Den spirituelle genfødsel

Indledning

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ekstremt optaget af min egen Dark Night of the Soul. Jeg er beslutsom hvad angår færdiggørelsen af processen, hvorfor jeg ønsker at forstå, hvad jeg evt måtte mangle for at 'gennemføre'. Fasen jeg pt. er i, er præget af en søgning efter mere spirituel og filosofisk viden. 

Min egen Dark Night of the Soul oplever jeg nærmest som en genfødsel, hvor stort set alt omkring mig er forandret. Min følelse af identitet, hvilken del der er større end mig, som jeg er en del af, mine værdier, tro/overbevisninger, kompetencer, min adfærd og endda min fysiske krop hvor jeg har opnået en større sundhed. Det er absolut det mest omfattende jeg nogensinde har gennemgået. Og samtidige det mest smertefulde og det mest vidunderlige.

Hvis du ikke er optaget af emner som "enlightenment" (oplysning) og spiritualitet, eller hvis du er låst at en bestemt form for dogmatisk tro, vil jeg gerne opfordre dig til at hoppe min artikel over. For så er indholdet nok ikke noget for dig. De få der slipper igennem, kan dog forhåbentlig genkende noget af det jeg skriver om, og jeg modtager rigtig gerne jeres kommentarer om jeres egne oplevelser. Jeg må dog også advare om, at jeg godt er klar over, at det nemt kan blive lidt nørdet :-) Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg nok mest skrevet artiklen til mig selv. For jeg er bestemt blevet klogere som den skred fremad. Det har været en vanskelig artikel at skrive, og det har taget mig ca. 3 uger.

I denne artikel vil jeg berøre det "at vågne op", som også er kendt som "enlightenment", der handler om at stige til højere grader af bevidsthed - ultimativt at nå frem til Gudsbevidsthed. Det, som jeg ønsker skal være i centrum af artiklen, er at undersøge og forstå, hvilke "urenheder" der står mellem een som menneske og fuld oplysning samt på hvilke måder, man kan muge ud i krogene. 

Jeg har bemærket flere forskellige tilgange til det, at stige i bevidsthed og opnå "enlightenment". Der findes flere end de nævnte, men dem jeg har undersøgt indtil videre er:

1. Den kristelige bibel (dog ikke nogen specifik udgave).
2. Hinduismen.
3. Andre religiøse elementer (flere trosretninger).
4. De 7 chakraer og Kundalini.
5. Hermetisme (Hermes Trismegistus).
6. Dark Night of the Soul af St. John of the Cross.
7. The Kabbalah -> Livets Træ (judaistisk mysticisme).
8. Map of Consciousness (David Hawkins).

Jeg kommer ikke til at forklare ovennævnte i dybden, og vil nøjes med at fortælle yderst kort, hvad de repræsenterer. Jeg forventer, at listen vil blive udvidet med flere, herunder med de vise ord som den spanske nonne Teresa af Ávila har nedskrevet i sine bøger. Jeg vil derfor komme tilbage senere og opdatere artiklen.

Vejen hjem til Gud

I bibelen står der dette:

Johannes 3:3-7 – Jesus siger til Nikodemus: "Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny." Her forklarer Jesus, at en genfødsel (den anden fødsel) er nødvendig for at opnå det evige liv. 

Johannes Åbenbaring 20:6 – Her omtales den anden død: "Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år." Den "anden død" refererer til evig adskillelse fra Gud, som ikke påvirker dem, der er genfødt i tro.

Dvs. Født 2 gange, død 1 gang vs. Født 1 gang, død 2 gange.

Jeg tænker ikke om genfødsel som en fysisk fødsel, ligesom den vi kom ind i verden via. Jeg taler om den "enlightenment" som vi er flere der har oplevet i levende live. Hvor du første gang døbes i vand, døbes du 2. gang i den hellige ild. Jeg er med på, at mange nok vil forstå det som en fysisk genfødsel, men jeg mener altså, at det kan fortolkes anderledes. Jeg er også i en krop, og den krop skal endda dø en dag. Men jeg tror fuldt fast på, at min sjæl fortsætter, og jeg således er udødelig. 

Hvad mener jeg så med: "Født 1 gang, død 2 gange"?

Jo, hvis du derimod IKKE går igennem den omtalte genfødsel men kun oplever den fysiske fødsel, som da du kom ind denne verden, og måske identificerer dig for meget med det sanselige og materielle, vil du i levende live opleve at dø åndeligt. Det er så den 2. død. Da jeg tror jeg har undgået den åndelige død, tror jeg også på, at jeg kun vil opleve den ene død.

Lad os åbne ballet med at tage udgangspunkt i en fantastisk samtale mellem Hermes Trismegistus og hans søn Tat (ref. The Corpus Hermeticum, Hermes Trismegistus). Hermes Trismegistos er en mytisk figur fra den hellenistiske periode, der opstod som en synkretisk kombination af den græske gud Hermes og den egyptiske gud Thoth. Denne sammensmeltning resulterede i en guddommelig skikkelse, der blev betragtet som kilden til visdom og forfatteren af de hermetiske skrifter, kendt som Hermetica. Hermes Trismegistos, hvilket betyder "den trefoldigt største Hermes", blev anset for at være en mester i filosofi, astrologi, magi og alkymi. Han blev tilskrevet en omfattende litteratur på græsk, der omfattede emner som kosmologi, teologi og esoterisk viden. Corpus Hermeticum er en samling af 17 græske skrifter, der traditionelt tilskrives Hermes Trismegistos. Disse tekster blev sandsynligvis skrevet mellem det 2. og 3. århundrede e.Kr..

T: - I de generelle foredrag, o fader, talte du i gåder om den guddommelige natur uden at kaste lys over emnet. Du afslørede intet, da du sagde, at ingen kan frelses før genfødsel. Efter vores samtale i ørkenen søgte jeg din hjælp for at lære om genfødsel, som jeg intet vidste om, og du sagde: "Når du er klar til at blive en fremmed for verden, vil jeg give dig denne indsigt." Jeg er nu klar og har vendt mit sind bort fra verdens fristelser. Opfyld dit løfte, hvor du sagde, at du enten åbent eller i hemmelighed ville vise mig, hvordan genfødsel sker. Jeg ved nemlig ikke, Trismegistus, hvilken slags moderliv eller frø mennesket er født af.

H: - O søn, åndelig visdom ligger i stilhedens livmoder, og frøet er sandheden og det Højeste Gode.

T: - Hvem sår frøet, o fader? Jeg er helt forvirret.

H: - Ved Guds vilje, o søn.

T: - Og hvilken slags menneske bliver født, o fader? For han har intet tilfælles med mig, hverken i natur eller sind.

H: - Den, der fødes af Gud, er anderledes; han er en søn af Gud og selv Gud, i alt er han Altet, sammensat af alle kræfter.

T: - Du taler i gåder, o fader, ikke som en fader til en søn.

H: - Denne slags viden læres ikke, o søn, men gennem Gud huskes den, når Han ønsker det.

T: - O fader, du giver mig svar, som er umulige og udfordrende. Jeg ønsker at svare ærligt: Jeg er blevet en fremmed i min fars familie! Afvis mig ikke, o fader; jeg er din sande søn; fortæl mig i fulde detaljer om genfødselens vej.

H: - Hvad skal jeg sige, min søn? Jeg har kun dette at sige: Jeg ser inden i mig en formløs vision født af Guds nåde. Jeg er kommet ud af mit tidligere jeg ind i en udødelig krop. Jeg er ikke længere, hvad jeg var før. For jeg er født i Nous (sindet). Sådan noget kan ikke læres, og det kan ikke ses af den fysiske krop. Så jeg er ligeglad med min tidligere fysiske form, for jeg er uden farve og kan ikke røres eller måles; jeg er en fremmed for disse. Nu ser du mig med dine øjne som noget, du forstår gennem krop og syn, men jeg er ikke længere synlig med disse øjne, o søn.

