Hvornår åbner Paradisets Have?

Det har været en travl uge, men nu er det lørdag - een af mine ynglingsdage, og i dag har jeg lyst til at skrive lidt mere om bevidsthed. 

Det bygger på nogle påstande som biologen Jeremy Griffith har skrevet om i bogen FREEDOM - the end of the human condition, en meget tyk og kompakt bog, som jeg desværre endnu ikke har fået læst. Jeg har dog en svær mani med at "plukke" lidt i mine bøger, og så har jeg tilmed set nogle videoer med Jeremy.

For jeg er slet ikke klog nok til at levere noget tilsvarende. Til gengæld kan jeg finde ud af at se mønstre, og jeg tillader mig også at bygge oven på Jeremy's viden, ved at inddrage anden erfaring.

Det som Jeremy skriver om er, at intet jordisk væsen matcher mennesket, hvad angår vores hjerner og omfanget af vores bevidsthed. Mennesket har ikke altid været bevidst, og i gamle tekster, bl.a. fra det gamle Grækenland, skrives der om, hvordan vi - historisk - levede et mere uskyldigt og lykkeligt liv (det er sikkert undtaget de vilkår, som vi er underlagt fra naturens side). 

Det som vi har været udstyret med, og som vi selvfølgelig stadig har, er INSTINKTER som går i arv via vores DNA / arvemateriale. Det er jo en ret smart mekanisme til at sikre artens overlevelse, om end den er noget langsom til at rette ind.

Men det gik som bekendt ikke anderledes end, at mennesket udviklede en større hjerne og blev mere bevidst. Bevidsthed bygger på nervesystemet, og i sammenligning med instinkter, har bevidstheden brug for FORSTÅELSE (af kausalitet mv.) 

Nerver blev egentlig opfundet for at vi kunne bevæge os, men der følger også evnen til HUKOMMELSE med. Vores bevidsthed gør os i stand til at både at se bagud og fremad i tid, ud over at være i nuet. For instinkterne handler det kun om nuet.

Det var så her, at balladen startede. For det førte os ud i en konflikt mellem vores ubevidste instinkter og vores bevidsthed. 

Jeremy formidler det ved at fortælle om storken Adam:

Hver vinter sikrer storkenes instinkt, at de trækker mod Afrika, hvor de overvintrer. De flyver sydpå i flokke. 

Men forestil dig, at Adam pludselig får en bevidsthed, og at han undervejs spotter nogle øer, hvor der vokser en masse æbletræer. 

Måske forsøger han at undertrykke sin trang (sin bevidsthed) til at dykke ned og undersøge, om der evt. var noget interessant og brugbart på øen eller om man kan hvile sig der. Og før eller siden vil hans bevidsthed vinde, og han forlader flokken for at forfølge tanken og for at opnå den forståelse, som hans bevidsthed kræver.

Ud over, at han sikkert bliver hakket på af de øvrige storke, havner Adam i en indre konflikt mellem sin eget nervebaserede bevidsthed og sine instinkter. Hans instinkter kan ikke forstå hans Adam's nye adfærd og kritiserer den, så Adam forsøger at forklare sit ubevidste jeg sine bevæggrunde. Men det går ikke særligt godt. Instinkter er fine, men må IKKE forveksles med forståelse.

Adam føler sig nu på mange måder ond og underlig. Han bliver egocentrisk og forsøger hele tiden at forklare og forsvare sin egen adfærd. Og han bliver ramt af vrede, får et mere konkurrencepræget mindset og bliver på mange måder fremmedgjort ift. sig selv og sine følelser. 

Dette er "den menneskelige tilstand", altså det som skete for os mennesker. På mange måder blev vi mere ulykkelige da vi slet ikke kunne finde ud af at tøjle denne bevidsthed.

Her trækker Jeremy os tilbage til Paradisets have og til Adam og Eva. Adam spiste en frugt fra kundskabens træ, og de blev forvist fra Paradis.  

Jeremy påstår, at det er en metafor for, at vi - ved at spise frugten fra kundskabens (bevidsthedens?) træ blev bevidste. Det blev starten på en konflikt, hvor vores omgivelser tog afstand fra os. Pludselig begynder Adam også at dække sig til med et figenblad, for det blev samtidig starten på en pervertering af vores naturlige (instinktbaseret) sexualitet. 

Du påstår vel ikke, at vi ville være mere lykkelige uden vores bevidsthed, Brian?

Uvidenhed kan være en fordel. Tænk sig at gå gennem livet uden viden om, hvor skørt det hele er.

Det sagt, er min pointe dog lidt anderledes: Nemlig at vi bare ikke har taget et kørekort til vores egen hjerne. For det at være bevidst, er ikke helt det samme, som at være SELVBEVIDST. Her må du rette din bevidsthed indad og gå på opdagelse i dig selv.

Jeg mener, at det skal forståes der hen ad, at vores opgave - som art - er, at blive mere SELVBEVIDSTE og lære at tøjle vores hjerner. Adam og Eva skal først og fremmest lære at forstå vores nye adfærd og den indre konflikt, som er et resultat af bevidsthedens tilkomst. Og de skal lære at håndtere bevidstheden. Jeg har skrevet en del om det menneskelige ego, og det hører for eksempel med.

Og der er et stykke vej endnu. De seneste 3 - på mange måder underlige - år har budt på meget frygtbaseret propaganda. Jeg har set mine medmennesker reagere med angst og frygt. Men også med vrede, når de mødte en Adam. Det er akkurat her, at du finder instinkterne - på godt og ondt. På dette område er vi ret primitive, og det kan nemt udnyttes af fordækte ledere.

Hvis vi skal gøre historien om Adam og Eva færdig, tror jeg at det handler om, at vi er på vej tilbage til Paradis / Eden's have. Flere og flere mennesker er ved at lære om deres egen bevidsthed, og bliver bedre og bedre til at sameksistere med deres mere instinktive adfærd. Her har jeg også lyst til at pege på stoikerne igen, for ifl. stoikerne handler det om, at tøjle vores egne instinkter.

Ifl. Jeremy er mennesket godt, kærligt og 'compassionate'. Grundlæggende er vores adfærd ikke 'survival of the fittest' og at udkonkurrere de øvrige alfaer for at få lov til at formere os. Denne adfærd er et resultat af vores indre frustration. Og der findes masser af dygtige mennesker som også siger, at vi har fordrejet Darwin's lære, og som er enige med Jeremy. 

Men jeg tror først, at vi bliver lukket ind i paradisets have igen, når vi har fået styr på vores indre dæmoner. 

Der er stadig for mange mennesker, som udelukkende handler instinktivt, og som er fremmedgjort ift. egne følelser og behov. Disse mennesker forstår bl.a. ikke, at de selv kan vælge deres reaktion på en påvirkning, herunder deres egen indstilling og humør. Disse mennesker tillægger sig en aflederadfærd, og er forholdvis styret af sanselige fornøjelser samt 'pisk og gulerod'.

Jeg er dog også positiv, for jeg kan se, at der er en retning på tingene og at der er bevægelse.

Plato har leveret rigtig mange gode analogier. Den du ser nedenunder handler om en hestevogn med 2  heste. Den hvide hest repræsenterer vores samvittighed, moral og det som vi finder rigtigt. Mens den sorte hest repræsenterer den knapt så gode side af os (resultatet af vores egen fremmedgørelse).