Kun døde fisk svømmer med strømmen
Det var sandelig noget af en "nyhed" at vågne op til.
Det bliver ellers en dejlig dag, ser det ud til. Vi har alle sovet længe og godt, og nyder hinandens selvskab.
Min daglige rutine starter sammen med morgenkaffen. Så bliver PC'en tændt eller mobilen taget frem, og jeg tager et hurtigt check på verdens puls. Det er dog også vigtigt for mig, at jeg begynder dagen med et smil, så det omfatter også noget at grine af. Som regel noget helt hjernedødt og formålsløst satire, og det er der jo masser af, rundt på nettet.
Men hvad angår "dagens nyhed" ved jeg dog ikke rigtig om jeg skal grine eller græde.
Jeg har forlængst slukket for TV'et (opsagt TV pakkerne) og radio, og holder ikke avis eller nogen form for "nyhedsabonnement" på nettet. Men jeg ser jo klip og små bider alligevel. Bl.a. deler folk masser indhold, og således får jeg indhold fra hele verden.
DR bragte d. 17/5 et længere indlæg om "skeptiker-segmentet" hvor de nu mere end antydes, at der er tale om spioner. Angiveligt er der mere end 152 personer, som spreder "disinformation" om krigen i Ukraine.
Her er udsendelsen: https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen_-nordisk-netvaerk-spreder-misinformation_386799?fbclid=IwAR1VaXXx3Prg1JMb664IustQ-dTJZfsTK0iksycICJ74-OWWlc5JAWzvvSI
Så er det, at jeg sidder og tænker, om jeg mon er på den liste? Og med hvilket belæg? Fordi jeg er meget kritisk ift. mediernes meget ensidige rapportering? Fordi jeg er meget kritisk ift. verdens regeringer og organisationer som WHO, WEF og EU?
Det giver dog lidt trøst at se ned over kommentarsporet på DR's egen Twitterprofil. Her får de høvl, så det vil noget.
Selv kunne jeg ikke dy mig for at skrive:
"DR er hurtigt ude, og kalder det fx disinformation når nogen siger at amerikanerne stod bag sprængningen af Nord Stream. Det vil derfor være klædeligt, at DR og andre medier bringer bevis for påstande om, at det er "russisk disinformation". Sæt i gang - jeg venter."
Det var med henvisning til, at DR griller Mads Palsvig som siger, at amerikanerne står bag sprængingen af NordStream.
Mit indtryk er, at "disinformation" er en label som bliver brugt til at beskrive alt det der udfordrer narrativet.
Er vi på vej mod tilstande, hvor det bliver mere tydeligt, at vi har "politiske fanger" og hvor vores egen regering systemetisk forfølger dissidenterne? Hvor galt kan det gå?
Tjah, tro det eller lad værre. Men i Australien er man på vej mod til et Social Credit Score system i retning af Kina. Angiveligt for - i første omgang - at battle "disinformation". Se dette tweet:
https://twitter.com/backtolife_2023/status/1657717981743292416?s=20
Har du ikke en score på 100 point, ja så er det bare ærgerligt: Så kan du ikke bruge de sociale medier (Facebook). Formålet er at korrigere såkaldt "bad behaviour". Og hvem skal så være dommerne over, hvad der er acceptabel adfærd? Myndighederne selvfølgelig. Vi så hvor hurtigere danskerne var til at acceptere Coronapasset, så jeg forventer egentlig ikke den store modstand herhjemme.
Man kan nemt forestille sig, at det vil sprede sig til mange flere områder, når det først er der. Og infrastrukturen (MitID) er jo på plads. Det er derfor nemt at forestille sig en fremtid, hvor du ikke kan få arbejde, rejse med det offentlige, låne bøger på biblioteket eller leje en lejlighed, hvis du har en dårlig score.
Verden synes virkelig at være forrykt, og jeg kan ikke genkende mit eget land. Det er gået hen og blevet en binær verden, hvor man automatisk bliver erklæret som modstander, hvis man ikke står i flokken og deltager i det daglige had. "Enten er du med os, eller også er du imod os". En verden helt uden gråzoner og nuancer. En verden som er kendetegnet ved høj konformitet og gruppetænkning / social konditionering.
Minder det ikke lidt om DK fra 1940 - 1943 - op til Folkeoprøret? Jeg var så heldig at tale med Milo inden han døde. MIlo var den sidste overlevende fra Churchill Klubben i Aalborg. Han bekræftede hvor "upopulær" hans slags af "uromagere" var i den danske befolkning.
Jeg føler mig dog ikke specielt tynget. På den lange bane vil sandheden vinde. Det er lidt som en badebold man forsøger at presse ned. På eet eller andet tidspunkt vil den returnere til overfladen.
Og man kan udleve det positive: Tænk sig at DR bruger hele 9 min. og 15 sekunder på at dække emnet. Det må være vigtigt for dem der står bag, at øge splittelsen og polariseringen. Måske et tegn på, at man føler et vist pres, for ellers kunne de jo bare vælge at ignorere det.
Nå jeg må videre. Har et træ der skal fældes og noget ukrudt der skal fjernes.