T: - O fader, du har kastet mig ud i et voldsom vanvid og sindets raseri, fader, for nu ser jeg ikke længere mig selv.

H: - Jeg ønsker, at du nu var trådt ud af dig selv, min søn, som dem, der drømmer i søvne og dog er vågne.

T: - Fortæl mig også, hvem der er genfødselens ophavsmand?

H: - Guds søn, fuldendt menneske, og dette sker ved Guds vilje.

T: - Jeg er lamslået og ude af fatning, o fader, for jeg ser, at din størrelse og dine træk forbliver de samme.

H: - Heri bedrages du. Den dødelige form ændres dag for dag, den vokser og forfalder med tidens gang, dens virkelighed er en illusion.

T: - Hvad er da sandheden, Trismegistus?

H: - Den uforstyrrede, ubegrænsede, farveløse, formløse, ubevægelige, nøgne, lysende, selvbevidste, det uforanderlige gode uden krop.

T: - O fader, jeg er virkelig uden for mig selv. Jeg forventede, at jeg gennem dig ville være blevet vis, men sindets kræfter er blevet blokeret.

H: - Sådan må det være, o søn. Der er det, som rejser sig som ild og falder som jord, og er fugtigt som vand og ånder som luft, men hvordan kan du opfatte med sanserne, hvad der hverken er fast eller flydende, hvad der ikke kan gribes eller frigives, men kun fattes gennem sin kraft og aktivitet? Dette kræver evnen til at forstå fødsel i Gud.

T: - Jeg er ude af stand til dette, o fader.

H: - Må det ikke være sådan, o søn; træk dig ind i dig selv, og det skal ske. Vil, og det vil være sådan. Lad kroppens sanser hvile, og ånden vil fødes. Rens dig fra den materielle verdens lidelser, som stammer fra mangel på fornuft.

T: - Har jeg lidelser i mig, o fader?

H: - Mere end få, o søn. Faktisk er der mange, og de er frygtelige.

T: - Jeg er ikke klar over dem, o fader.

H: - Denne uvidenhed, o søn, er den første af disse lidelser. Den anden er sorg; den tredje er umådehold; den fjerde lyst; den femte uretfærdighed; den sjette griskhed; den syvende bedrag; den ottende misundelse; den niende forræderi; den tiende vrede; den ellevte hensynsløshed; den tolvte ondskab. Disse er tolv i antal, men udover disse er der mange andre, min søn. De tvinger det indre menneske, som bor i sin krops fængsel, til at lide gennem sine sanser. Disse lidelser forlader én efter én det menneske, som modtager Guds nåde. Dette udgør genfødslens lære.

For resten, vær stille, o søn, og hold tavshed; så vil Guds nåde for os ikke ophøre. Glæd dig nu, o søn, idet du er blevet grundigt renset af Guds kræfter, du er således forenet med Ordet. Guds viden er kommet til os, og derfor er uvidenhed blevet forvist. Glædens oplevelse er kommet til os, og derfor vil sorg flygte fra dem, der giver plads til den.

Efter glæden påkalder jeg selvbeherskelsen, den mest velkomne kraft; lad os modtage hende med glæde, min søn. Se, hvordan hun jager umådeholdenheden bort. Nu kalder jeg den næste, standhaftighed, som står i modsætning til lysten. Dette næste skridt, o søn, er sædet for retfærdighed. Se, hvordan hun uden rettergang har fordrevet uretfærdigheden. Med uretfærdigheden borte bliver vi retfærdige.

Du ved nu, o søn, genfødslens vej. Med ankomsten af disse ti kræfter er den åndelige fødsel fuldendt, og den driver de tolv væk. Ved denne fødsel er vi blevet guddommelige. Den, som gennem Guds nåde opnår en guddommelig fødsel, frigøres fra kroppens sanser og bliver hel ved disse kræfter. Han kender sig selv og fryder sig.

Her oplever vi Hermes vanskeligheder med at få Tat til at begribe det, som er forholdsvis ubegribeligt.

Det som Hermes fortæller Tat er, at han har oplevet, at blive genfødt. Han føler sig forandret, men er også klar over, at ikke alle, heller ikke hans egen søn, nødvendigvis selv er parate til at gå samme vej (endnu). 

Hermes har så identificeret 12 lidelser som står i vejen for at opnå den "enlightenment" han opnåede tilsidst, og disse er:

1. Ondskab
   
2. Hensynsløshed
3. Vrede
4. Forræderi
5. Misundelse
6. Bedrag
7. Grådighed
8. Uretfærdighed
9. Begær/Utugt
10. Mangel på selvkontrol
11. Sorg
12. Uvidenhed

Hermes nævner dog også, at der er flere lidelser end 12, så de 12 skal nok forstås som de mest hyppige.

Hermes har så identificeret 10 kræfter der kan modvirke disse lidelser. De er fordelt som 7 personlige kræfter og 3 guddommelige:

 De 7 personlige kræfter:

1. Glæde (indre tilfredshed)
2. Selvbeherskelse (selvkontrol)
3. Standhaftighed (udholdenhed)
4. Retfærdighed
5. Sandheden
6. Kendskab til Gud
7. Uselviskhed

Disse 7 personlige kræfter adresserer disse lidelser: Uvidenhed, Sorg, Mangel på selvkontrol, Begær/utugt, Uretfærdighed, Grådighed og Bedrag.

De 3 Guddommelige kræfter

1. Det højeste gode
2. Liv
3. Lys
   

Disse 3 Guddommelige kræfter adresserer disse lidelser: Misundelse, Forræderi, Vrede, Hensynsløshed og Ondskab.

I tabellen under ser du, hvordan jeg mener, at lidelserne passer med kræfterne.

En Dark Night of the Soul består if. John of the Cross af 2 faser:

1) Fase 1; Dark Night of Sense

2) Fase 2; Dark Night of the Spirit

I den første fase oplever den rejsende en stor sanselig utilfredsstillelse. Alt det, der tidligere har bragt glæder gennem det sanselige, er nu erstattet en en form for tørhed. Det er når det går op for een, at det liv man har levet hidtil, ikke længere giver den samme tilfredsstillelse. Man er i tvivl om meningen med ens liv. Man begynder at mærke flere af de - af Hermes - omtalte lidelser som han taler om.

Tat siger, når han i dialogen nævner, at han har gjort sig klar, ved at "vende sig fra verdens fristelser". Han har måske nok været i Dark Night of Sense, men han har endnu ikke gennemgået Dark Night of the Spirit som er en langt dybere renselse og frigørelse af sjælen fra egoet. En fase som er langt mere omfattende og som er en mere passiv fase, idet den styres af Gud. Angiveligt er det ikke alle der ledes ind i denne fase (afgøres af Gud) og der kan være et tidsmæssigt mellemrum mellem de 2 faser. 

De 3 Guddommelige kræfter er hovedsageligt dem der dominerer i processen under Dark Night of the Spirit, men baseret på mine egne erfaringer, tror jeg ikke at processen skal forståes lineært og sekventiel. Du kan fx sagtes skifte flere gange mellem faserne undervejs.

I hans bog Dark Night of the Soul, taler John of the Cross taler om 7 urenheder (imperfections) som i grund og i bund er de kendte "7 dødssynder" der i katolikernes forståelse - er kendt fra ideen om skærsilden, der må adresseres i Dark Night of Sense før du kan opnå evig frelselse. Men bemærk, at John her taler om det, som noget du gennemgår i levende live.

Ideen med skærsilden er netop, at ens 7 urenheder skal udrenses før vi er klar til at gå ind i himmelen. Der er også andre religioner der har noget lign. Fx husker jeg dengang jeg boede i Singapore tæt på Haw Par Villa. Her er der en meget skræmmende visualisering af en form for skærsild, der kendes som "de 10 domstole i helvede". Denne er baseret på buddhistisk og taoistisk tro og folklore og der var tale om de frygteligste pinsler - som dem der havde formastet sig - måtte igennem.  Men det giver jo mening i forhold til emnet i denne artikel, blot med den forskel, at jeg mere tænker på det som noget der finder sted i levende live, og som er et led i den 2. "genfødsel" jeg startede med at skrive om.

