Amish og mennonitter - hvad kan vi lære af dem?

Efter at have bragt et par korte indslag om Amish folket, kom jeg til at nørde mig mere ind i det. Det kom der så denne artikel ud af.

Om det er fordi jeg beundrer Amish folket eller gerne vil være Amish?

Mit svar er Både og:

Nej i streng forstand, men ja hvis man betragter de forskellige enkeltområder, som denne artikel vil undersøge.

Min fascination af deres levevis handler om, jeg synes flere af os har udviklet en større bevidsthed om, hvordan vi ønsker at leve vores liv. Jeg finder at vores præferencer, på flere måder, harmonerer med Amish folkets. Der er dog også forskelle.

Først har jeg dog behov for at være lidt mere præcis om, hvad jeg mener, når jeg skriver "Amish". Jeg refererer til minoriteter i USA, specielt i Pennsylvania, Ohio og Indiana. De er også tilstede i Canada. Minoriteterne er dog kendt som både Mennonitter og Amish. De har samme historiske og religiøse rødder, men de adskiller sig i deres tilgang til teknologi, integration i det moderne samfund og kirkelige praksisser. Mennonitter er generelt mere åbne for modernitet og lever ofte som en del af det moderne samfund, mens Amish vælger en mere isoleret og traditionel livsstil.'

Som det formentlig vil gå op for dig der gider at læse dette skriv, deler vi – "frihedsfolket" mange værdier og holdninger med Amish/Mennonitter. De er dog langt mere etablerede i deres levevis, hvor vi andre nok er ved at genopdage det, som vi nok har mistet.

Jeg ville være seriøst udfordret på de manglende bekvemmeligheder, herunder på den teknologiske front og hvad angår biler, hvis jeg var Amish eller Mennonit. Jeg vil også være seriøst udfordret på deres måde at klæde sig på og deres hårpragt. Det er nok noget af det mest usexede jeg kan forestille mig, og lidt i samme skuffe som traditionelle muslimer i flagrende gevandter og et stort skæg og kvinder i Burka. Jeg kan dog godt finde ud af at give en hest eet bidsel på, strigle og rense hove, så helt håbløst ser det måske ikke ud. Og måske har de alligevel lidt fat i den lange ende. Reflekter selv over det.

De første mennonitter ankom til Pennsylvania i 1683. På mange måder har de så fortsat deres levevis siden dengang, selvom de konstant må tage en bevidst stillingtagen til det moderne livs bekvemmeligheder og arbejdsredskaber.  folket kom så til lidt senere. Det er min forståelse, at Amish er opstået fra mennonitterne. Man taler om dem som en såkaldt anabaptist-bevægelse. At være anababtist betyder, at man lader sig gen-døbe (som voksen). Anababtist er dog strengt taget ikke en korrekt betegnelse, da de forkaster spædbarnsdåben og kun anerkender voksen-dåben.

Amish og mennonitter opstod under reformationen i det 16. århundrede som en separat strømning, og de blev også chikaneret og forfulgt at den katolske kirke. En del flygtede faktisk til USA netop for at undgå forfølgelse.

Amish-befolkningen i USA estimeret til cirka 378.190 personer. I dag er den canadiske Amish-befolkning på ca. 6.000 personer. Ifølge data fra 2015 var der omkring 538.839 døbte mennonitmedlemmer i USA og 143.720 i Canada.

Inden vi – om lidt – dykker ned og kigger på deres karakteristika, vil jeg sige, at vi har at gøre med et spektrum. I den ene ende finder man "old order" – de traditionelle og meget konservative. Og i den anden finde finder man "new order" – de mere "progressive" (jeg hader det begreb), men så lad os kalde det for "moderne". Der er mange forskelle mellem de enkelte grupper, så det jeg skriver om, vil ikke gælde for dem alle sammen.

SYN PÅ SAMFUNDET

Begge grupper er non-konformister og ser lidt skeptisk på staten. De ønsker at være uafhængige af staten og stemmer heller ikke (jeg er blevet gjort opmærksom på et tilfælde af afvigelse, hvor flere stemte på Trump, fordi eet af deres medlemmer var blevet forfulgt at samfundet). De underlægger sig dog samfundets love med mindre det går direkte imod deres tro.

De er pacifister og omvender sig til "non-violence" (ingen brug af vold), og det stikker endda meget dybt i dem.

