Hvad er et ego?

Jeg har lagt mærke til en ivrig debat på de sociale medier, og der er mange udlægninger.

Eftersom jeg har beskæftiget mig med mit eget ego i nogle år, og da det falder lidt ind i hvad der er blevet mit levebrød, vil jeg gerne give mit bud.

Lad os starte med Carl Jung (Schweitz), som vistnok var den, der i sin tid definerede ego'et. Jung definerede egoet til at være den bevidste del af mennesket. Han så egoet som et mellemtrin mellem det ubevidste og den ydre verden, og som en slags formidler mellem de dybe og bevidste lag af psyken og den ydre virkelighed. Egoet opstår gennem differentiering og seperation fra det kollektivt ubevidste, og bliver i stor grad formet af individets oplevelser og sociale kontekst.

Egoet er ifl. Jung ansvarlig for at opretholde ens identitet og integritet. Den giver mennesket en følelse af kontinuitet og enhed, og hjælper med at tilpasse os virkeligheden, at tage beslutninger, handle og kommunikere med andre mennesker.

Jung mente også, at egoet ikke udgør det totale selv, og at det blot er en del af den komplette psyke. Jung mente, at vi er sammensat af flere "lag" inklusive det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste. Og at egoet kan være genstand for påvirkning fra de dybere lag i psyken. Individets balance indebærer ofte en balance mellem egoet og de ubevidste dele af sindet.

Sigmond Freud (Østrig) havde også et bud på hvad egoet er. Ifølge Freud består psyken af tre dele: id, ego og superego. Egoet hos Freud refererer til den del af psyken, der forsøger at balancere mellem id'ets umiddelbare behov og superego'ets moralske og sociale normer.

Begrebet "det lille jeg" og "det store jeg" er relateret til psykoanalysen og blev introduceret af netop Freud. Freud brugte udtrykkene "das Ich" (egoet), "das Es" (id'et) og "das Über-Ich" (superegoet) til at beskrive strukturen i den menneskelige psyke.

I denne sammenhæng refererer "det lille jeg" til egoet eller "das Ich". Det lille jeg er den del af psyken, der er forbundet med bevidstheden, rationalitet og virkelighedsprincippet. Det er egoet, der forsøger at balancere mellem de umiddelbare behov fra id'et og de moralske og sociale normer fra superegoet.

"Det store jeg" er ikke en specifik betegnelse inden for Freudiansk teori. Imidlertid kan udtrykket "det højere selv" eller "det transcendente selv" i visse åndelige og psykologiske traditioner relateres til ideen om et større aspekt af selvets bevidsthed, der går ud over egoet og dets begrænsninger.

Jeg er ikke i stand til at opgive nogen kilde, men det siges at egoet grundlægges tidligt i livet, hvilket også giver mening for mig ud fra viden jeg har:

1. Spædbarnsfasen: I begyndelsen af livet har spædbørn endnu ikke udviklet et fuldt ego. De oplever verden gennem deres instinkter og basale behov og har ingen bevidsthed om sig selv som separate individer.

2. Tidlig barndom (ca. 0-7 år): I løbet af denne fase begynder børn at udvikle en bevidsthed om deres egen krop og opdager gradvist, at de er forskellige fra andre mennesker. De udvikler også deres egen vilje og begynder at identificere sig med specifikke roller og føle en slags selvbevidsthed.

3. Midtbarndom (ca. 7-12 år): I denne periode begynder børn at udvikle en mere kompleks identitet og en stærkere følelse af selvstændighed. De opnår en større evne til at reflektere over deres egne handlinger og begynder at opbygge deres egen personlighed baseret på oplevelser, sociale interaktioner og kulturelle påvirkninger.

4. Ungdomsårene: (> 12 år) I løbet af teenageårene fortsætter udviklingen af egoet, og unge mennesker arbejder med at definere deres individuelle identitet og udforske deres personlige værdier, interesser og mål. De er mere opmærksomme på deres sociale status og forsøger at finde deres plads i samfundet.

Det bliver dog rigtigt spændende når vi søger over i mere spirituelle mentorer, og jeg har lyst til at hive Eckhart Tolle frem: Eckhart Tolle er en tysk spirituel lærer og forfatter, der har udforsket temaet bevidsthed og tilstedeværelse. Han taler meget om egoet i sit arbejde og fremhæver vigtigheden af at transcendere det for at opnå indre fred og åndelig vækst.

Ifølge Eckhart Tolle er egoet den del af vores identitet, der er formet af vores tanker, opfattelser og historie. Det er en konstruktion af sindet, der forsøger at opretholde sin egen eksistens og dominans ved at skabe en falsk følelse af seperathed og ved at identificere sig med materielle ting, succes, roller og sociale positioner.

