Bevidsthedsudvidende stoffer og tankekriminalitet

Jeg har valgt at skrive lidt om brugen af bevidsthedsudvidende stoffer og om "kriminelle tanker".

Jeg er et søgende menneske, som tilmed tror på, at der er mere mellem himmel og jord, end vi vi umiddelbart kan fornemme med vores 5 sanser.

Det var derfor forholdsvis naturligt for mig, at kigge nærmere på brugen af bevidsthedsudvidende stoffer. Det nærmeste jeg tidligere havde været på noget der minder lidt om det, var da jeg for nogle år siden spiste en hash-kage. Den kunne godt mærkes skal jeg hilse og sige, og jeg brød mig faktisk ikke om oplevelsen af at jeg følte, at jeg mistede kontrollen - men det var dengang, hvor jeg var et helt andet menneske.

Jeg har aldrig rigtig søgt rusen. Hvad skal jeg bruge den til? Nej, det som jeg har søgt er, om jeg kunne opnå større indsigter og forståelser, både hvad angår mig selv og verden omkring mig.

I 2021 fik jeg så endelig afprøvet ayahuasca, som var en ceremoni man skulle forberede sig til med en 3 dages faste (det hedder sig, at det kan lede til "våde prutter", hvis man ikke overholder det. Jeg var meget spændt på oplevelsen. Jeg havde hørt meget om ayahuasca, herunder at det smager a h.... til. Men det lykkedes mig at bilde min hjerne ind, at det ikke kunne være så slemt. Det er jo - trods alt - et planteudtræk, og dermed naturligt. Så ned kom det, og jeg bad Aya om at få den store tur.

Det synes jeg dog ikke helt at jeg fik. Jeg var forbløffet over, hvor klar jeg var under hele rejsen. Selvom vi lå på gulvet med bind for øjnene, sansede jeg alligevel hvad der foregik i rummet omkring mig, og jeg vidste præcis hvor de andre var og hvad de foretog sig. Det var som om mine sanser var skærpede. Men min læring dengang handlede formentlig om, at jeg var i færd med at lære, hvor LIDT jeg i virkeligheden kan kontrollere. Herunder, at jeg heller ikke kunne bestemme min oplevelse på forhånd, eller kontrollere om jeg ville kaste op eller ej (de fleste kaster op). 

Efter at jeg fik "purget" (kastet op) faldt jeg lidt sammen, og fik det langsomt bedre. Der blev tilbudt mere ayahuasca, og da jeg tænkte, at jeg nok ikke havde fået nok, sagde jeg ja tak. Men min krop var slet ikke enig, og den kastede det op, lige så hurtigt som det kom ned. Derefter var det slut med at forsøge og jeg overgav mig til resten af rejsen.

Jeg oplevede ingen specielle forvrængninger af mine sanser, men som sagt fik jeg en god erkendelse af, at jeg ikke skal tro jeg kan kontrollere ret meget.

Jeg ville også gerne prøve svampene (psilocybin). Det fik vi så arrangeret et års tid senere, midt om sommeren:

Vi var 4 søgende mænd, som satte hinanden i stævne. Vi havde fundet et sted udenfor i naturen, hvor vi mente vi kunne rejse uforstyrret. Der blev lagt en pressening ud og vi slæbte madrasser op på højen. 2 af mine medrejsende var "hobby shamaner" med en vis erfaring. Derudover var der en ung mand og så mig selv.

Svampene blev fordelt og blev indtaget rå (det var tørrede svampe). De smagte lidt af hø. Og i god ro og orden lagde vi os til rette på madrasserne. Det var en dag med godt vejr, og det var meget behageligt. 

Jeg begyndte at mærke effekten ret hurtigt, måske efter små 20 minutter. Jeg hørte en fugl som cirkulerede over området, og i mine ører var skriget meget specielt og højt (jeg tænkte på fuglen som "shamanfuglen"). Det føltes, som at den kaldte os til samling. Fuglen var virkelig nok tænker jeg, men lyden lød speciel pga. svampene.