LEVEVIS

De lever generelt tilbagetrukket i små landsbysamfund. De lever primitivt, dvs. de har prioriteret uafhængighed og selvforsyning. Generelt har de ikke elektricitet, men nogle benytter batterier, som de fx lader op via solceller og dieselgeneratorer. Man bruger også skovet træ til opvarmning.

Det er helt generelt at de fleste ikke kører i biler (de må dog godt tage fx en Uber, en bus eller en taxa), men kører i hestevogne eller cykler. De har tænkt mere over det, end man måske lige skulle tro. De har nemlig en bevidsthed om, at når det er besværligt at køre karet og heste klar, holder de samfundet tæt samlet. Så er det jo nemmere at blive hjemme og hjælpe hinanden. Så de små samfund vokser støt organisk og de fleste bosætter sig nær ved deres familie.

Generelt bruger de ikke TV, internet, smartphones, telefoner i det hele taget og de fleste gør tingene på den simple og gammeldags vis, fx tøjvask.

Der er selvfølgelig undtagelser, og det er hvis tingene er forretningsorienterede. For de har jo fx behov for at eksterne kunder kan komme i kontakt med dem (så har de måske en fastnettelefon, men dog ikke i hjemmet) eller bruger endda en bil. Det bliver måske også en "smutvej" (et loophole) for enkelte til at opnå mere bekvemmelighed.

LEVEVEJ

Et stort flertal er landmænd, og det op kl. 04:30 for at malke køerne første gang, og at gå i marken med heste foran ploven. Heste er meget vigtige for dem, da det både handler om transport og et "arbejdsredskab".

Andre er håndværkere, og de er efter sigende meget dygtige håndværkere. Nogle laver måske møbler, andre laver hestekareter og der er også entreprenører. Og endelig sælger de forarbejdede fødevarer som fx brød til samfundet udenfor. De er også kendt som meget hæderlige forretningsfolk, og man kan stole på deres ord.

Nogle få har også lønmodtagerjobs udenfor deres samfund.

UDDANNELSE

De går generelt i skole i 8 år, og så er det slut. Sideløbende med skolegangen hjælper de til derhjemme. De er jo meget traditionelle, så pigerne oplæres i kvindeopgaver og drenge i mandeopgaver. De lærer at tage ansvar meget tidligt i livet. De har deres egne skoler. Jeg forstår det sådan, at undervisningen flere steder er kønsopdelt, men flere klassetrin undervises på samme tid. Det omfatter også religiøs uddannelse og håndværk.

Man kan sige, at de generelt uddannes til at være dygtige håndværkere, som er en vigtig del af det, at være selvforsynende.

AMISH/MENNONITTER OG SAMFUND

Som det allerede er nævnt, har de isoleret sig. Flere stater har været nødt til at acceptere, at de ikke har noget billed-ID. For de har generelt en aversion imod at der tages billeder af dem, idet de synes det er dyrkelse af egoet (undtagelsen er af børn). Ydmyghed er nøglen.

Man kan selvfølgelig reflektere lidt over det med vores eget Mit-ID. Det tror jeg også de ville have modsat sig, men ikke pga. det med billeder, for det er jo ikke en problemstilling her. Men jeg tror de ville vægre sig ved at få, hvad de anser for at være et "dyrets mærke". Det vil også være bøvlet, for noget pas har de næppe, idet de fleste aldrig tager på lange rejser.

De praktiserer pacifisme og undgår voldelige eller aggressive konfrontationer. De mener, at man skal "vende den anden kind til," og undgår derfor at eskalere konflikter. De søger også at undgå konflikter med det omkringliggende samfund og myndighederne, selv når de oplever uenigheder, f.eks. om skatter eller skolegang. De bruger ikke sundhedsforsikringer, men bruger i fornødent omfang eksterne læger og sygehuse. Hvis der er brug for dyre behandlinger er det deres lokalsamfund der samler sammen, og er det ikke nok, iværksætter de initiativer til at samle flere penge ind.

Man er der for hinanden. Brænder din lade kan du være rimeligt sikker på, at der allerede efter 7-8 dage står en ny. Så rykker man sammen og får det gjort. Man efterlader ikke nogen i nøden, men tager ansvar for hinanden. Generelt og i det hele taget prioriteter de virkelig fællesskabet, fx i form af:

• Barn-raisings: Hvor de samles for at bygge en lade eller et hjem for et medlem. Forstil dig, at 200 mand møder op og rejser en bygning på et par dage.
• Deling af ressourcer: Mange af deres samfund deler værktøj og arbejdskraft for at minimere behovet for penge.

