Højere bevidsthed før og efter morgenkaffen

Jeg har, fra starten, besluttet mig til, at jeg ikke SKAL skrive hver dag. Det giver mig mulighed for at være mere fleksibel med min tid, og vil forhåbentlig gøre, at jeg ikke føler mig "låst" af min egen beslutning.

Jeg har arbejdet på en artikel om nutidens moralske forfald, men jeg er ikke tilfreds med artiklen endnu, så den lægger jeg til side.

Og som jeg sidder her med morgenkaffen, har jeg faktisk ingen idé om, hvad jeg har lyst til at skrive om. 

Jeg mærker en indre fred. 

Kaffen smager godt, og jeg har spist et sundt morgenmåltid med tun og salat. Det har været nogle skønne dage. Min datter er hjemme på ferie, vejret er godt og i går var jeg et smut i Viborg hvor jeg sammen med min ven og kollega optog nogle videoer til vores markedsføring. Vi interviewede hinanden, og så nød vi bare det gode vejr og hinandens selskab.

Jeg har det jo som bekendt, med lige "at checke nettet" mens jeg sidder med morgenkaffen. Jeg blev fanget ind i en video som forklarer om 1D, 2D, 3D og 4D (som fysiske dimensioner).

1-3 Dimensioner kan jeg nemt forholde mig til. Men jeg føler mig virkelig udfordret allerede ved 4D, for min hjerne vil så gerne forsøge at fremstille en visuel model over den. Men det kan den ikke, for jeg ser jo - rent sanseligt - tingene ud fra en 3D dimension. Og i princippet findes der et uendeligt antal dimensioner. Det er egentlig ret mindblowing.

Om bevidsthed siges det også, at nogle af os bliver 4 eller sågar 5 dimensionelle. Det er jeg nok ret dårligt til at forklare, men i hvertfald kan man sige, at vi mennesker jo i realiteten er begrænset til at opleve verden gennem vores 5 primære sanser (føle, lugte, syn, høre, smage). Men det er jo kun en fraktion af det elektromagnetiske spektrum, at vi er i stand til at se, nemlig 0.005%.

Jeg tror dybt på, at der findes sanser ud over disse 5 sanser. "Den sjette sans" om du vil, eller din intuition. Jeg har flere gange oplevet, at mærke, når noget synes forkert. Tag nu fx. en ganske bestemt forsøgsvaccine, som man forsøgte at rulle ned over hele verdens befolkning. Jeg er både mega stolt og glad for mit personlige valg, om at sige nej tak. Det føles på alle måder rigtigt, og at vurdere ud fra antallet af mennesker som har fortrudt deres ja, holder jeg stadig stædigt fast i min overbevisning.

Jeg er ved at læse bogen "Power vs. Force" af David R. Hawkins. Han har forsket i emnet bevidsthed.

Her skriver han bl.a. om, hvordan han har været med til at teste millioner af mennesker, og derfor har kunne kalibrere forskellige kendte følelser ind i en logaritmisk skala. Skalaen går fra 0 til 1000 logaritmisk. Dvs. er man på 1000 er man 10 opløftet i 1000 potens mere udviklet end den i den anden ende af skalaen. Det er jo nærmest monstrøst. 

Skillelinjen mellem destruktive og opbyggende kræfter går ved 200. Så ligger man på under 200 er man med til at sprede negativitet og ødelæggelse. Over 200 går det den anden vej, og der bidrages positivt til verden.

Ingen af os almindelige mennesker kan angiveligt findes over niveau 600. Over 600 finder man sande guruer og eksistenser som har dedikeret deres sjæl til at frelse andre. Gandhi skulle have været på niveau 760.

Det er dog meget svært at forstå (for mig), at de personer som skal "kalibrere" en kendt person, næsten alle skulle opgive samme tal. Især når skalaen er logaritmisk. 

Det interessante ved hans forsøg er, at man fandt ud af, at almindelige mennesker har en intuitiv fornemmelse af, om noget er godt eller skidt for os. Man foretog bl.a. blindforsøg, hvor man i en kuvert havde gemt en strimmel papir der var vædet med enten et kunstigt sødestof eller med C-vitamin. Det kunstige sødestof kalibrerer UNDER 200, mens C-vitamin kalibrerer OVER 200. Det siges, at et larmende flertal kunne fornemme, om vi var over eller under 200, selvom de ikke kunne vide, hvad der var i den lukkede kuvert.

Målemetoden er kinesiologi, hvor man givet et let tryk på testpersonens arm. Giver den efter for et let tryk, er svaret "nej" eller at noget er "svagt". Omvendt, giver armen ikke efter, er svaret "ja" eller at noget er stærkt.

Så det interessante spørgsmål er jo, hvordan vi synes at have adgang til en højere bevidsthed eller en fælles databank, om du vil. 

Men helt stærk i troen er jeg ikke. Jeg har stadig en nagende tvivl om det jeg er ved at læse om, og så sammenholder jeg jo det med hypnosen. Det kunne jo også tænkes, at man som forsøgsleder kommer til at overføre noget til forsøgspersonen. Men jeg vælger at gå åbent ind i det, og det skal da også testes i det virkelige liv.

Nå, men kaffen er drukket, og der venter en række gøremål.