Der var engang...

2023-07-01

Der var engang et andet jeg.

Det virker som, at det er temmeligt længe siden.

Det andet jeg var ren ateist og til "naturvidenskabelige forklaringer". Kunne det ses og måles var det rigtigt, ellers ikke.

Det andet jeg troede på klima-narrativet og så på Greta Thunberg med beundring. Godt klaret, at en så ung pige med autisme.

Jeg troede på hele historien omkring 9-11, og husker stadig præcis hvor jeg var, da det blev bragt over radioen (jeg kørte rundt i parkeringskælderen, hvor vi boede i Singapore).

Jeg tænkte, at den handlekraftige og meget maskuline ledelse, som jeg har oplevet så meget af, var måden at gøre det på. Og at det var min egen begrænsning, snarere end min egen integritet og autenticitet der gjorde, at jeg ikke helt evnede at ligge mig i slipstrømmen.

Jeg var skeptisk hvad angik spiritualitet.

Jeg var politisk naiv.

Jeg var usikker og ville gerne anerkendes.

Jeg var ikke særlig bevidst, om end jeg var udstyret med stærke reflektoriske evner, som senere hjalp mig på vej.

Min viden om den danske grundlov kunne ligge på bagsiden af et frimærke.

Min tillid til pressen var helt OK.

Jeg troede at vi levede i et reelt demokrati, og at dronningen bare var en kransekagefigur.

Og jeg troede på virus-historien i 2020 omend jeg syntes at man overdrev tingene lidt - i hvert fald frem til sommeren 2020.

Men jeg var klog sådan ren intellektuelt. Men jeg må dog også erkende, at jeg mest levede "oppe i hovedet".

Jeg troede at jeg var mit ego.

Kernen i mig er gode ting som:

  • Høj retfærdighedssans
  • Frygtløshed
  • Ydmyghed
  • Robusthed
  • Ansvarlighed
  • Integritet
  • Autenticitet
  • Vedholdenhed
  • Høj moral og evnen til at skelne "rigtigt" og "forkert".
  • Tillidsfuldhed


Og pudsigt nok har jeg altid haft en aversion imod at SE (ikke udøve) sport og imod gambling i det hele taget. Jeg så det nok som en afleder og som tidsspilde.

Tilfælde eller højere plan? Gik på røven med stress i perioden op til Covid historien. Måtte helt ned og lave en bund-vending. Og hvad jeg fandt jeg der på bunden? Jeg fandt bl.a. mit hjerte og blev mere hel.

Jeg føler mig mere i ro og balance. Det er sådan en helt dyb ro som jeg mærker indefra.

Min intuition er blevet styrket. Mine fornemmelser holder oftest.

Jeg har vristet mig fri af behovet for andres anerkendelser.

Jeg har set og erkendt mit eget ego, og har transcenderet det.

Jeg er gået fra at være politisk naiv til at være politisk oplyst.

Jeg ser de underlæggende agendaer, også hvad angår klima og krige.

Jeg har udviklet den form for åbenhed der gør, at jeg ikke afviser udlægninger og påstande, men som gør mig i stand til at balancere med flere samtidige hypoteser.

Jeg har reelle modforslag til bedre former for ledelse, og har endda været med til at skrive en bog om det.

Jeg har ingen, som i ingen tillid til staten og til de fleste verdensregeringer. 

Jeg er troende / spirituel, om end jeg føler jeg stadig har meget at lære.

Jeg ser manipulationen og falskheden i pressen, og det er nu længe siden, at jeg slukkede for vores TV og opsagde TV pakkerne. Radio hører jeg kun nødtvunget. Holder ikke avis.

Jeg har ingen tillid til banksystemerne og pensions/investeringsselskaber. Jeg har fundet en vis glæde i selv at tage ansvar for min økonomiske situation, om end det var skræmmende i begyndelsen.

Jeg har ingen tillid til vores sundhedssystem, som jeg ser som "middelalderlig" og primitiv, omend der findes mange gode mennesker i det.

Jeg har aldrig nogensinde oplevet en så stærk relationsdannelse som i disse år. Jeg er med i flere netværk. Flere har jeg mødt i virkeligheden, mens andre kun er relationer via de sociale medier. Det er typisk netværk med en hang til fordybelse og reelt indhold fremfor ren overflade.

Jeg er blevet meget mere bevidst om mine egne kerneværdier.

Jeg er blevet obs på, at min tendens til at tage ansvar kan resultere i overansvarlighed, og at jeg kan komme til at køre mig selv ud over en kant.

Jeg har erkendt, at der reelt kun er få ting, som jeg kan kontrollere. Og jeg tilstræber - såvidt muligt - at lægge min energi det rigtige sted.

Jeg har tilgivet mig selv for mine fejl. Jeg ved, at der er en årsag til dem, og jeg har lært af dem.

Jeg har gennemgået min helt egen "dark night of the soul", og har gennemgået en form for metamorfose, og har genskabt mig selv, både karrieremæssigt og personlighedsmæssigt. Dog er det svært at sige, om jeg er helt færdigbagt, eller om jeg lige skal have "5 minutter mere". Det tager jeg stille og roligt.

Jeg er steget betydeligt i bevidsthed, dvs. jeg har vekslet en del af det ubevidste til det bevidste. Og det fortsætter. Baren flytter sig bare.

Jeg kan se massepsykosen i samfundet, og kan næsten ikke være i mig selv af fascination og forbløffelse.

Jeg er dybt taknemmelig for de ting jeg har, min famile og mine venskaber og relationer især.

Jeg har erkendt, at negative følelser som frygt og angst også er en del af mig. Jeg tillader disse følelser at passere igennem mig, og betragter dem i den henseende blot som en forbipasserende "koldfront".

Det især ift. mennesker som selv har taget kampen med deres egne "indre dæmoner" op, at jeg føler en stor grad af tillid. Derudover kan jeg forholdsvis nemt mærke, hos et andet menneske, om der er nogle inkongruenser.

Jeg har fundet mening med mit liv, og jeg kan se den røde tråd.

Jeg har erkendt, at jeg kan udvikle mig yderligere. Rejsen fortsætter.

Hvis og hvor jeg kan, vil jeg rigtig gerne hjælpe universet.

Jeg tilgiver dem som har cuttet forbindelsen til mig. Måske fordi de synes jeg er "blevet et andet menneske". Men det er jeg sådan set også, hvad angår indsigterne. Men døm mig ikke før du fuldt ud forstår min rejse, og forstå, at mine kerneværdier forbliver de samme. Vi fulgtes ad et stykke vej i vores liv, og det var en fornøjelse. Vi har ikke nødvendigvis den samme destination, så jeg vil sige farvel og tænke en kærlig tanke. I skal også vide, at I nok kan finde mig igen, hvis det skulle blive aktuelt

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang