Hvad laktosefri produkter har til fælles med frihedsbevægelsen

Jeg skriver sædvanligvis meget om psykologi, selvudvikling, bevidsthed og spiritualitet, men jeg interesserer mig for mange ting, og i dag har jeg lyst til at skrive lidt om "mindretalsreglen" som også relaterer sig lidt til systemteori.

Det kom sig ud af at jeg læste en fantastisk, om end lang artikel, som Nassim Nicholas Taleb har skrevet. Nassim er et menneske med et stort intellekt, men jeg er på mange områder dybt uenig med Nassim, specielt omkring hvad der foregår i verden i disse år. Jeg har dog alligevel en vis respekt for ham, på visse områder.

Systemteori handler bl.a. om graden af kompleksitet i forskellige systemer, og hvordan det kan være vanskeligt at fastslå sammenhængen mellem påvirkning og reaktion. Det betyder dog ikke, at der ikke er nogen sammenhæng.

Det handler også om "emergens", dvs. at systemer handler rigtig meget om, hvordan de forskellige komponenter i det interagerer og påvirker hinanden. Du kan ikke lære at forstå en myretue ved kunat observere de enkelte myrer i isolation.

Det er i sammenhængen, at myretuen opfører sig som den gør, som et samlet system.

Minoritetsreglen handler om, hvordan et mindretal på måske små 3-4% kan påvirke et system. Selv højtuddannede har en tendens til, at de altid tænker i retning af, at der skal et flertal til, for at flytte noget.

Lad mig først give nogle eksempler på minoritetsreglen i praksis:

✅ Det er et fåtal af mennesker som er laktose intolerante og som køber fødevarer som er laktosefri. Under forudsætning af, at det ikke er meget fordyrende, er der producenter som simplificerer deres udbud ved at gøre alle varer indenfor en bestemt kategori, laktosefrie. For det simplificerer tingene, hvilket også er besparende. Et stort flertal er nemlig ret ligeglade med, om tingene er laktosefri eller ej.

✅ Det samme gælder for Halal slagtede dyrehold. Et stort flertal (måske lige bortset fra dem som har en stærk holdning til, hvordan vi slagter vores dyr) er ligeglade. Et dødt dyr er et dødt dyr og en bøf er en bøf. Minoriteten bestemmer.

✅ Måske mere gældende i USA end herhjemme, men derovre er det mere reglen end undtagelsen, at biler er udstyret med automatgear. Et fåtal kan køre biler med manuelle gear, men de samme mennesker kan også køre biler med automatgear, mens det modsatte ikke på samme vis er gældende.

✅ Du skal holde fest og mere end 10% af de inviterede er kvinder. Hvad skal du servere af drikkevarer, øl eller vin? Med fare for at træde nogen over tæerne, tror jeg desværre ikke at du bliver populær ved kun at servere øl. Der vil være kvinder som ikke sætter lige så meget pris på dem som du selv, mens de fleste mænd dog også drikker vin.

✅ Hvis du også skal vælge en let anretning til festen, kunne det være fornuftigt at skele til et sikkert valg. Fx pizza som de fleste ikke har noget imod. Havde det nu været østers, var det måske mere problematisk.

✅ På arbejdspladsen har I besøg af en kollega fra udlandet. Taler i dansk sammen over frokosten? Nej, I taler engelsk. Minoriteten har talt.

✅ Der serveres ikke peanuts på flyveture, for det tilfælde at der sidder en person som er stærkt allergisk overfor dem.

Har du forresten lagt mærke til, hvordan det er gået med økologiske fødevarer, hvordan der bliver et større og større udbud? Hvorfor tror du mon? Et fåtal spiser KUN økologisk, mens et flertal både spiser økologisk og ikke-organisk. Økologiske fødevarer er med andre ord blevet det sikre valg, så det er ikke overraskende, at udbuddet vokser.

Lad os prøve at visualisere, hvordan det virker (du finder kvadraterne samlet som billeder herunder).

1) I de 3 efterfølgende billeder ser du 4 gule kvadrater. Hvert kvadrat kan igen opdeles i 4 mindre kvadrater, der igen kan opdeles i 4 kvadrater. I Den sidste fjerdedel består af en familie på fire (derfor 4 kvadrater), og én af dem er en ret stædig og ufleksibel teenagedatter som kun spiser økologiske fødevarer (hun er den grønne). De 3 gule er ligeglade og spiser organisk såvel som ikke-organisk.

2) Familien vælger det nemme valg, og det er at de alle fremadrettet kun spiser økologisk. Derved ser figuren nu således ud, som vist på figuren herunder med 4 grønne økologiskspisende mennesker.

3) En dag bliver familien inviteret til grillfest af en nabo. Da det er almindelig kendt, at familien kun spiser økologisk, vælger værten det sikre valg. Nu spiser alle de inviterede så økologisk, hvorfor alle kvadrater på figuren nu er grønne.

Khazar-riget var kendt som et vigtigt handelscenter og en politisk magt i regionen. Khazarerne omvender sig mest til judaismen og legenden siger, at valget blev truffet således:

Khazarerne diskuterede hvilken religion de skulle vælge, og havde inviteret en højtstående repræsentant for hver af de 3 religioner: Kristendommen, judaismen og Islamismen. Efter hver deres "salgstale" blev den Kristne repræsentant spurgt:

"Hvis du skulle vælge mellem Judaismen og Islamismen, hvad ville du så vælge?"

