Troen på det gode menneske

Jeg er i gang med at læse bogen Ufrihedens Pris af Dennis Nørmark. Bogen er netop udkommet, og allerede her hvor jeg nærmer mig 1/3 af bogen kan jeg allerede sige, at den er absolut anbefalelsesværdig.

Dennis' påstand er nemlig, at vi mennesker er gået hen og blevet ganske ufri og at det tilmed er ganske dyrt, og det vil jeg give ham ret i. Vi har nemlig en tendens til kun at tale om frihedens pris.

Jeg vil tage en enkelt del ud af bogen, idet det satte nogle tanker i gang ift. mit eget bogprojekt om PisseGod Ledelse.

Vi dyrker en fortælling (narrativ) som handler om, at mennesket behøver klare rammer, hierarkier og autoriteter. For uden dem vil samfundet gå i opløsning, vi vil overfalde og myrde hinanden og rende rundt som forvildede høns. Det er historien om det utrygge individ som mest af alt ønsker beskyttelse mod en ond og forfærdelige omverden, og som insisterer på, at det er systemet der har patentet på at beskytte os.

Har du hørt om McGregor? Han fremsatte i 1960 en teori om, at menneskeheden kunne opdeles i 2 typer: Teori X mennesker og Teori Y mennesker. Det er ganske vist sat i forhold til "organisationer", men jeg vil argumentere for, at det også kan sættes ift. systemer, herunder det system som svarer til vores lands forvaltning.

Teori X mennesket hader at arbejde, og søger at undgå det for enhver pris. Han skal derfor tvinges, kontrolleres, styres, lokkes og trues for at få ham til at arbejde for "organisationen", hvor han kun motiveres af at tjene penge. Han skyr det at tage ansvar og foretrækker faktisk at blive styret. Han har relativt få ambitioner og fortrækker sikkerhed fremfor alt. Han er ikke særlig kreativ undtagen når det handler om at snyde "organisationen".

Teori Y mennesket forstår, at det er nødvendigt at arbejde, har ligefrem en interesse i det, og kan under de rette omstændigheder ligefrem nyde det. Under de rette betingelser kan han tage ansvar, være motiveret og kan lede sig selv mod et mål ligesom han er kreativ og opfindsom i mange henseender. Han ønsker ligefrem at realisere sit eget potentiale, og behøver derfor ingen pression

Og har jeg så lyst til at spørge dig: 

1) Genkender du dig selv som et Teori X menneske?

2) Hvor mange Teori X mennesker kender du?

Der findes angiveligt rigtig mange ledelseseksperter som har forstået McGregor således, at disse 2 hovedtyper vitterlig findes,  selvom det er i virkeligheden er een af de allerstørste misforståelser i nyere tid:

Teori X mennesker findes slet ikke i virkeligheden. Teori Y er vores grundindstilling.

"Jamen, jeg har engang arbejdet sammen med een som ...." vil du måske indvende.

Dertil vil jeg svare, at det du har set er adfærd. Adfærd som er et resultat af den kultur der gennemsyrer "organisationen". Hvis chefen går rundt med et grundsyn på mennesker, at de overvejende behøver pisk eller gulerod fordi de er dovne fra naturens side, ja så sætter denne holdning sig på virksomhedens kultur og dens systemer og processer. Og dette påvirker så folks adfærd. Det er imidlertid ikke det samme, som at deres kerne er Teori X.

Forstil dig blot en kultur hvor det antages, at du ikke er i stand til at tage et selvstændigt initiativ. Alt i denne virksomhed vil formentlig afspejle at du må afvente besked inden du foretager dig noget som helst af betydning. Du vil måske også opleve en kultur, hvor der lægges vægt på at følge "kommandovejen" hvad angår kommunikationen. Ofte ses også belønningssystemer som favoriserer individet fremfor kollektivet (teamet).

Det vil fostre en kultur som er rig på kontrol og mikrostyring og træg på samarbejde. Efter kort tid i denne virksomhed vil du formentlig ophøre med at tage nogen form for initiativ, og du venter egentlig bare, at du får besked om, hvad du skal lave, og måske endda hvordan. Du lærer, at ansvar er noget som vi betales for at tage.

Prøv nu lige at tage nogle andre briller på: Forestil dig, at vi ikke taler om en virksomhed men om en hel nation. Hvordan ledes vores land? Hvordan er vores systemer opbygget? Hvilke bagvedliggende overbevisninger ligger der bagved om mennesket?

Jeg vil selvfølgelig gerne have dig til at tænke på Danmark.

Vi nærmest vælter os i autoriteter, som alle vil have deres skålfuld kød. 

Jeg oplever et gammel velfærdssystem som er ved at bukke under for sin egen vægt ifa. kontrolforanstaltninger og som ikke kommunikerer i øjenhøjde med borgerne. Eksempler:

• Er du arbejdsledig skal du søge 2 jobs om ugen, for det kan du umuligt selv tage til initiativ til, hvis ikke det blev sagt eksplicit, kontrolleret og i øvrigt sanktioneret hvis ikke du lever op til kravet.
• Hvis du er sygemeldt må du ikke rejse ud af landet med mindre du har ansøgt om ferie. For vi stoler kun på de "medarbejdere" vi kan se er fysisk tilstede (hint - tænk storrumskontorer) og du kan ikke være ordentlig syg i udlandet. Det er snyd med mindre du er i DK, så du kan være elendig sammen med alle os andre, fremfor at spendere hele efteråret i Thailand, hvor du i øvrigt kan få lidt styrkende varme og sol.
  
