Facing the brutal facts

Det er lørdag morgen. En smuk dag venter forude. Jeg har sovet længe, indtil kl. 8:30 og vågnede med en let hovedpine, som jeg dog har formået at skrive mig ud af, mens jeg indtaster disse ord.
Jeg sover som sædvanligt tungt - meget tungt. Selvom jeg må op og lade vandet, ofte 3-4 gange (der kommer også en del ud, så det handler nok mest om mit væskeindtag som er højt) falder jeg lynhurtigt tilbage i dyb søvn.
Jeg har lagt mærke til, at jeg i de forskellige "scener", som jeg oplever i drømmen, som kan være alt muligt mærkeligt i en krop, som ikke engang behøver at være min egen, også drømmer om at jeg skal tisse. Altså når min rigtige krop der ligger tilbage på sengen, samtidig behøver det. Dette behov bliver, så at sige, vævet ind i historien. Og jeg kan nogle gange blive helt i tvivl om, om jeg ligger på sengen eller er i historien, men indtil videre har jeg ikke ladt vandet i soveværelset :-)
Jeg er stadig i gang med at fordøje Mark Passio og hans meget lange præsentation på godt 9 timer. Den handler om "natural law" (naturloven). Gad vide hvor mange mennesker der overhovedet orker, at spendere 9 timer. Det er nok set fåtal, selv blandt de mere "frisindede". Men sammenlagt har jeg nok brugt tusindvis af timer på at læse og studere hvad der foregår i verden og hvad der er foregået i det historiske. Så stor er min nysgerrighed og min opfattelse af, hvor meget verden er vendt på hovedet. Og det er jo svært at gøre noget ved det, før man forstå problemet.
Men jeg må anbefale Mark. Han er provokerende, og ved det godt selv. For han kommer uundgåeligt til at træde flere over tæerne. Men det er nok det bedste jeg nogensinde har set om "Natural Law", som han påstår, er den ægte "Law of Attraction".
Så jeg agter at gøre det færdig og at reflektere dybt over indholdet.
Det var et bevægende øjeblik igår, for det kom til et sted, hvor mine øjne blev fugtige.
Indrømmet, jeg er en følsom fyr, og jeg har en høj retfærdighedssans. Jeg er ikke ked af min egen situation, men jeg er ked af hvor skidt det står til i verden, også fordi jeg tror på, at det kunne være væsentligt anderledes.
Jeg kommer ikke til at gennemgå "Naturloven" her. Dertil vil jeg anbefale folk at finde Mark's materiale på nettet. Men jeg viser lige de 8 principper herunder - meget kort:
1. Princippet om mentalisme handler om, at alting skabes med en tanke.
2. Princippet om sammenhæng handler om, at mikrokosmos er en afspejling af makrokosmos og omvendt (verden er en projektion og er fraktal).
3. Princippet om vibration. Alt er i bevægelse. Intet står stille (man kan også sige, at alt er energi).
4. Princippet om polaritet: Der er kræfter, hvor der findes pol og modpol (fx. maskulinitet og feminisme).
5. Princippet om rytme: Alt har sin cyklus med top og bundpunkter (sinuskurve).
6. Princippet om Årsag og Effekt (der findes ingen Effekt uden, at der er en Årsag, og enhver Årsag vil forårsage en Effekt. Mennesket har en meget dårlig forståelse af dette princip, især fordi Effekten som regel vil vise sig med forsinkelse.
7. Princippet om køn. Ting er enten maskulint eller feminint og det manifesterer sig overalt.
8. CARE er det 8. princip som binder det hele sammen. Kaldes også "the generative principle" og er princippet som omfavner de øvrige. Det handler om, at "det du fokuserer på, eller giver din energi, er det som vokser".
En smuk lov som ville resultere i en smuk verden, hvis bare alle lærte om den.
Loven er universel og er ligeglad med, hvad vi mener om den eller om vi anerkender den. Lidt ligesom med tyngdekraften ;-)


