.

Er man helt ude "på højrefløjen" gør man nærmest sig selv umyndig og tror på, at det hele er forudbestemt af Gud eller af universet. Man bekender sig til diverse "determinismer" (det er mine geners skyld, min opdragelse mv.) og tror i realiteten på, at handlinger er meningsløse, for alt er jo i forvejen forudbestemt. Man er nærmest passivistisk anlagt. Man finder religiøse bevægelser, extremisme og slavementalitet i denne kategori.

Jeg har lyst til at tilføje noget: I en undersøgelse på en Tysk universitet fandt man, at sølle 26% af de adspurgte oplever at have en indre dialog. De øvrige kunne knapt nok forstå dette - for dem -  abstrakte begreb. Man fandt også, at de øvrige 74% handlede mere instinktivt og med større følelser end de 26%. Jeg vil tillade mig selv, at placere de 26% i kategorien af "venstrehjernen" og de øvrige i "højrehjernen". Se iøvrigt nedenstående video.

Nu er der jo tale om en skala, så der er flere "shades of gray", men jeg kan godt få øje på tendensen til, folk fordeler sig til den ene eller den anden side. 

Mark taler også om "intellekt" og at dette overhovedet ikke må forveksles med intelligens eller visdom. Jeg kan kun være enig med ham.

Hvor om alting er, så har vi et samfund hvor "de intellektuelle" lever meget i venstre side af hjernen. Synet på mennesket selv er, at det er skrøbeligt og skal hjælpes med alle mulige teknologiske foranstaltninger (transhumanisme). Det er en meget tydelige agenda i WEF (World Economic Forum), og man lovpriser AI.

Og resten (de højrehjernede) er de konforme og de lydige. Den store grå masse som giver opbakning til den "venstrehjernede" regering og statsmagt. Dem der dukker sig i stedet for at gøre det som nogen af dem måske godt ved er rigtigt. Store er de følelser der er i spil nogle gange, og som man fx. ser i den aktuelle "Onkel Reje" debat, hvor folk ikke holder sig tilbage fra at svine hinanden til, og endog angribe folks levebrød "pga. deres holdninger".

Men dette er imidlertid ikke nyt for mig, og min egentlige reflektion gik mere på mig selv:

Jeg har selv været SÅ meget tilstede "oppe i mit hoved" (i venstrehjernen), ikke mindst qua mit professionelle felt som ligger indenfor software og logik. Men også hvad angår traditionel ledelse, hvor vi jo stadig har det med at opdele folk i "dem der tænker" ("head of...") og dem der udfører, som vi betragter som "menneskelige ressourcer". Det var tydeligt under Frederic Taylor (opdeling mellem hoved og muskler), men ses også stadig, selvom mange arbejder med viden.

Så hvad pokker har bevirket, at jeg har fundet balancen, for det mener jeg selv at jeg har???

Jeg vil i hvertfald argumentere stærkt for, at jeg ikke er helt ude på højresiden af hjernen, for nogen slavementalitet har jeg ikke. Jeg holder tro og religion ude i en kritisk, strakt arm, hader (blind) konformitet og gruppementalitet. Og så er jeg følelseskontrolleret.

Jeg vil mene, at min udvikling er gået fra at være domineret af venstre side til at bevæge mig mere mod højre. Jeg føler mig hel, og nogenlunde "hjerne", "hjerte" og "mave" balance. Jeg evner at anvende logik, være rationel, men også kreativ og intuitiv.

Og her kommer min pointe så:

Min krise (se sektionen "Om mig") har bevirket, at jeg er blevet klædt helt af til skindet. Som et løg har jeg måtte fjerne lag på lag på lag. Jeg tænker, at det kommer ud af at, når du først er derude hvor du ikke tænker du har mere at tabe (end din egen selvrespekt), SÅ tør du kigge indad og konfrontere dig med dine værste egne overbevisninger, gøren og laden.

Der er tale om en viden som altid har været tilgængelig, men som jeg sikkert ikke var parat til tidligere, og derfor har afvist. Den viden blev hængende i min "firewall", som er det filter der forhindrer, at vi tage de objektive sandheder til os. Pludselig var min firewall nede (well - måske ikke helt, for jeg synes altid jeg forholder mig kritisk til tingene og til mig selv, men i hvertfald tilstrækkeligt).

Mark sammenligner os med en computer og argumenterer for at vi er programérbare. Vi tager information ind, bearbejder den (udleder en forståelse) og spytter noget output ud (handling/adfærd). I computersprog er dette "IPO modellen" (Input, Proces, Output) som jeg lærte da jeg tog min uddannelse. Og han sammenligner vores første 6-7 leveår, hvor vi i øvrigt er i hypnotisk trance, som den proces hvor ens harddrive formateres. Operativsystemet svarer så til den kultur vi lever i og vores gøren og laden er applikationer eller programmer.

Man kan måske sige, at jeg har valgt at "omformatere" mig selv, og at jeg derved er kommet nogle fejl / design flaws til livs, og jeg isolerer også mig selv mod visse mennesker, og omgiver mig med visse andre, som det er idag, hvorfor jeg til dels er ved at ændre mit OS. Den er ikke helt skarp, for jeg lever jo stadig i samme matrix som alle andre. Men jeg er et nyt og ændret menneske, tør jeg godt at sige.

Tankeeksperimentet om, hvordan mit liv havde set ud idag, hvis min krise i 2013..18...??? ikke var opstået er interessant. Jeg ved det simpelthen ikke for at være helt ærlig. Ganske vist kan jeg få øje på nogle "oprørske" tendenser og ekstrapolere derfra. Men jeg kan ikke udelukke, at jeg stadig, overvejende ville være et venstresidet "hoved-menneske".

Selvom min vinger knapt nok er fuldt udvokset endnu tør jeg alligevel godt sige, at jeg ikke går rundt med nogle fortrydelser eller et ønske om, at jeg skulle have valgt "den blå pille". Også selvom jeg stadig befinder mig et sårbart og ukomfortabelt sted. Jeg kan trods alt skimte lyset...