Jeg mener at de omtalte 7 dødssynder fra skærsilden kan sammenkædes med de 12 lidelser, som Hermes taler om. Tallene i parentes henviser til listen over lidelser, som Hermes nævnte..

1. Stolthed – kan relateres til uvidenhed (12), da stolthed ofte udspringer af en fejlagtig selvopfattelse og mangel på selvindsigt / selvbevidsthed.
2. Misundelse – kan relateres til misundelse og forræderi (4+5), på den måde, at misundelse kan føre til forræderi af og en skadelig adfærd mod andre.
3. Vrede – afspejler sig i vrede og ondskab (1+3), for vrede fører til ondskab og destruktive handlinger.
4. Frådseri – kan forbindes med mangel på selvkontrol og sorg (10+11), da overforbrug ofte fører til selvlede og fortrydelse.
5. Utugt – er tæt forbundet med bedrag, begær og mangel på selvkontrol (6+9+10), da disse handler om ukontrolleret begær og de dermed forbundne handlinger.
6. Grådighed – relaterer til grådighed og uretfærdighed (7+8), da grådighed ofte skaber uretfærdighed og lysten til at tage mere end nødvendigt.
7. Dovenskab – kan forbindes med hensynløshed og sorg (2+11) da åndelig dovenskab kan skabe uansvarlighed / hensynsløshed og indre sorg over mangel på mening. Omfatter også intellektuel dovenskab (når man ikke opsøger viden).

Jeg har også vist sammenhængen i tabelform herunder:

Nu skal du holde fast, for nu vil jeg omtale en model der stammer fra judaistisk mysticisme, der er kendt som "Kabbalah" og nærmere betegnet Livets Træ. Kabbalah står for "at modtage", og man kommer måske til at tænke på det, "at lægge kabale", der jo som bekendt handler om at få tingene (kortene) "til at gå op".

Det er et ret omfattende emne at bevæge sig ind i, og jeg ved, at jeg nemt kan miste nogen, ved at komme til at gøre det for nørdet. Men tag lige et hurtigt kig på de 2 tegninger herunder, og tænk på modellen som en slags spirituel hinkerude fra skolegården i gamle dage, der var optegnet med kridt. Det er en bane med felter med tal i. Nogle felter er i midten, andre ude til siden. LIvets Træ indeholder 10 felter, og ligesom for hinkeruden er nogle af felterne placeret i midten, mens andre er ude i siden. Hinkeruden spilles ved, at man udtrykker sin hensigt, ved at smide en sten ind i det ønskede felt. Man hopper derefter ind i hinkeruden, på 1 ben hvor der kun er eet felt og står med begge ben hvor der er 2 symmetrisk placerede felter. Dernæst samler man stenen op og vender tilbage. Man tager eet felt ad gangen indtil man når i mål, som for Livets Træ er "kronen". Hvilken fantastisk metafor, hinkeruden er for emnet bevisthedsopstigning.

Vi ønsker at nå kronen, ligesom laksen der svømmer imod strømmen af livet, gennem mudret vand og over stenede flodløb, føler et stærkt instinktivt kald om at nå hjem. Hver drejning i floden er en udfordring, og strømmen forsøger at skubbe os tilbage, men vi drives af et dybt indre kald. Selv når vandet er uklart og forhindringerne mange, er vi styret af en vished om, hvor vi hører til. Laksen ser måske ikke målet hele vejen, men den stoler på den usynlige forbindelse til sit oprindelsessted (det himmelske). Sådan er vores egen rejse også – krævende og kaotisk, men også fyldt med mening og styrke, når vi genfinder os selv i det sted, hvor vi kom fra. I hinkeruden må vi nogle gange humpe os afsted på eet ben, og rejsen går gennem forskellige stadier (de enkelte felter), mens vi andre gange står helt i balance på 2 ben (de symmetrisk placerede felter). Hvert kast med stenen repræsenterer i hInkeruden en bevidst forpligtelse til at træde ind i det næste trin, velvidende at det kræver ens fokus og måske vil være svært. Vilje kræver det også.

Meget kort fortalt fortæller LIvets Træ om bevidsthedsniveauer og "enlightenment", som en 2 vejs model: Det handler om, at det Guddommelige lys kan nå dig, som er i materien helt nede i bunden af LIvets Træ. Lyset skinner fra Gud gennem kronen. Men den handler også at du kan udvikle bevidsthed, så du arbejder dig op fra bunden op imod kronen, og opnår Gudsbevidsthed. Ligesom laksen der vender hjem. Den spirituelle og 2. genfødsel, med andre ord.

Undervejs må du igennem flere felter, som for Livets Træ kaldes for sephirah og sephiroth på hebraisk i henholdsvis en- og flertal. Jeg vil anvende disse termer fremadrettet. Der er som nævnt 10 sephiroth i alt på Livets Træ samt 22 stier mellem de enkelte sephiroth. Den ene tegning (den i sort/hvid) viser også en 11. sephirah, kaldet Daath. Det er en "usynlig" / skjult sephirah der symboliserer viden. Viden er et produkt af intellektuel (teoretisk og videnskabelig) viden (Episteme på græsk) og intuitiv viden (Gnosis på græsk). Som de fleste af os nok ved, er det intellektet der dominerer i vores verden, men der er altså flere intelligenser til. For at udvikle Daath må du blive intuitiv. Træet rækker ind i himmelen via Kether (kronen). De dødeliges rige som vi befinder os, og som er et liv i materien, i er Malkuth (kongerige).

Som allerede antydet, har hver sephirah en kvalitet. Livets Træ har også søjler; en midtersøjle samt en venstre og højre søjle. Højre søjle (ved Chokmah) kendetegnes  ved "mercy" (barmhjertighed) og venstre søjle (ved Binah) kendetegnes  ved strenghed. Midtersøjen udgør så balancepunktet. Bemærk venligst, at farverne IKKE korrelerer med fx. chakraernes farve og at der ikke helt er enighed om hvilke farver de enkelte sephiroth skal have indenfor den kabbalistiske tilgang. Den model jeg tager udgangspunkt i, er den traditionelle.

"Enlightenment" handler altså om at Kether (pluspolen) skal have forbindelse med minuspolen Malkuth så det himmelske lys kan nå os. Det sker ved at traversere alle disse sephiroth.

Jeg kommer helt sikkert til at skrive mere om Livets Træ, efterhånden som jeg lærer mere om den, for den har allerede givet mig så mange aha oplevelser. I manglen af sådanne indlæg, kan jeg evt. henvise denne video for en basal introduktion.

Her er en kort gennemgang af de enkelte sephiroth. Bemærk at de enkelte sephiroth har forskellige guddommelige navne. Det skal mere forståes som forskellige gudsbevidstheder, end flere forskellige "fysiske" guder. Du kan måske også betegne disse bevidstheder som energier. Jeg forstår det sådan, at de rangordnet og at de underliggende gudsbevidstheder er mere specialiserede end den ultimative Gud. Det bliver nok mere klart for dig længere nede, hvor vi betragter det som lys gennem en prisme. Hægt dig fast, for nu klatrer vi nedad Livets Træ:

1. Kether er det nærmeste til det Guddommelige. Kether betyder Kronen og relaterer til toppen af Livets Træ. Kether har også mange andre titler, blandt dem Arik Anpin ("Lang Næse" på aramæisk), Aur Penimi ("Det Indre Lys") og Elyon ("Den Allerhøjeste"). De fleste af disse titler er på aramæisk og stammer fra Zohar, en kendt bog om Kabbalah. Disse titler bruges normalt ikke om Kether i moderne tid, men blev anvendt på forskellige tidspunkter i forskellige esoteriske skoler rundt om i det østlige Middelhav og i Spanien. Kether's guddommelige navn er Eheieh ("Jeg Er").