Spørger man Chat GPT om naturlovens gyldighed (forventede et crappy svar) får man også et lidt vævende svar. Et svar der bl.a. går på, at forskellige lande har "indbygget" den i deres grundlove. Måske er USA tættest på. Men i DK bygger vores system på "civil law" (kontraktlove) og der henvises til Grundloven.
Vi skal ikke derud i denne artikel, men netop Grundloven har jeg sat mig grundigt ind i. Og det er ret begrænset hvad den inkluderer af Natural Law (ytringsfrihed og ens ejendoms ukrænkelighed måske, men disse udfordres også i disse år).
Det der gav mig fugtige øjne var de 2 nedenstående billeder.
Om naturloven overholdes eller ikke overholdes vil resultere i 2 forskellige udtryk i verden.
Og det samlede udtryk består af 5 områder:
1. Generativ polaritet" (som mapper ind i princip nr. 8 - CARE) handler om vores overordnede indstilling og udgangspunkt.
Vælger vi at overholde naturloven og en positiv indstilling, nærmer vi os problemet med KÆRLIGHED og OMSORG (Love).
Vælger vi at overtræde naturloven, og dermed en negativ indstilling, nærmer vi os problemet med FRYGT / ANGST.
Er der nogen der kan overbevise mig om, at der ikke netop forsøges skabes et FRYGT scenarie i disse ¨år, og at næsten alt i samfundet bygger på en angst for negative konsekvenser?
2. Indicating Expression (how it starts). Det handler om vores indstilling til den viden som befinder sig 'derude'. Forsøger vi at tilgå den og omsætte den til viden, overholder vi naturloven.
Vælger vi bevidst at ignorere, vælger vi uvidenhedens vej og overtræder dermed naturloven. Var der nogen der sagde "kognitiv dissonans"? Jeg vil påstå, at flertallet af menneskeheden vælger at leve i lykkelig uvidenhed, og leve videre i en slavelignende tilværelse, selvom nogle af dem måske godt er klar over, at den er gal.
3. Internal expression (what happens inside us).
Handler om hvad vores indre reaktion er. Overholder vi naturloven vil vi indstille os efter, at vi er SUVERÆNE væsener, dvs. at der ingen er der kan tage autoritet over os. Overholder du ikke naturloven vil du derimod reagere med en slags forvirring (blive en lydig slave, tænker jeg, som er Mark's måde at udtrykke det på, når du giver din stiltiende accept).
4. External expression (hvordan påvirker det samfundet).
En overholdelse af naturloven vil medføre sand frihed. Mark kalder det også for "eksternt anarki".
Hvad forstår du i øvrigt ved ordet "anarki"? De fleste af os har lært, at det ensbetydende med "kaos", men rent faktisk stammer udtrykket fra græsk. "An" betyder "uden" og "Archon" betyder master / hersker. Altså er den sande betydning "uden hersker", og det er jo noget andet.
Det modsatte vil resultere i et kontrolsamfund. Prøv bare, men du KAN ikke overbevise mig om, at vi IKKE lever i et kontrolsamfund.
5. Manifestation (aftrykket på verden).
Overholdes naturloven opnår vi en verden som består af orden (manifesteret godt). Overholdes en ikke opnår vi en verden af kaos (manifesteret ondt).
Det er bl.a. her, at Mark kommer til at træde nogen over tæerne, især dem som afviser dualiteterne (fx godt eller ondt). Mark argumenterer for at der faktisk FINDES objektive sandheder.
Nå, men det var heromkring, at det for alvor gik op for mig, at SAMTLIGE udtryk er vendt på hovedet i dagens samfund. Jeg er overbevist om, at det er "efter design". Og så blev jeg tynget af, hvor mange mennesker jeg synes der er, som enten:
a) Vælger at afvise de objektive sandheder som findes. Enten fordi de er blevet så programmerede at deres kritiske sans ikke kan bypasses, eller at de ikke har evnen til at processere tingene. En stor del af disse mennesker er blevet hinandens kapoer (vogtere) som hiver de andre ned ad hegnet, hvis de ser nogen som forsøger at undslippe.
b) Ikke har tænkt sig at løfte en finger, selvom de måske godt ved den er gal. Der er flere af dem der vælger uvidenhedens vej. Devisen synes at være "så længe jeg har det nogenlunde, skal jeg ikke risikere noget". Det er mennesker som stiltiende giver deres accept til deres slavetilværelse (fordi de føler de har tilranet sig rettigheder der gør livet tålelig). Men bag ved det hele ligger der jo en angst for at miste. Det er lidt kujonagtigt i min verden, men jeg forstår godt, hvordan det hænger sammen, så selvom jeg på en måde dømmer dem, ser jeg på dem med compassion.
Alle mennesker burde lære om naturloven i skolen, men hvorfor tror du, at det ikke er tilfældet?¨
Mark advokerer for, at alle mennesker i grunden godt ved om noget er RIGTIGT eller FORKERT (se billede nr. 2 herunder).


Tingene skal være forankret i en objektiv sandhed for at være RIGTIGT. Og så skal det være MORALSK, altså i harmoni med naturloven. Og vigtigt: Handlinger må IKKE medføre skade for andre sansende væsener.
Her kan man jo så begynde at spekulere over alle de menneskeskabte love og regler som vi har i dagen samfund.
Eftersom vi rent faktisk efter naturloven er suveræne har andre, heller ikke regerringer ret til at vikle os ind i alle de påførte regler og systemer vi har. Men vi har givet vores stiltiende og lydige accept.
Man siger som bekendt, at mennesket er det eneste væsen på jorden som skal betale for at kunne leve og få lov til at være her. Er det ikke tankevækkende?
Jeg kan forstå tingene rent historisk, og kan sætte mig ind i, hvordan det var i det feudale samfund. Her ser jeg et billede for mit indre blik, som forestiller en skatteinddrager som kommer ridende ind til en gård på en hest. Fra hestens saddel hænger der en stor pose med penge. Og ved sin side har han en bøddel med en kæmpe økse. Men jeg kunne sjovt nok ikke finde sådan et billede på Google.
Men det er jo bl.a. der vi er: Skat er en form for moderne tyveri, men vi pakker det pænt ind i, at "det er for alles bedste".
Og sådan kunne vi fortsætte ind i andre menneskeskabte love, hvor andre mennesker ikke er påført skade. Hvor mange mennesker har vi ikke påført en straf, blot fordi noget kunne "tænkes at lede" til en skade, eller hvor der slet ikke findes noget offer?
Det er tung, tung viden forstået på den måde, at når du først forstår det for alvor, er der ingen vej tilbage. Verden er - for evigt - forandret.
Vi kan da godt lege den leg, at det er helt anderledes, og vi kan godt lege at de 5 udtryk som jeg har gennemgået ovenover, er positive fremfor negative? Men hånden på hjertet: Synes du selv at det går godt?
Eller så kunne vi overveje at finde ind til det oprindelige. Der hvor ingen er i tvivl om, om noget er rigtigt eller forkert.
Jeg kan godt forstå, at det - set med systemets briller - er "farlig viden". For hvis det tipper over (jeg fristes til at sige "når det tipper over") ryger eliten.
Lad os bare få "anarkiet".