• Og rejser du ud af landet skal vi i øvrigt vide hvor du er, for det bliver nemlig registreret i dag.
• Bryder du en regel skal du sanktioneres (pisk). Gælder bl.a. for parkeringsbøder (afgifter). 
• Du kan ikke tage ansvar for din egen sikkerhed, så vi må hellere sanktionere dig med en bøde, hvis du kører uden sikkerhedssele, og forresten må du ikke lade dig tatovere i ansigtet eller på hænderne (tror vistnok at Danmark er det eneste land med den lov).
• Når systemet kommunikerer med borgeren sker det mere og mere digitalt, over e-boks. "Push beskeder" er der nogen der kalder dem. Beskeder som råbes ned fra Mount Olympus, og som du ikke kan svare på. Her er ingen dialog, og kun en monolog fra "forælderen" (systemet) til "barnet" (borgeren).
• Du forventes ikke at kunne administrere dine egne penge, så systemet tager det meste af det ifa. skatter og afgifter. Det er jo for almenvældets skyld, må du forstå.
• Vi kan ikke overlade noget så basalt som dit eget selvforsvar til dig. For beskyttelse har politiet monopol på, og vi tør derfor ikke engang at overlade en sølle peberspray til dig.
• Omfanget af kameraovervågning ser kun ud til at gå een vej. Hvis du ikke har noget at skjule er det vel i orden, prøver vi beroligende at sige til hinanden. Men bagved enhver form for overvågning ligger der en antagelse om, at der findes nogle mennesker som vi ikke kan stole på.
• Der er nogle der påstår, at vi lever i et demokrati, selvom det fremgår anderledes af Grundloven. Den form for demokrati vi er underlagt er et repræsentativt demokrati, dvs. du bliver spurgt hver 4 år. og kan få lov til at vælge farve (men du kan kun vælge de farver, som bestemmer, og det bliver mere og mere svært at få en ny farve godkendt). Overbevisningen bagved er, at vi ikke kan overlade det til folket, at træffe beslutning om noget så vigtigt som at tage stilling til, hvordan fælleskassen skal bruges. Borgerinvolveringen er til at overse.
• Prøv at skele lidt alle de stadigt mere indsnævrende krav vedr. penge og hvidvask. Overveje lige engang hvad det medfører, at du ikke kan hæve noget større beløb uden at du kan redegøre for, hvad du skal bruge pengene til, og heller ikke kan indsætte noget særligt stor beløb uden at du kan redegøre for, hvor du har pengene fra. Hvor gammel føler man sig lige, når "forælderen" taler sådan til een?
• Det skulle absolut kontrolleres om du var vaccineret eller testet under Covandvid. Vi kan da ikke overlade noget så vigtigt som ansvaret for dit eget helbred og din egen sundhedtil dig selv.

Tænk sig, at vi faktisk lever i et system, hvor du ikke kan bygge eller købe en ejendom eller et hus frit. 

Tænk sig, at du ikke kan gifte dig uden en form for godkendelse (borgerlig eller kirkelig) og heller ikke frit kan vælge en udenlandsk ægtefælle.

Tænk sig, at du ikke kan rejse ud af landet frit, uden godkendelse.

Tænk sig, at mennesket faktisk er den egentlig race på jorden som betaler for at få lov til at være her.

Tænk sig, at staten tager mere end halvdelen af det du tjener.

Hvad er så egentlig forskellen på alt dette og det at være en slave?

Når du tænker på vores system hvad tænker du så, at det antager om borgeren? At han er et Teori X eller Y menneske?

Det synes i hvert fald at stå enormt klart for mig, at der ligger nogle Teori X betragtninger bagved, og at det præger folks adfærd.

For at komme tilbage til Dennis' udmærkede bog, kan han heldigvis dokumentere, at vores grundtilstand er Teori Y, og at vi i tillæg til beskrivelsen længere oppe er medfølende, samarbejdende og grunlæggende gode + selvopofrende + ordentlige individer. 

Hypotesen er, at de autoritære systemer søger at retfærdiggøre sig selv ved at gentage den anden (og falske) fortælling om, hvordan det er modsat. Og de skaber den derved.

Der er så også det ved magten, at man har evidens for, at man påvirkes af at have magt, ved at man bliver mindre empatisk. 

Er det sådan, at man bliver skolet til at tro på, at Teori X mennesket er virkeligt, når man begår sig i det politiske? Tjah, jeg tror det, altså at det skaber et nedladende syn på borgeren. Jeg husker kun for tydeligt, hvordan visse af vores politikere, fx. Nick Hækkerup, talte decideret arrogant og nedsættende om de borgerforforslag som borgere havde indsendt (der var et par stykker under Coronatiden).

Jeg vil ganske vist mene, at vores velfærd er i opløsning og er blevet illusorisk (det har dog været bedre), men vi havde ellers - over årene - opbygget et stærkt velfærdssystem.

Men systemet gik for langt og umyndiggjorde borgeren, og tog ansvaret fra ham.

Dette påvirker så vores tænkemåde, så at mange mennesker tænker, at "det må systemet tage sig af", hvis vi ser nogen lide. "Vi betaler jo trods alt skat".

Og vi glemmer derfor, hvor berigende det føles, at tage ansvar for noget og for hinanden.

Er der så noget at sige til, at de få os som er kodet anderledes, og som netop kærer os enormt om vores frihed og ansvar, har en ytring eller to, når systemet forsøger at fravriste os ansvaret? 

Der skal en kæmpe holdningsændring til, hvis vi skal gøre os forhåbninger om en anderledes fremtid, men jeg tror heldigvis at den er på vej. Man fristes til at sige "Al magt til folket", men hvad stiller man op, hvis ikke folket er interesseret fordi de er blevet manipuleret? Tjah, måske det samme som når vi tager ansvaret for vores børn, indtil de gror op. Alt imens vi prioriterer deres udvikling.