2. Chokmah er den næste sephirah nærmest det Guddommelige. Chokmah repræsenterer Visdom. Andre titler for Chokmah er Ab ("Faderen"), Abba ("Den Højeste Fader") og Kochmah ("Kraften i Yetzirah"). Det guddommelige navn for Chokmah er Yah. Chokmah er den første sephirah, der indeholder en polaritet og er placeret øverst på Barmhjertighedens Søjle, eller blot højre håns søjle. Energien i Chokmah er dynamisk og udstrømmende, som en slags stimulator for universet, der relaterer sig til det maskuline princip. Nogle af de symboler der sommetider forbindes med Chokmah, er linjen og fallos. 

3. Binah repræsenterer Forståelse. Ligesom Chokmah er Binah hovedet for en af søjlerne på træet, i dette tilfælde Søjlen for Strenghed eller blot venstre hånds søjle. De kvaliteter der er forbundet med Binah, er passive af natur og relaterer sig til det feminine. Så ligesom Chokmah har Binah udviklet sin egen polaritet, men er feminin i modsætning til Chokmah's maskulinitet. Andre titler for Binah inkluderer Ama ("Moderen"), Aima ("Den Højeste Moder") og Korsia ("Tronen"). Det guddommelige navn for Binah er YHVH Elohim ("Herre Gud"). Binah er også den sephirah, der giver tingene form, en stærk feminin funktion. For at gøre dette modtager Binah overstrømningen af den dynamiske eller maskuline energi, der opbygges i Chokmah, og giver den form. Konceptet om form eksisterer kun på dette punkt på Livets Træ som en polaritet.

4. Daath betyder Viden, er egentlig en ikke-sephirah eller en "usynlig" eller "skjult" sephirah. Den befinder sig under Chokmah og Binah, mellem de andre sephiroth på Livets Træ, på midtersøjlen mellem Tiphareth og Kether. Denne "usynlige" sephirah har ingen tilknytning til Guddommelige navne ligesom for de øvrige sephiroth. Daath frembringes ved sammenslutningen af Chokmah og Binah, som er henholdsvis Visdom (intuition / gnosis) og Forståelse (intellekt / episteme). Det er i denne usynlige sephirah, Daath (Viden), at Chokmah (Visdom) og Binah (Forståelse) kombineres med det, der er kendt som Den Skønne Sti (Tiphareth). En anden måde at sige dette på er, at uden viden kan eleven ikke opnå sand forståelse og visdom, da viden hjælper til bedre at forstå en situation eller ting og giver eleven en bedre mulighed for at træffe det kloge valg.

5. Chesed repræsenterer kvaliteten Barmhjertighed. Denne sephirah kaldes nogle gange Gedulah ("Storhed"). Chesed betragtes som den første sephirah i det manifesterede univers. Dette er stedet, hvor den energi, der er formet i Binah, får en mere konkret form. Det guddommelige navn forbundet med Chesed er El. Chesed omtales ofte som en sammenhængende intelligens. Dette skyldes, at Chesed indeholder alle de hellige kræfter eller energier, den har modtaget fra de øverste tre sephiroth i Livets Træ. Det er i Chesed, at den umanifesterede kraft samles, og hvor selve manifestationsprocessen begynder uden at mindske de guddommelige emanationer på deres vej til den egentlige materialisering i Malkuth.

6. Geburah repræsenterer Strenghed. Denne sephirah har også andre titler, herunder Din ("Retfærdighed") og Pachad ("Frygt"). Geburah er den polære modsætning til Chesed (Barmhjertighed). Det guddommelige navn forbundet med Geburah er Elohim Gibor. Som det kan ses i de foregående to sephiroth, Chesed og Binah, forstærkes polariteterne af maskuline og feminine energier. Ligesom energien i Chesed svarer til Chokmah på et lavere niveau, har Geburah den samme energi som Binah, men også på et lavere og mere manifesteret niveau. På dette niveau af Livets Træ bliver de maskuline og feminine træk ved den guddommelige energi og hver sephirah mere og mere tydelige, hvor Geburah synes at være mere barsk end Binah på den maskuline side af Livets Træ.

7. Tiphareth repræsenterer Skønhed. Denne sephirah befinder sig centralt på Livets Træ i midtersøjlen Andre betegnelser for Tiphareth er Zeir Anpin ("Lille Ansigt"), Melekh ("Konge"), Seir Anpin ("Skægget Ansigt"), Ben ("Sønnen") og Ish ("Manden"). De guddommelige emanationer eller energier fra Kether, Gevurah og Chesed sammenblandes i denne sephirah og er perfekt afbalancerede. Det guddommelige navn for Tiphareth er YHVH Eloah va-Daath ("Herren Gud af Viden"). Dette er sfæren for harmoni mellem Chesed's barmhjertighed og Gevurah's strenghed, det perfekte balancepunkt mellem de "aggressive" og velvillige energier fra disse to sephiroth. Fordi den er i direkte linje med Kether, afspejler Tiphareth Kether's renhed, men på et mere manifesteret niveau.

8. Netzach repræsenterer Sejr. Netzach er den laveste af sephirotherne i den højre søjle eller på Barmhjertighedens Søjle. Det er i Netzach, at de afbalancerede kræfter fra Tiphareth fortsætter mod manifestationen i Malkuth. Denne energi kan udtrykkes i kunst, dans, musik og poesi. Det guddommelige navn for Netzach er YHVH Tzaboath (betyder Hærskarers Herre). Netzach er en dynamisk energi eller kraft, der inspirerer og driver os. Det er en refleksion af den brændende energi fra Geburah på det menneskelige personlighedsniveau, men er tempereret af de afbalancerende kræfter fra Tiphareth. På denne måde bliver den brændende energi til begær og følelser. Netzach er modvægten til Hod.

9. Hod repræsenterer kvaliteten pragt. Hod oversættes nogle gange til "Herlighed". Denne sephirah er placeret nederst på Strenghedens Søjle og symboliserer den intellektuelle og rationelle del af hjernen, i modsætning til følelserne, der repræsenteres ved Netzach. Det guddommelige navn knyttet til Hod er Elohim Tzaboath ("Hærskarers Gud"). Energien i Hod er en lavere form af energien i Chesed, men balanceres af kræfterne i Tiphareth. I Hod tager følelserne og instinkterne fra Netzach form og bliver til handling. Denne sfære er modvægten til Netzach, fordi uden følelserne fra Netzach er det rationelle intellekt i Hod "uinspireret". Ligeledes har følelserne i Netzach brug for den disciplin, som intellektet i Hod giver. Sammenspillet mellem følelser og rationalitet rimer i øvrigt godt på de stoiske principper.

10. Yesod repræsenterer Fundamenten. Den kaldes nogle gange for Tzadiq-Yesod-Olam ("Den Retfærdige er Fundamentet for Verden"). Denne sephirah ligger direkte under Tiphareth på midtersøjlen. Det guddommelige navn for Yesod er Shaddai El Chai ("Almægtige Levende Gud"). Yesod er sephirahen på midtersøjlen, som indeholder de to fuldendte kræfter fra Hod og Netzach. Yesod er en grundlæggende byggeklods, på hvilken yderligere udviklinger kan bygges. På mange måder er Yesod meget lig et fuldt udviklet foster i livmoderen. Her begynder en ny æra, og den gamle afsluttes.

11. Malkuth står for Kongerige. Alternative navne for Malkuth er Malkah ("Dronningen"), Kalah ("Bruden"), Shekinah ("Den Guddommelige Nærværelse"), Shar eller Throa ("Porten") og Betulah ("Jomfruen"). Det er i Malkuth, at den guddommelige vilje eller energi manifesteres i den fysiske verden. Det guddommelige navn er Adonai ha-Aretz ("Jordens Herre"). Malkuth er det endelige modtagelsessted for de kombinerede energier i Livets Træ. Hvor de andre sfærer grundlæggende er kinetiske og mobile, er Malkuth stabil og uforanderlig, og i modsætning til de andre sephirah er den ikke en del af nogen triade (som Kether + Hokmah + Binah, Gevurah + Chesed + Tiphareth, Hod + Netzach + Yesod). Malkuth er den fysiske verden omkring os, den guddommelige skabelse.