FAMILIESTRUKTURER

Det er generelt tale om pænt store familier. De får oftest mellem 6 og 8 børn og er modstandere af abort. Oftest lever 3 generationer i/omkring samme ejendom, så de tager også selv hånd om deres ældre.

Når børnene bliver større placeres de i ungdomsgrupper, så de kan socialisere (og måske finde en kommende ægtefælle). De får så alle en periode som kaldes for "Rumspringa" (at løbe rundt). Det begynder normalt mellem 14 og 16 års-alderen og slutter når de unge vælger at døbe sig i kirken eller at forlade lokalsamfundet. Langt de fleste vælger dåben (måske først sent i tyverne) og at forblive i samfundet, men så forpligter valget til gengæld også. Vælger de lokalsamfundet fra på et senere tidspunkt bliver de "ekskommunikeret" dvs båndene kappes næste til familien (de må godt kommunikere sammen, men ikke noget med at fraternisere). De ser det dog ikke som en straf, men som en forholdsregel, for at beskytte deres integritet.

RELIGION

De er meget religiøse. Går i kirke hver søndag, og gerne 2-3 timer. Mennonitterne har kirker, mens Amish folket har "hjemmekirker" dvs. lægger egne hjem til. De er også religiøse i deres praksis i hjemmet, fx omkring bordbøn.

De fleste bruger Martin Luthers tyske bibeloversættelse fra 1500-tallet, men King James versionen er også udbredt.

KONFLIKTER

De har deres egne uformelle retspraksis, der er dybt forankret i deres religiøse tro og fællesskabets regler. Deres tilgang til konfliktløsning og håndhævelse af regler sker internt i menigheden og følger principperne i Bibelen (Matthæusevangeliet 18:15-17 der lægger op til forsoning og direkte dialog) og deres egne Ordnung (en samling uskrevne regler og retningslinjer for livet i deres samfund). De undgår at involvere det ydre samfunds retssystem, medmindre det er absolut nødvendigt. Forbryder man sig imod "Ordnung" kan man blive "ekskommunikeret", men så har typisk været igennem hele eskaleringsprocessen og forbi hele menigheden. Man kalder også det at blive "ekskommunikeret" for "shunning" (udelukkelse). Det er et alvorligt og det absolut sidste skridt.

Flere Amish/Mennonitter har dog været i konflikt med samfundet, og enkelt har været fængslet. Det kan fx handle om at de har nægtet at betale bestemte skatter eller at de på anden vis har udvist civil ulydighed som at nægte at sende deres børn mere end 8 års skolegang. Det kan også handle om, at de ikke har haft de vedtagne sikkerhedsanordninger på deres kareter.

De er næsten ekstreme hvad angår deres næstekærlighed. Jeg blev gjort bekendt med et uhyggeligt tilfælde hvor en mand udefra havde skudt 10 skolepiger i et skoleskyderi (5 af dem døde med det samme). Man skulle jo tro, at de så i den grad ville se med fjendtlighed på morderen (der tog sit eget liv) og hans familie. De gjorde det stik modsatte, og tilgav ham. De mødte endda op hjemme hos hans mor og applerede til at hun ikke ville flytte væk, men at hun skulle blive. De gav hende støtte og dukkede endda op til sønnens begravelse.

Her er 3 typer for konflikter og hvordan de tilgår dem:

Familiekonflikter: Konflikter inden for familier, f.eks. mellem ægtefæller eller mellem forældre og børn, håndteres ofte gennem dialog og vejledning fra de ældste eller præsten.

Konflikter i fællesskabet: Hvis et medlem har brudt Ordnung (f.eks. ved at bruge teknologi eller nægte at deltage i fællesarbejde), kan samfundet samle sig for at diskutere, hvordan situationen bedst løses.

Forhold til det moderne samfund: Konflikter med det omkringliggende samfund, f.eks. om juridiske krav, løses gennem forhandling og ofte ved at søge undtagelser eller kompromiser, der respekterer deres tro.

SPROG

Tysk dialekt (fx Pennsylvania Dutch).

FAMILIESTRUKTURER

Manden er det absolutte overhoved og han har de mandlige opgaver med at sikre familiens levevis. Kvinden har kvindeopgaverne og er nr. 2 i rang. Dernæst kommer børnene. De har dog ligeværd indbygget i deres levevis, men ser på kvinder og mænd som komplementære.

PENGE

Man handler meget med hinanden og "bytter" tjenester og varer. Man supplerer dog med penge, også når der skal købes noget ude i samfundet. Man bruger dog generelt kun kontanter.