Tolle betragter egoet som en kilde til lidelse og en barriere for at leve i øjeblikket. Han mener, at egoet altid søger at forstærke sig selv gennem sammenligning, vurdering og identifikation med tanker og følelser. Dette skaber en konstant strøm af tankeaktivitet og bekymringer, der forhindrer os i at opleve den sande essens af vores væsen.

Tolle opfordrer os til at observere vores ego og identificere de mekanismer, der holder det i live. Ved at blive bevidste om vores tankemønstre og observere dem uden at blive fanget i dem, kan vi begynde at transcendere egoet og opleve øjeblikkets dybere dimensioner.

Ifølge Tolle er det at erkende vores identifikation med egoet og skabe rum for bevidsthed og nærvær nøglen til indre fred og åndelig opvågnen. Han foreslår øvelser som at bringe opmærksomhed til åndedrættet, være til stede i kroppen og observere tankerne uden at identificere sig med dem.

Ved at slippe grebet om egoets dominans og leve i øjeblikket kan vi ifølge Tolle opnå en dybere forbindelse med vores indre væsen og opdage en tilstand af indre fred og stilhed.

Umiddelbart ræsonnerer Eckhart Tolle's version bedst hos mig, når jeg sætter det i forhold til de oplevelser jeg har haft, men jeg er da glad for at Jung anerkendte det kollektivt ubevidste. Og jeg er glad for at Tolle ikke skriver om, at egoet dør (lige som det antydes flere steder, herunder på billedet som jeg har brugt her i artiklen), for det giver ingen mening for mig. Jeg tror derimod at det skal forståes derhenad, at egoet bliver underlagt det "højere jeg" (sjælen). Jeg mener at egoet er en nødvendig og uadskillelig del af det, at være et menneske, så jeg synes at valget af ordet "transcendere" giver rigtig god mening. For jeg har en fornemmelse af, at have fået fat i et "højere jeg". Flere yogier, fx. Ramana Maharshi stiller sig - efter min forståelse - på samme side som Tolle.

Min egen oplevelse er, at egoet ikke lader sig transcendere frivilligt. Det vil gerne være chefen og føle, at man er uafhængig og helt unik. Og min indre oplevelse af min egen proces har været, at der har været en form for sorg involveret, der nok handler om, at man føler man siger farvel til en del af sin identitet. Jeg har følt mig "forpuppet" som en larve der endnu ikke er blevet til en sommerfugl (men forhåbentlig bliver det).

For mig bliver udtrykket "store egoer" et skældsord, som kendetegner mennesker der aldrig er blevet helt bevidste (og som på rigtig mange måder aldrig er blevet mere modent end 7 år).  Egoet vil have mere, mere og mere og omvender sig meget til sanselig tilfredsstillelse (altså gennem de 5 primære sanser).

For mig, virker det til, at min intuition er forbundet til mit "højere jeg" (min sjæl), og jeg er lidt på samme side som David Icke, som ynder at sige, at det er egoerne der er på spil, når vi danner identitet ved at sætte labels på os selv - såkaldte "I am a...." (sort, heteroseksuel, handikappet, autist osv.), hvor han hellere vil sige, at vi er bevidsthed, som har en kortvarig oplevelse svarende til vores ego.

Jeg arbejder - som sagt - meget med bevidsthed, både ubevidsthed og bevidsthed. For mig er det ingen tvivl om, at den såkaldte "kritiske sans" (eller kritiske faktor) som skal overvindes, hvis man vil gøre sig håb om at hypnotisere nogen, befinder sig i egoet (og som forsøger at beskytte indvidet mod forandring). Når jeg skal forklare nogen, hvad den "kritiske sans" er, plejer jeg at sammenligne det med en slags firewall, for nu at bruge et udtryk for computer verdenen.

Det som min udvikling, i hvertfald de seneste 5 år, har handlet om, har at gøre med at transcendere mit ego (jeg er netop begyndt at bruge ordet transcendere, da jeg synes det rammer mere præcist end fx "kontrollere" eller "styre"). Min opvågning - om man vil - har at gøre med noget, som er højere end mit ego, kan jeg fornemme.

Og så er vi tilbage til temaet på min webside: "Dark night of the soul" som netop er en proces ,hvor egoet får kamp af det højere jeg. Min proces føles som et form for bevidstheds plateau med nogle forhindringer der skal klares, inden jeg kan transcendere det.

Jeg håber, at det giver mening for dig som evt. læser med? Det kan måske være en anelse uhåndgribeligt, men det virker klart nok, når jeg oplever det indefra.