Lidt efter bemærkede jeg, at himlen begyndt at se speciel ud. Det som jeg bemærkede var, at der ligesom var "grids" (vandrette og lodrette streger) hen over himlen, som forekom mig at være kuppelformet, altså en ret gigantisk kuppel (vi talte ikke sammen under begivenheden, men flere af os havde samme syn, fandt jeg ud af, efter ceremonien).

Jeg oplevede hele naturen som meget smuk. Planterne og græsstråene som svajede blidt i vinden, insekterne som fløj rundt, herunder guldsmede. Ingen af insekterne plagede os, og de lod os være. Der var heller ikke en eneste af os som fik flåter, selvom flere af de andre gik rundt i bare ben i det høje græs. Det var nærmest som om, at naturen viste os respekt og samarbejdede.

Jeg oplevede ligeledes mine medrejsende som smukke, ja nærmest gudeagtige. 

Det var på alle måder en meget smuk oplevelse, som i den grad bevægede mig.

Hvad angår min indre oplevelse havde jeg en fornemmelse af, at jeg bevægede mig gennem en tyk tåge, som gjorde, at min fremdrift blev ret begrænset. Det føltes som om luften var en gummiagtig substans. Men fremad kom jeg, og dengang tænkte jeg, at det nok handlede om, at det har været mit lod i livet, at overvinde svær modstand og nedbryde kompleksitet. Selvom noget er svært, takler jeg det. Senere kom jeg dog i tanke om, at det måske også handlede om, at jeg skal blive bedre til at erkende, at jeg nogle gange bør vælge en nemmere vej (hvis der ellers findes een). 

For mit vedkommende var der ingen opkast eller ubehag, men vi var alle blevet godt branket af solen, efter at have ligget på marken i henved 6 timer (selvfølgelig havde ingen af os medbragt solcreme).

Alt i alt var svampene en bedre og større oplevelse - for mig. Andre har det omvendt.

Sammenfattende har jeg lyst til at sige, at disse bevidsthedsudvidende, men naturlige stoffer, på INGEN måde bliver et "partydrug" for mig - nogensinde. Det er hårdt arbejde hele vejen igennem. Dels forberedelsen, men også selve processen og det der kommer efter.  Det er noget, som jeg skal sætte mig op til at gennemføre. Men det giver mig et glimt af noget, som muligvis findes. Det giver mig mulighed for at afkode verden på en anden måde. Men det vil kun være et kort glimt, og "normalen" venter bagefter. Jeg har - for indeværende - ingen aktuelle planer om at indtage svampe igen, for jeg har i forvejen andre ting, som jeg arbejder med mentalt. Men jeg vil heller ikke udelukke det.

Men det jeg har lyst til at skrive om er, det interessante i, at vores samfund er så fast besluttet på at bekæmpe disse stoffer.

Tag nu, for det første, cannabis. Jeg tænker, at der er et formål med, at en sådan plante er sat i naturen, og der er mange anvendelser for planten rent medicinsk. Men medicinalindustrien er imod brugen, og de "forkølede" forsøg på at legalisere brugen, giver jeg ikke meget for. Det handler bl.a. om at fremstille stofferne syntetisk, og så er jeg allerede stået af. Men man kan jo ikke patentere naturen, og dermed ikke tjene penge på sine patenter.

Svampene kommer bl.a. ind i landet ifa. "grow kits". Det er nogle kits som indeholder sporer. Tilsæt vand og sæt boksen varmt, og svampene kommer frem og kan høstes. Jeg skal dog tilføje, at vi også har "spids nøgenhat" voksende i den danske natur, hvis man ellers kan finde dem, for de er små.

Jeg er med i en gruppe på Facebook, hvor der skrives om disse svampe. Det er gået forholdsvis godt hvad angår importen af disse grow kits, som vist overvejende kommer fra Holland. Dvs. indtil for nyligt, hvor der var personer som fik ransaget deres hjem og/eller blev mødt med et bødeforlæg for at overtræde "loven om euforiserende stoffer". 