LEDELSESSTRUKTURER

Deres tilgang til ledelse er enkel og decentraliseret og er baseret på religiøse principper og fællesskabets værdier. Ledelsen er ikke hierarkisk i moderne forstand, men der er bestemte roller og personer, der leder og vejleder det enkelte samfund.

Der er derudover ingen overordnet, landsdækkende organisation eller leder.

Det øverste er led er biskoppen, som er den åndelige og administrative leder af fx en samlet Amish-menighed.

Hans opgaver omfatter:

• At lede gudstjenester og sakramenter som dåb og ægteskaber.
• At sikre, at menighedens regler (Ordnung) bliver overholdt.
• At mægle i konflikter og vejlede medlemmer i religiøse og personlige spørgsmål.

Biskoppen vælges af menigheden og har livslang tjeneste. Han betragtes som en tjener for fællesskabet, ikke som en autoritær leder.

Der er også præster. Præsterne assisterer biskoppen i at lede gudstjenester og tage sig af menighedens åndelige behov. De holder prædikener og giver rådgivning til medlemmerne.

Præsterne vælges også af menigheden og har typisk andre job ved siden af deres religiøse tjeneste.

Endeligt er der diakoner: Diakoner fungerer som bindeled mellem menighedens medlemmer og ledelsen. De hjælper med praktiske og åndelige opgaver, såsom at tage sig af fattige eller syge. De hjælper også med at løse konflikter og håndhæve menighedens regler.

Man kan også sige, at fællesskabet også er en del af ledelsesstrukturen: Store beslutninger træffes i fællesskab, og alle medlemmer forventes at bidrage til samfundets funktion og harmoni. Konflikter eller brud på Ordnung håndteres ofte med inddragelse af flere medlemmer, og målet er altid at genoprette fællesskabets enhed.

Amish-ledelse er ikke baseret på hierarki eller magt, men på ydmyghed, tjeneste og fællesskabets behov. Ledere ses som vejledere og støtter, snarere end autoritære figurer, og beslutninger træffes altid med fokus på menighedens enhed og harmoni.

Hvis der opstår en ledig plads, f.eks. fordi en præst eller biskop er afgået ved døden eller trækker sig tilbage, indkalder menigheden til et møde:

• Menighedens medlemmer nominerer kandidater, som de mener, er egnede til stillingen.
• Kandidaterne er normalt mænd (da de følger traditionelle kønsroller) og skal være kendt for deres religiøse hengivenhed, ydmyghed og respekt i fællesskabet.
• Efter nomineringen beder menigheden om Guds vejledning i processen.
• Kandidaterne forventes at acceptere nomineringen uden ambition eller stolthed, da lederskab betragtes som en form for tjeneste.
• I stedet for en egentlig afstemning bruges en lodtrækningsproces for at sikre, at valget sker efter Guds vilje og ikke menneskelig favorisering. Processen fungerer typisk sådan:

1. En bibel gives til hver af de nominerede kandidater.
2. I én af biblerne placeres en lille seddel eller markør, der indikerer, hvem der bliver valgt.
3. Hver kandidat åbner sin bibel, og den, der finder sedlen, anses for at være udvalgt af Gud.

Amish-ledere har ingen formel uddannelse inden for teologi, men de er ofte erfarne og respekterede medlemmer af samfundet. De ses som rollemodeller og forventes at leve et liv præget af ydmyghed, enkelhed og troskab over for Gud. De modtager ingen løn for deres lederskab og fortsætter med at arbejde i deres daglige erhverv (f.eks. landbrug eller håndværk).

SUNDHED

De har et praktisk og fællesskabsorienteret syn på sundhedsydelser, som balancerer deres religiøse overbevisninger og værdier med behovet for moderne medicinsk hjælp. Deres tilgang varierer dog mellem forskellige grupperinger, afhængigt af graden af konservatisme i det enkelte samfund.

De har ikke som sådan en grundlæggende modstand mod medicin eller læger, men de foretrækker at klare sig selv og bruge naturlige eller traditionelle midler, når det er muligt.

De ser sundhed som en gave fra Gud og mener, at det er deres eget ansvar at tage sig af deres egne og fællesskabets behov.

De opsøger læger og hospitaler, når det er nødvendigt, især ved alvorlige sygdomme eller nødsituationer. De accepterer herunder:

• Kirurgi og medicinske procedurer, når de anses for nødvendige.
• Fødselsassistance på hospitaler, hvis der opstår komplikationer.