"Judaismen" var svaret.

Tilsvarende blev den muslimske repræsentant spurgt:

"Hvis du skulle vælge mellem Judaismen og Kristendommen, hvad ville du så vælge?"

"Judaismen" var svaret.

Og så var det ligesom afgjort. Judaismen var "det sikre valg".

Og regler i religioner kan påvirke udbredelsen. Det hedder sig fx at såfremt en ikke-muslim ønsker at gifte sig med en muslimsk kvinde, er kravet at han skal omvende sig til islamismen. Og hvis blot én af forældrene til et barn er muslimsk, vil barnet blive anset som værende muslimsk. At blive muslim er også angiveligt en irreversibel beslutning, idet det er at betragte som en stor synd og forbrydelse (som kan udløse dødsstraf visse steder).

Judaismen har andre regler: Her er det moderens jødiske status det handler om. Dette princip kaldes "matrilineal jødedom." Ifølge matrilineal jødedom er en person kun jødisk, hvis hans eller hendes mor er jødisk, uanset faderens religiøse baggrund.

Judaismen skrumper, mens islamismen vokser. Reglerne spiller ind.

Nu er det det sådan med minoritetsreglen, at det forudsætter at det foregår indenfor samme system. En minoritet eet sted i en føderation som USA bevirker at enkelte stater falder ud til minoritetens fordel, mens andre ikke gør. Havde USA nu været et samlet (centralt styret) land, ville minoriteten i mange tilfælde kunne påvirke hele landet.

Mobilitet spiller også ind. Genetisk nedarvinger følger et flertalsmønster (fordi geografien spiller ind og holder befolkninger adskilt), men det samme er fx ikke tilfældet for sprog, da sprog "rejser".

Der skal selvfølgelig være tale om en ret stædig og "ufleksibel minoritet", ligesom den stædige teenagedatter som kun spiser økologisk, for at minoritetsprincippet virker.

Der er en tendens til, at minoritetsreglen er mere "sort/hvid" end flertalsreglen.

Lad os som et eksempel sige, at en ond person ønsker at forgifte en forsamling mennesker ved at tilsætte en giftig substans til festens flasker med sodavand. Han overvejer 2 muligheder, hvor den ene er, "minoritetsløsningen" som går på at tilsætte cyanid. En enkelt dråbe er tilstrækkelig til at slå mennesket ihjel, blot efter en enkelt slurk af sodavanden. Den sidste løsning, som er "flertalsløsningen" er den billige, hvor dog halvdelen af væsken i sodavanden skal indeholde giften og som kan slå sit offer ihjel, hvis vedkommende drikker hele sodavanden.

Sherlock Holmes bliver tilkaldt og konstaterer ret hurtigt, at eftersom hele forsamlingen ligger døde, måtte alle have drukket af sodavanden. Han konkluderer derfor også, at skurken må have anvendt cyanid, da alle der har drukket af sodavanden er døde. Flertalsløsningen ville have budt på enkelte afvigelser, da metoden er knapt så sikker.

Og hvad kan vi så bruge det alt sammen til?

Nu er det ikke en hemmelighed, at jeg kærer mig rigtig meget om vores frihedsrettigheder og bekymrer mig en del om tendenserne i verden.

Jeg er også godt klar over, at den gruppe jeg tror jeg hører til, er en minoritet. Men vi er også en ualmindelig stædig minoritet og kan, når det er nødvendigt, være ret "ufleksible" (fordi vi vælger at være det). Så langt så godt, vi er på den rette vej.

Jeg finder derfor en vis trøst i minoritetsprincippet som kan påvirke situationen rigtig mange steder. Jeg har gået og grublet over det i nogle dage, og vi kan tage situationer som:

✅ Kontanter ift. elektroniske betalingsmidler

✅ Os der ikke ønsker at spise GMO baserede fødevarer

✅ Donorblod fra ikke-vaccinerede

… og sikkert flere andre anvendelsesområder.

Det er dog klart, at der også skal eksistere frie markedskræfter, og at spillereglerne ikke er dikterede politisk eller via lovgivning (som det måske kunne tænkes at være for fx donorblod, el-biler og som det bestemt vil være, hvad angår et evt påbud om at bære mundbind). Her spiller der også andre kræfter ind som gruppetænkning og frygt.

En minoritetsgruppe bør – ud over at være vedholdende, stædig og ufleksibel fokusere på lobby- og informationsarbejde for at skabe opmærksomhed. Plus at engagere så mange i lokalbefolkningen som overhovedet muligt.

Og omvendt, er det sjældent at du finder en tilsvarende stædig og ufleksibel FLERTALSgruppe der tilmed er koordineret.

Størstedelen af folk er ofte ligeglade og gider ikke at ofre energi på sagen. Så dem der går efter et flertalsdiktatur er på forhånd lidt på overarbejde. For at være sikre skal de nok vinde mere end 97%, og det er næsten umuligt. Det giver også lidt trøst, synes jeg. Politisk pres og lovgivning kan ikke holde tingene sammen til evig tid.

Jeg tror at mindretalsreglen er et princip man bør have i baghovedet, for det kan give nye strategiske muligheder i kampen for en mere fri verden.

Danmark er et ret homogent samfund, og vi minder nærmest om en stamme. Mindretalsprincippet har altså gode vækstbetingelser i et land som vores. Omvendt kan decentralisering være et effektivt modgreb mod et evt flertalsdiktatur.