Kether (Guds ånd), Chokmah (visdom), Binah (klogskab og indsigt) og Daath (viden) nævnes faktisk i bibelen, for i 2. Mosebog 31:3 står der i den autoriserede danske oversættelse:

"...og fyldt ham med Guds ånd, med visdom og klogskab og indsigt til at udføre al slags arbejde"

Denne passage refererer til Besal'el, søn af Uri, som Gud udvalgte og udrustede med de nødvendige færdigheder til at lede konstruktionen af tabernaklet og dets hellige genstande. Passagen understreger, at Besal'el blev fyldt med Guds ånd og udrustet med visdom, forståelse og dygtighed til at udføre forskellige håndværksmæssige opgaver.

De 3 Guddommelige kræfter fra Hermes samtale med Tat kan jeg godt få til at passe ind i Livets Træ, idet de kan mappes ind i de første 3 sephiroth:

1. Det højeste gode: Kan associeres med Kether (kronen) den højeste sephirah, som repræsenterer kilden bag ved al guddommelig vilje og potentiale. Kether er de ultimative og uendelige aspekter af Gud, kilden til alt.
2. Lys: Dette svarer til Chokmah (Visdom), som symboliserer det oprindelige glimt af indsigt og guddommelig oplysning. Chokmah er den første udstrømning af skabende energi, ofte afbildet som rent lys i de kabbalistiske lærdomme.
3. Liv: Denne kraft stemmer overens med Binah (Forståelse), som repræsenterer den nærende og livgivende side af guddommelig visdom og struktur. Binah betragtes ofte som skabelsens 'livmoder', der giver form til det udifferentierede potentiale fra Chokmah.

Menneskets sjæl er repræsenteret ved Sephirah 4-9, dvs. sjælen har både en forankring i det materielle (Malkuth) og i det åndelige (Kether, Chokmah og Binah). Jeg vil også gerne nævne, at der er 2 "slør" der modarbejder en enlightenment. Se også billedet herunder.

Det første slør går gennem sjælen og skiller de 2 trekanter  Chesed, Gevurah og Tiphareth (den højere del af sjælen) og Netzach, Hod og Yesod (den lavere del af sjælen). Sløret er altså mellem Tiphareth og Netzach + Hod og benævnes "Det fysiske niveau's slør". Dette "slør" repræsenterer ofte en overgang fra den lavere sjæls niveau (Netzach, Hod og Yesod) mod den højere sjæl (Tipherath). Denne "slør" kan forstås som en form for "renselse" af sanserne og de ego-baserede impulser.

Sløret markerer en kritisk overgang: Individet går fra et fokus på de mere jordnære, personlige ambitioner og ønsker mod en højere form for bevidsthed, som er orienteret mod enhed og harmoni.

Det vil give mening at sige, at "det fysiske niveau's slør" korrelerer med fasen Dark Night of Sense fra Dark Night of the Soul, idet man - symbolsk set - kan sige, at en Dark Night of the Sense slutter, når man når Tiphareth, da denne sephirah står for selve individets spirituelle hjerte og kernen af det højere selv.

Mellem sjælens niveau og det guddommelige (Kether, Hokmah, Binah) er der også et "slør", eller rettere en kløft:

Kløften repræsenterer en dybere overgang fra Tiphareth til de højere intellektuelle og spirituelle sfærer (Kether, Chokmah + Binah). Denne kløft (også kendt som "The abyss"), adskiller de øverste tre sephiroth fra de øvrige og repræsenterer en dyb overgang, hvor den spirituelle søgende må konfrontere egoet på et grundlæggende niveau og opgive ethvert tilbageværende ego-baseret greb om virkeligheden. Dette flugter utroligt godt med fasen Dark Night of the Spirit fra Dark Night of the Soul. Dark Night of the Spirit kan siges at slutte, når man når Kether, hvilket repræsenterer den ultimative enhed med det guddommelige, hvor alle illusioner og dualistiske opfattelser er forsvundet, og hvor egoet er transcederet.

Herunder har jeg analyseret, hvordan de personlige kræfter fra Hermes samtale med Tat, kan passe ind i de enkelte sephirot på Livets Træ:

1. Uselviskhed: Chesed er symbolet på barmhjertighed og godhed, hvor uselviskhed naturligt passer ind. Det repræsenterer en åben og gavmild natur, der søger at give til andre uden at forvente noget til gengæld.
2. Selvbeherskelse (selvkontrol): Gevurah repræsenterer styrke og disciplin, som kræves for selvkontrol og afholdenhed. Det er en kilde til indre modstandskraft og beskyttelse mod destruktive impulser.
3. Glæde: Yesod er fundamentet, der stabiliserer hele systemet og formidler livsenergi. Glæde kan her ses som en indre stabilitet og tilfredshed, der skaber harmoni i hele systemet.
4. Standhaftighed (udholdenhed): Netzach står for sejr og udholdenhed i det daglige liv. Standhaftighed passer naturligt ind her som evnen til at overvinde udfordringer og bevare sin kurs.
5. Sandheden: Hod står for erkendelse og ydmyghed. Sandheden findes her som en ærlig anerkendelse af, hvordan tingene er, uden illusion eller bedrag.
6. Retfærdighed: Tiphareth, som balancen og harmoniens sephirah, repræsenterer retfærdighed i forholdet mellem strenghed og barmhjertighed. Retfærdighed bringer balance i både indre og ydre relationer.
7. Kendskab til Gud: Daaath anses for at være det skjulte sephirah og repræsenterer viden og forbindelse til Gud. Dette sephirah symboliserer den højeste erkendelse og forståelse, som forbinder mennesket med det guddommelige.

De nederste syv sephiroth på Livets Træ forbindes ofte med egenskaber, der nævnes i Første Krønikebog 29:11:

"Din er storheden, magten, herligheden, glansen og pragten, Herre, ja alt i himlen og på jorden; dit er riget, Herre, og du er ophøjet som overhoved over alle".

• Storheden: Forbundet med Chesed, der også repræsenterer kærlighed og venlighed.
• Magten: Knyttet til Gevurah, som symboliserer styrke og dømmekraft.
• Herligheden: Forbundet med Tiphareth, som repræsenterer skønhed og harmoni.
• Glansen: Tilsvarer Netzach, der symboliserer udholdenhed og evighed.
• Pragten: Knyttet til Hod, som repræsenterer pragt og underkastelse.
• Riget: Forbundet med Malkuth, der symboliserer den fysiske verden og manifestation.

Uden for Livets Træ finder vi "Ein Sof" (ikke vist på tegningen) som er det skjule aspekt af Gud (tegnes ofte som en cirkel uden noget i centrum). Det er repræsenteret ved et ufokuseret lys, som altså er spredt i flere retninger. Kether er så det afslørede afspekt af Gud, og det repræsenteres ofte som en prik inde i midten af en cirkel, og det skal forståes som en fokusering af lyset (tænk prisme) hvor energien fra fokuseres i sit centrum for at blive kilden til alle andre sephiroth. Al energi til skabelsen findes i Kether. Chokmah er Kether i handling, absolut aktivitet og den udifferentierede vitale energi til skabelse. Binah modtager denne energi, stabiliserer og differentierer den, så skabelsen kan finde sted. Den udifferentierede energi fra Chokmah er som et frø, som Binah modtager og nærer til at vokse til et træ. Binah begrænser også energien fra Chokmah og kanaliserer den i overensstemmelse med præcise universelle love, indtil den bliver til stof i Malkuth. Manifestationen begynder så ved Chesed, hvor der er mest energi og vibration, som violet, indtil den bliver fuldendt i Malkuth – det tætteste aspekt med mindst energi og vibration, svarende til farven rød på farvespektret. 