Mange foretrækker at betale for behandling direkte, da de normalt ikke deltager i offentlige sundhedsforsikringsordninger som Medicaid eller Medicare. I stedet samler de – som allerede nævnt - penge inden for fællesskabet for at hjælpe med at betale for medlemmernes medicinske udgifter.

Deres holdning til vaccinationer varierer:

• Traditionelle grupper: Nogle mere konservative grupper undgår vaccinationer, enten på grund af religiøse overbevisninger eller mistro til moderne medicin. De hælder til gengæld mod naturlig immunisering.
• Mere moderne grupper: Andre samfund accepterer vaccinationer, især når det handler om at forebygge alvorlige sygdomme.

De foretrækker generelt naturlige midler og behandlinger frem for moderne medicin.

Mental sundhed er et område, hvor deres samfund ofte foretrækker at klare sig selv. De ser psykiske lidelser som noget, der bedst håndteres gennem fællesskabet, bøn og støtte fra familien.

Generelt rapporteres der lavere niveauer af stress og angst. Dette kan skyldes deres stærke fællesskab og sociale støtte samt en livsstil, der prioriterer enkelhed og åndelighed frem for materielle bekymringer.

Fordele ved deres livsstil er at de lever et fysisk aktivt liv, især gennem landbrug og manuelt arbejde, hvilket reducerer risikoen for livsstilssygdomme som fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. En undersøgelse fra 2004 viste, at Amish mænd i gennemsnit går 18.425 skridt om dagen, og Amish kvinder går 14.196 skridt – langt mere end gennemsnitsamerikaneren.

De spiser hjemmedyrkede fødevarer og undgår ofte forarbejdede produkter. Deres kost er rig på friske grøntsager, fuldkorn, proteiner og fedt. De undgår typisk alkohol og tobak, hvilket reducerer relaterede sundhedsproblemer. Forskning har vist, at de har en lavere forekomst af kræft sammenlignet med resten af USA. Dette tilskrives deres livsstil, lavere eksponering for miljøgifte og sundere kost.

Til gengæld mærker man konsekvenser i form af genetiske sygdomme som en følge af indavl.

KONKLUSION

Jeg synes der er mange steder, hvor deres måde at leve på kan være en inspiration: At de orienterer sig mod det åndelige, deres næstekærlighed, deres syn på ledelse, autonomi og selvbestemmelse, deres tilgang til sundhed og til nødvendigheden af praktiske færdigheder. Jeg elsker deres orientering imod fællesskabet og at de så vidt muligt søger uafhængighed af en stat.

Jeg kan også godt lide deres anti-materialistiske livsstil, selvom jeg må indrømme at det stadigt udfordrer mig. Men også i "frihedskredse" herhjemme, forholder vi os mere kritisk til brug af teknologien. Mange afskaffer deres TV og der er en voksende bevidsthed, hvad angår brug af smartphones (ja nogle vil slet ikke have dem).

Der er mange ting vi har glemt og tabt undervejs, og rigtig mange af os er blevet så specialiserede i vores faglighed, at vi har tabt vigtige overlevelsesegenskaber, som at skaffe vores drikkevand, sørge for energi til opvarmning og at skaffe og dyrke mad. Mange af os, forsøger at erhverve os disse kompetencer. Bor man dog sammen i et lille samfund, behøver alle dog ikke at have de samme kompetencer, og man kan godt specialisere sig i en vis udstrækning.

Jeg er spændt på at se, hvilken balance vi flader ud på. Blandt Amish og Mennonitter er der jo generationer der er født ind i kulturen, hvor hovedparten hos os er brudt ud af vores gamle kultur, og er i gang med at skabe noget nyt.

Det mønter næppe ud i Amish og Mennonit "kulter" hos os, så det bliver nok vore egne varianter.

Jeg finder det også interessant, at disse minoriteter i USA har formået at udvise så meget enhed, at de har fået en stemme i samfundsudviklingen. Fx det med, at de har fået dispensation til at gå med ID kort uden billeder og fået lov til at nøjes med 8 års skolegang. Spredt står vi svagt, men samlet står vi stærkt.

Har du læst bogen "Fagre Nye Verden" (Aldous Huxley) eller set filmen? Den viser en dystopisk virkelighed, hvor de ikke-konforme og frihedssøgende bor i reservatet, mens de andre så er en del af det mere civiliserede samfund. Her får man fx ikke børn på biologisk vis, men de bliver fremstillet vha. kunstig befrugtning og i laboratorier. Er det mon der vi ender? Tiden giver nok svaret.