Det så dermed ud til, at der var sat en prop i hullet, men nu kan jeg forstå, at der er een som har anfægtet sin dom, og som er parat til at tage sagen hele vejen. For sagen er jo, at der INGEN euforiserende stoffer er i disse grow kits. At de så har POTENTIALET til at blive til euforiserende stoffer er straks en anden sag, og at der bag dette POTENTIALE så muligvis ligger en hensigt, om at tage stoffet, er en tredje sag.

Hvad angår det med potentialet kan man vel også sige, at der findes så mange andre ting, som har et potentiale til at blive anvendt alternativt. Kunstgødning kan blive til bomber. Knive kan dræbe. Biler kan køre mennesker ned. Diverse planter i den danske natur er giftige og kan tage livet af et menneske.

Jeg begyndte også at gruble hvad angår hensigten, altså tanken om at man kan blive idømt en straf for en hensigt som ikke er realiseret endnu. Dette er et faktum, og selvom jeg ikke lige kan huske de konkrete sager, har jeg bemærket flere gange, at er sker i andre forhold end med stoffer (såvidt jeg husker omkring en påstået hensigt om noget terror).

For hvad er en hensigt: Strengt taget er en hensigt vel en tanke. Og er det så ikke det samme som at sige, at man kan blive idømt en straf for at tænke kriminelle tanker??? Jeg erindrer at have set et program om avanceret hjerneforskning, og hvor langt man (forlængst) er nået mht. at kunne plante falske erindringer i hjernen på et andet menneske (det kan både ske vha. hypnose og med mere fysiske tiltag). Men man har også demonstreret, at man kan tranformere tanker om til billeder, så andre kan følge med i et menneskes tankestrøm. Jeg ved godt, at det lyder lidt vildt, men alligevel...? Og det er jo et svært spørgsmål det rejser, for selvfølgelig sætter jeg som et fredeligt menneske pris på, at en person som måske havde til hensigt at aflive et større antal mennesker i en terror-aktion, bliver stoppet. Jeg forestiller mig, at man i retten så må sandsynliggøre, at hensigten var ond, men for størstedelens vedkommende forbliver det vel en tanke.

Er der så ikke fare for, at vi ender der, hvor dem med de "forkerte tanker" kriminaliseres?

Nå, men tilbage til svampene. Det er en sag som jeg er spændt på at følge. Det er lidt det samme som med cannabisen. Frøene i sig selv er - mig bekendt - ikke ulovlige. De er ikke euforiserende. Men i det øjeblik du stopper dem i jorden, vander og spirer dem, er det straks en anden sag.

Hvorfor skal brugen af disse naturlige remedier overhovedet kriminaliseres? Hvorfor berettiger det den forholdsvis store indsats, hvor bl.a. pakkeposten skal undersøges? Hvorfor er det vigtigt for systemet at forhindre, at folk opnår disse indsigter? Hvorfor må en kræft syg ikke bare tage THC (medicinsk cannabis) olie? Det kan man selv tænke videre over. Jeg tror ikke et øjeblik på, at det handler om at tage vare på det enkelte menneske, og i øvrigt tror jeg på selv at tage ansvar for mig selv og for min egen situation. Herunder også, at jeg selv ejer konsekvenserne af min handling.

Der cirkulerer så historier om, hvordan forskellige mennesker er havnet i "psykoser" pga. deres forbrug (nu skal vi dog passe på med at sammenligne alm. hash-rygning med brugen af medicinsk cannabis). Det lader jeg mig nu ikke skræmme af. Jeg tænker heller ikke, at disse remedier er noget for alle. Og jeg vil under alle omstændigheder anbefale, at de indtages i forsvarlige, trygge og sikre omgivelser, gerne bistået af en "shaman" eller på anden måde kompetent menneske, som kan hjælpe folk over evt. dårlige oplevelser, for disse kan godt opstå, hvis man ikke i forvejen har fået ryddet godt op i sin indre bagage. Det er også utroligt vigtigt at dosere brugen korrekt. Een af mine medrejsende kan berette om, hvordan han holdt op med at trække vejret efter en for stor dosis, men dog heldigvis "blev sendt tilbage".