Livets Træ i Kabbalah inddeles i fire verdener eller planer (Olamot), som repræsenterer forskellige niveauer af eksistens og manifestation. Disse verdener illustrerer overgangen fra det rene potentiale til den fuldt materialiserede verden:

Atziluth (Emanation/Skabelse):

Dette er verdenen af ren potentiale og guddommelighed. Her eksisterer ting kun som abstrakte idéer eller ubegrænsede energier i enheden med Gud. Der er ingen adskillelse eller form, kun ren vilje og hensigt. Denne verden svarer til Kether på Livets Træ.

Briah (Skabelse = "creation"):

Her begynder idéerne fra Atziluth at tage form som arketyper. Det er en verden af ren intellekt og kreativ bevidsthed, men stadig uden konkret manifestation. Briah er kilden til de primære strukturer, der organiserer energierne i Atziluth.

Yetzirah (Formation):

I Yetzirah bliver de abstrakte arketyper fra Briah dannet til specifikke former og strukturer. Det er en verden af følelser, relationer og dynamiske forbindelser. Her begynder manifestationens detaljer at udfolde sig, men endnu ikke i fysisk form. Yetzirah repræsenterer en overgangsfase mellem idé og materie.

Assiah (Handling/Materialisering):

Assiah er den fysiske verden, hvor alt bliver fuldt materialiseret og konkretiseret. Her er energierne og idéerne fra de højere verdener blevet forvandlet til den verden, vi kan sanse med vores fysiske sanser. Assiah repræsenterer kulminationen af manifestation, men også det sted, hvor energien er mest adskilt fra den oprindelige guddommelige kilde.

Manifestationens proces:

Den guddommelige vilje starter som rent potentiale i Atziluth.

Dette potentiale organiseres som arketyper i Briah.

Disse arketyper formes til mere specifikke strukturer i Yetzirah.

Til sidst bliver disse strukturer til materiel virkelighed i Assiah.

Denne progression viser, hvordan alt i den fysiske verden har sine rødder i det guddommelige, men gennemgår en gradvis konkretisering og materialisering. For rigtig at gøre det indviklet siges det, at hvert af de 4 planer indeholder en egen udgave af Livets Træ.

Lad os forlade LIvets Træ for nu, og kigge lidt på David Hawkins, som har forsket i bevidsthed. Hawkins opfandt en skala, hvor man kan måle graden af bevidsthed på en skala 0-1000. Styrken af de enkelte niveauer stiger logaritmisk. Skalaen kan ses herunder. Under "Name of Level" kan du se de følelsestilstande der karakteriserer de enkelte niveauer (jeg har desværre ikke en oversigt på dansk). Der findes meget få mennesker som ligger i det grønne område, og endnu færre som ligger i det blå, indigo og violette område.

Niveauet 200 er skelet mellem destruktive og konstruktive tilstande. Hawkins sagde, at 85% af jordens befolkning lå under niveau 200 sagde Hawkins gentagne gange op til i starten af 2000 tallet.

Gandhi blev målt til ca. 760 på skalaen, og han er nok een af dem som ligger højest. Da skalaen udtrykker "power" logaritmisk, svarer det til, at han matchede mere end ca. 70 millioner mennesker som befinder sig på under niveau 200. Det britiske imperium han bekæmpede blev målt til 175. En Jesus-figur vil ligge på niveau 1000 og niveauet for "enlightenment" er 700-1000. Gennemsnittet i verden var angiveligt på 204 op til omkring år 2000, så da var vi kun lige kravlet ud af middelalderen og ind i den mere konstruktive del. Angiveligt befinder kun 8% af jordens befolkning sig over niveau 400 og kun 4% befinder sig over niveau 500. Så det tynder hurtigt ud.

Han sagde også, at et gennemsnitligt menneske typisk kun vil nå at stige 5 på skalaen i løbet af sit liv.

Jeg kan anbefale bogen af David Hawkins: Power vs. Force for mere information.

Jeg har gjort et forsøg på at mappe Hawkin's bevidsthedsniveauer med de enkelte sephirah på Livets Træ:

Jeg vil også gerne berøre chakraerne og Kundalini ift. "enlightenment".

En smule kendskab til de 7 chakraer må forudsættes. Dog kan det siges, at ordet chakra betyder "snurrende hjul". Chakraer er transducere af Prana eller livsenergi.

Kundalini er en central energi i yogisk og tantrisk tradition, ofte beskrevet som en sovende, sammenrullet kraft ved bunden af rygsøjlen, oftest afbilledet som en slange. Når denne energi vækkes gennem forskellige spirituelle praksisser, siges den at stige op gennem rygsøjlen og aktiverer de syv hovedchakraer, hvilket fører til højere bevidsthedstilstande og spirituel oplysning.

De fleste diagrammer, der viser chakraer, forbinder normalt hvert chakra med en bestemt farve i regnbuen. Det ser ud til, at energi i sin kerne er udifferentieret, men når den manifesterer sig på dette differentierede plan, opdeles den i syv farver, som allerede har været vist da vi berørte Livets Træ. Det gør dog ikke energien til syv forskellige energier, idet det er én og samme energi, der dog blot er differentieret gennem vibration og dermed gennem forskellige farver.

Hvert af de syv chakraer er forbundet med en bestemt differentiering af hvidt lys samt en lyd:

1. Rodchakra / Muladhara – Rød (200 - 400 THz (lys) og 396 Hz (lyd))
2. Sakralchakra / Svadhishthana – Orange (484-508 THz (lys) og 417 Hz (lyd))
3. Solar Plexus Chakra / Manipura – Gul (508-586 THz (lys) og 528 Hz (lyd))
4. Hjertchakra / Anahata – Grøn (526-606 THz (lys) og 639 Hz (lyd))
5. Halschakra / Vishuddha – Blå (606-668 THz (lys) og 741 Hz (lyd))
6. Det Tredje Øje Chakra / Ajna – Indigo (668-734 THz (lys) og 852 Hz (lyd))
7. Kronechakra / Sahasrara – Violet (734-789 THz (lys) og 963 Hz (lyd))

Den skarpe læser har sikkert allerede lagt mærke til, hvordan dette korrelerer med Livets Træ. Du kan også se korrelationen med oversigten over bevidsthedsniveauer.

Hvorfor er det sådan, dvs hvorfor har hvert chakra en association med en bestemt farve? Grunden til, at chakraerne har farver, er, at energien i dem (i form af bevægende prana = livsenergi) vibrerer på forskellige bølgelængder. For eksempel vibrerer rodchakraet ved 200-400 THz hvad angår lyset, sakralchakraet ved 484-508 THz , og solar plexus chakraet ved 508-586 THz. Bemærk, at de også vibrerer med lyd, men med en meget lavere frekvens, som ligger indenfor det hørbare område.

Ifølge gamle indiske traditioner har hver person syv hovedchakraer, der er linjet op langs rygsøjlen, fra bunden af rygsøjlen til toppen af hovedet. Disse chakraer er roterende hjul af kosmisk energi, der forbinder kroppen med det spirituelle.

Ved bunden af rygsøjlen har rodchakraet den laveste røde energifrekvens, der svarer til dine mest basale behov som hjem, stabilitet og familie. Violet lys ved kronechakraet har den højeste frekvens, der forbinder os til vores højere selv.

Tænk på det som et prisme, noget der absorberer hvidt lys og bryder det op i et spektrum af farver. Ligesom et prisme flyder kosmos' hvide lysenergi gennem dig og splittes i farver ved hvert chakra. Når denne energi flyder frit, stråler du og føler dig balanceret eller føler dig "i flow". Omvendt, vil visse områder i dit liv og i din krop føles smertefulde og ude af balance, når der er problemer.

Chakraerne påvirker kroppen, men de er ikke i kroppen. Chakraerne findes i vores sjæl og modtager energi fra vores ånd, der er forbundet til kilden. Chakraerne er ikke energi i sig selv, men de er centre, der modtager og transmitterer energi.

Kundalini eller sjælsenergi siges at være i dvale i det røde rodchakra, som er forbundet med den laveste energi og vibration. Ånden er forbundet med det violette kronechakra, som har den højeste energi af dem alle. Målet er derfor at blive hele spektret fra det tætte til det subtile; fra rød til violet. Dem, der formår at aktivere alle deres chakraer, bliver børn af lys og siges at have aktiveret deres regnbue- eller lyslegemer. Døden er kendetegnet ved, at vi befinder os længst væk fra kilden. Målet er derfor at hæve vores bevidsthed fra rød til violet, fra materie til ånd, og stige fra det laveste energipunkt til det højeste energipunkt. Kun ved at gøre dette vil vi have omdannet bly til guld og opnået fuld "enlightenment".

• Rygsøjlen består af 33 ryghvirvler, opdelt i fem sektioner:
• Cervikal (hals) region: 7 hvirvler
• Thorakal (bryst) region: 12 hvirvler
• Lumbal (lænd) region: 5 hvirvler
• Sakral region: 5 sammenvoksede hvirvler
• Coccygeal (haleben) region: 4 sammenvoksede hvirvler

I spirituelle traditioner symboliserer de 33 hvirvler ofte de trin eller niveauer, som kundalini-energien skal passere for at nå toppen af hovedet, hvor den forener sig med universel bevidsthed. Dette ses som en rejse mod oplysning, hvor hver hvirvel repræsenterer et skridt på vejen mod højere bevidsthed. De skarpe iagttagere har nok allerede spottet, at der i frimurerkredse tales om 33 grader hvad angår niveauer i deres hierarkiske organisation. Men det vil jeg ikke gå nærmere ind i, andet end at sige, at tallet 33 nok ikke er helt tilfældigt.

Når kundalini-energien stiger op gennem rygsøjlen, siges den at aktivere de syv hovedchakraer, som hver er forbundet med forskellige fysiske, følelsesmæssige og spirituelle aspekter af individet. Denne proces kan føre til dybe transformationer, herunder øget selvbevidsthed, følelsesmæssig balance og en følelse af enhed med det universelle.

Man kan støtte kundalini-energien i dens opstigning gennem de 33 hvirvler, gennem det at praktisere  yoga, meditation og åndedrætsøvelser, der fokuserer på at styrke og balancere rygsøjlen og chakraerne. En sund og fleksibel rygsøjle anses for essentiel for en sikker og effektiv kundalini-opvågning.

Man kan jo så overveje en mulig sammenhæng mellem kundalini slangen og den slange der viste sig for Eva, da hun spiste af frugten fra visdommens træ.

Jeg har med tabellen herunder, som også var vist ovenover, forsøgt at vise de resterende korrelationer. De 2 faser fra Dark Night of the Soul har jeg valgt at markere som overgange, for det er lidt vanskeligt at sige, hvordan de fordeler sig over de enkelte sephiroth på Livets Træ).

En særlig bemærkning om bevidsthedsniveauet 20-100 sat i forhold til Malkuth: Her er vi nede i det destruktive område (under niveau 200). Det giver mening, eftersom et menneske - som kun lever i Malkuth (det materielle), og ikke har nogen som helst form for sjælsbevidsthed og afvise denne, er på vej mod sin 2. død (den åndelige død).

Lad os også dykke en smule ned i hinduismen: 

I hinduismen forståes dharma, artha, kama og moksha som de fire primære mål i menneskelivet, kendt som purushartha. Disse fire mål repræsenterer en vejledning for, hvordan man kan leve et meningsfuldt og balanceret liv. Her er en kort gennemgang af hver:

1. Dharma: Dette er livets etiske og moralske mål. Dharma betyder at følge ens pligt, moral og retfærdighed, og det indebærer at leve i harmoni med samfundets og universets orden. Dharma handler om at udføre sine ansvar med ære og respekt, både overfor sig selv og andre.

2. Artha: Dette er det materielle mål og handler om at opnå velstand, sikkerhed og stabilitet. Artha betyder at sikre økonomiske midler og et trygt liv, så man kan opfylde sine forpligtelser og leve med værdighed. Artha betragtes som nødvendigt, men bør opnås på en måde, der stemmer overens med Dharma.

3. Kama: Nej, det er ikke en stavefejl og må ikke forveksles med "Karma" (handlingens lov). Kama er nydelsens og tilfredsstillelsens mål. Kama handler om at søge glæde, skønhed og kærlighed i livet. Det inkluderer alle former for sanselig nydelse og tilfredsstillelse, der bidrager til et harmonisk og meningsfuldt liv, så længe det sker uden at overtræde Dharma.

4. Moksha: Dette er det spirituelle mål, som repræsenterer befrielse fra genfødslens cyklus og enhed med det guddommelige. Moksha er den ultimative frihed og transcendering af alle materielle bånd og begær. Dette mål er det højeste inden for hinduismen og repræsenterer en fuldstændig frigørelse og åndelig oplysning.

Disse fire mål sammen udgør et livsideal i hinduismen og giver en holistisk forståelse af, hvordan menneskelivet kan være i balance mellem de materielle, etiske, emotionelle og spirituelle dimensioner.

I en Dark Night of the Soul – særligt i de to faser, som beskrives af John – fokuseres der primært på de spirituelle aspekter af menneskets eksistens, hvilket relaterer sig til Moksha, men der kan også være overlap med Dharma:

1. Fase 1; Dark Night of Sense

I denne første fase oplever individet en dyb indre renselse, hvor tilknytning til materielle ønsker, egoistiske mål og sanselige fornøjelser (relateret til kama og artha) begynder at løsnes. Denne fase indebærer en dyb og ofte smertefuld frigørelse fra de mål og glæder, der er forbundet med sanserne og det ydre liv. For eksempel kan personen opleve en tørke eller mangel på glæde i tidligere kilder til tilfredsstillelse, og det kan skabe en krise, hvor de er tvunget til at fokusere på noget større end de materielle og sanselige aspekter af livet.

Selvom det primære mål i denne fase er at løsne tilknytningen til Kama og Artha, er der også et dybere fokus på Dharma. I denne del må individet genoverveje, hvad der er sandt og moralsk rigtigt, og begynde at se, at en overfladisk opfyldelse af sanselige og materielle ønsker ikke længere tjener deres dybere formål.

2. Fase 2; Dark Night of the Spirit

I denne anden fase af Dark Night of the Soul bliver den indre, spirituelle renselse endnu dybere og fokuserer på det fuldstændige mål om Moksha, befrielse fra egoets bånd og fuldstændig enhed med det guddommelige. Her frigøres individet fra selv de subtile ego-baserede tilknytninger, som måske stadig eksisterede efter den første fase. Personen oplever en dyb åndelig "tomhed," hvor selv identiteten og selvfølelsen undergår transformation.

Denne fase handler ikke om de materielle mål (Artha og Kama) længere og kun indirekte om Dharma, men det er et endeligt skridt mod Moksha. Her forberedes individet til fuld befrielse fra egoet og en dyb åndelig oplysning. På dette tidspunkt træder sjælen nærmere sit mål om spirituel oplysning og frigørelse.

Så de to faser i Dark Night of the Soul adresserer først og fremmest en bevægelse væk fra Kama og Artha, mens Dharma spiller en rolle som en nødvendig indre genovervejelse af værdier og moral. Den dybeste og endelige fokus i den anden fase ligger i at opnå Moksha, hvor individet søger enhed og frihed fra egoet i en fuld forening med det guddommelige.

Et menneske som går den anden, og åndelige død i møde, kan siges, at hænge fast i faserne Artha og Kama.

Personlige refleksioner

Eftersom jeg selv går igennem (eller har gået igennem???) en Dark Night of the Soul eller "enlightenment" har jeg gjort nogle personlige erfaringer og jeg reflekterer konstant over min situation. Det er netop dette, der er min motivation til at fordybe mig i emnet og til at skrive denne artikel, for jeg vil så gerne forstå processen.

Vi kan måske lige starte med kort at berøre, hvorfor min proces egentlig startede. Nøgleordet er Kend Dig Selv ("Know Thyself"). Min interesse for selvindsigt blev for alvor vækket i omkring 2005-6 og jeg har været rundt i alle mine sinds afkroge. Måske var jeg blot nået til næste niveau, og da skæbnen så udfordrede mig med en stor krise i omkring 2013-18, der for så vidt stadig udfordrer mig, blev jeg ledt ind i min Dark Night of the Soul. Her stod jeg så i 2018, dybt såret med stress, afvist og opsagt af den virksomhed, hvor jeg havde lagt mit hjerteblod. 

Min generelle lektion var at få styr på mit ego, og jeg fandt ud af, at jeg var kommet til at danne identitet på baggrund af mit ledervirke gennem mange år. Jeg mistede totalt lyst til stort set alt i den første fase og havde ingen energi til noget som helst. Det flugter meget godt med en Dark Night of the Sense (fra Dark Night of the Soul). Stoltheden (pride) som er een af de 7. dødssynder hænger fx fast på egoet.

Jeg måtte allerførst forsøge at forstå hvad der havde mig til dette stadie: Jeg måtte herunder indrømme min store tilbøjelighed til at påtage mig ansvar og - som i dette tilfælde - blive hængende for længe, for at løse en umulig udfordring. For tilbøjeligheden kan nogle gange resultere i overansvarlighed, og så går det jo ud over mig selv.

Den næste store lektion var at jeg måtte lære at erkende, at jeg ikke er i kontrol over særligt meget. Faktisk følte jeg mig helt ude af kontrol. Intet syntes at virke for mig. Umiddelbart vil jeg tro, at den del ligger i Dark Night of the Spirit (Dark Night of the Soul). Jeg får ind imellem stadig tilbagefald, men ellers synes jeg at det går rimeligt godt.

Jeg blev undervejs også meget bevidst om nogle af mine kæreste værdier, som bl.a. er integritet og autenticitet, og hvordan jeg søger at beskytte disse værdier for alt i verden.

I Kabbalah kan behovet for kontrol relatere sig til sfæren Gevurah (styrke/dømmekraft), som repræsenterer disciplin og begrænsninger. Denne sfære kan, hvis den er ubalanceret, føre til en overdreven stræben efter kontrol, hvilket blokerer for åndelig overgivelse og accept. I Chesed (barmhjertighed), der står som en modvægt til Gevurah, opfordres vi til at give slip og åbne os for tillid og accept. Hos John of the Cross kan kontrolbehovet sikkert forstås som en form for stolthed eller selv-sufficiens, hvor sjælen kæmper for at holde fast i egen vilje i stedet for at overgive sig til guddommelig vejledning. I mørkets nat udfordres man til at slippe denne kontrol og stole på en højere kraft, hvilket er en del af renselsesprocessen. Det har dog ikke været specielt nemt for mig.

Jeg har måtte trække en del på min standhaftighed (Netzach) gennem hele forløbet, og trækker stadig på den. Mit liv handler om en søgen efter sandhed (Hod) og viden (Daath).

Jeg har altid haft en kæmpe stor retfærdighedssans (Tiphareth), så den har jeg ikke prioriteret yderligere.

Undervejs i processen, specielt efter at jeg accepterede at jeg ikke var i kontrol over særligt meget, oplevede jeg en stor indre fred (Tiphareth). Jeg hører ofte fra andre, at de er imponeret af min dybe ro, og det er jeg kun glad for at høre.

Jeg har altid været god til selvbeherskelse, men den del er blot blevet endnu mere styrket (Gevurah). Jeg synes også jeg handler forholdsvis uselvisk (Chesed). Jeg ved og forstår, at det ikke handler om mig, men om noget større. Jeg kan godt ofre mig.

En oplevelse, som jeg kun er i stand til at se, når jeg kigger bagud er, at jeg under min stress sygdom, netop ved at være fjernet fra det miljø der gjorde mig syg, langsomt begyndte at heles mentalt. Det der skete var, at jeg fik en meget bedre hjernebalance, og jeg var ikke engang klar over, at jeg havde udviklet en ubalance. Det kommer jo snigende... Jeg var næsten udelukkende tilstede "oppe i hovedet", som så mange andre i samfundet. Altså hvor intellekt og venstre-hjernen dominerede. Jeg har dog altid været bevidst om, at jeg var tæt på balancen føle/tænke, men nu oplevede jeg pludseligt et større skred. Jeg fik højre side af hovedet med, og endnu bedre: Jeg fik også hjertet og maven med (jeps, der er også små hjerner i disse kropsdele, hvad angår neuroner). Det virker næsten som om, at jeg har fået udviklet en ekstra hjerne. Med henvisning til Livets Træ og til Daath, illustrerer det rigtig fint, at jeg har udviklet Daath, og at jeg tidligere kun havde viden fra Episteme (intellektuel viden). Med tilførslen af Gnosis (intuitiv viden) blev Daath dannet.

Og undervejs begyndte jeg at omvende mig til Gud (Daath), omend jeg ikke rigtig kan forklare hvordan det skete. Jeg er gået fra at være glødende ateist til at være troende,  om end der nok er mange der betragter mig som en kætter, da jeg ikke føler mig låst til en bestemt religion eller udgave.

Særligt under min stress var min krop kommet helt ud af kontrol. Vægten steg, indtil jeg heldigvis fik høvlet nogle kilo af, ved at begynde at træne. Det stoppede så desværre under Corona, også da jeg fik en slem skade, der gjorde, at jeg måtte holde mig i ro. Så gik det desværre galt igen, men i foråret 2024 lagde jeg min kost totalt om, og er nu godt på vej tilbage i en bedre og sundere udgave. Det virker næste som om, at jeg - efter at have bragt mit sind i balance - nu var nået til også at bringe min krop i overensstemmelse med resten. Det er så her, at jeg er i dag, på rejsen.

Jeg tænker ind imellem selv at jeg må være nået langt ind i min forholdsvis dybe Dark Night of the Soul, men tvivlen opstår hele tiden, også "om jeg er færdig". Bliver man overhovedet nogensinde færdig??? 

John of the Cross taler om en "hemmelig stige" der går op fra Dark Night of Sense. Du kan ikke engang se trinene og ved i realiteten ikke hvor mange trin der er (well, ifl. Livets Træ er der 10. trin på denne stige) Ifl. John er formålet, at gøre dig ydmyg ift din proces, og det er måske egentlig meget godt.

Senest er jeg begyndt at tænke over, om min "afhængighed" efter viden, som får mig til at indkøbe bøger og se lange videoer, er blevet en form for "attachment". Jeg er i syv sind om dette, for det er også en vigtig del af at finde og forstå sandheden. Jeg har svært ved at lade være. Men jeg er i hvertfald blevet opmærksom på, at være super skarp på, at der skal være et formål som også rækker ud over mig selv, fx at uddanne andre. Ellers er det vel en form for frådseri som er een af de 7. dødssynder.

En anden ting jeg fandt ud af i min egen proces er, når jeg bliver ramt af angsten, mest angst der vedrører mit levebrød, og om det kan bære. Ellers er der ikke mange ting jeg er angst for, heller ikke min egen fysiske død, med den forståelse af tingene jeg har nu. Men angsten gør det svært for mig at se klart. 

Min angst kan måske ses som en form for frygt eller usikkerhed, som i gnostisk tænkning ofte forbindes med materielle bekymringer, der adskiller os fra åndelig vækst. Her symboliserer Malkuth den materielle verden, og det kan være relevant. Når denne sfære er ude af balance, kan vi blive for opslugt af materielle bekymringer. I en åndelig kontekst opfordres vi til at finde tillid til, at vores behov vil blive opfyldt, uden at vi binder os for meget til økonomisk stabilitet som vores eneste tryghed. Både i gnostisk og kristen mystik opfattes materialistisk frygt som en hindring, der kan renses gennem overgivelse og tro. 

Angsten handler selvfølgelig også om at være mere tilstede i nuet og at forstå, hvordan vi selv skaber vores egen fremtid. Her har jeg nok endnu et læringspunkt.