Promillegrænser for magt i Anonyme Alkoholikere

Jeg kom til at læse noget om organisationen Anonyme Alkoholikere (AA) som jeg ikke vidste. Det eneste jeg stort set kendte til var Sindsrobønnen, som jeg af og til trækker ind i mit arbejde. Den handler om at have visdom til at kunne skelne mellem det du kan gøre noget ved, og det du ikke kan gøre noget ved, og at du så har modet til at gøre noget ved det, som du kan, mens du må lade det andet ligge. Det er i grunden et meget stoisk princip:

Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,

mod til at ændre de ting jeg kan,

og visdom til at se forskellen

AA er en organisation som blev startet officielt i 1935 i USA, og som bl.a. også er tilstede i DK. Der er tale om en frivillig organisation - en organisation som angiveligt har formået at have påvirket 50% af amerikanernes liv. Grunden til det høje tal skyldes, at alkoholisme jo også påvirker de pårørende.

"Hvorfor er rotation nødvendig? Meningen med rotation er at sikre en ydmyg indstilling til magt"

Tilbage i tredivernes USA var alkoholisme en udbredt sygdom / lidelse. En lidelse som hverken lægevidenskaben eller kirken havde været i stand til at gøre noget nævneværdigt ved (man gemte i stedet de mest håbløse tilfælde af vejen). En alkoholiseret forretningsmand ved navn Rowland H. søgte hjælp hos selveste Carl Jung i Schweitz. Efter ca. 1 år lykkes han med at blive alkoholfri og rejste tilbage til USA. Men faldt desværre tilbage på flasken. Han opsøgte Jung igen, men denne havde udtømt sin viden. Dog havde han kendskab til mennesker, som overgav sig til et højere formål (religiøst) og derved kom ud af afhængighedsforholdet med flasken.

Rowland stiftede så Oxford Groups i USA. Her mødtes man regelmæssigt og diskuterede livgivende og spirituelle principper (meget tæt på dem, som bliver anvendt af AA i dag). Og det lykkes Rowland at blive alkoholafvænnet, og at foreblive ædru resten af sit liv. 

Det var der dog også andre der opnåede, og een af dem var Edwin T. ("Ebby"). Han blev så bindeledet til hans ven Bill. W. som ud over at være alkoholiker, tilmed reagerede allergisk overfor alkohol og røg ind og ud af hospitalerne. Bill stod i et svært dilemma: Enten ville han dø indenfor kort tid, eller også måtte han ud af afhængighedsforholdet. Men Bill var samtidig ateist, så forestil dig hvilket dillema han sikkert følte, at han stod i.

Men valget blev truffet, og også Bill. W blev alkoholafvænnet. Jeg læste en rørende beretning om den aften, hvor Bill tog beslutningen, og hvordan han herefter kunne overgive sig til en lang og dyb søvn, som han ikke havde oplevet i lang tid. Og hvordan han om morgenen følte sit komplet transformeret. Allerede inden han påbegyndte behandlingen. Om det er en form for efterrationalisering, ved jeg dog ikke.

Flere mennesker blev trukket ind i projektet, herunder Dr. William D. Silkworth, som havde behandlet tusindvis af alkoholikere. Samt Dr. Bob, en alkoholiseret kirurg fra Ohio som også blev afvænnet. Det er dog primært Bill. W som nævnes ifm. AA.

AA anvender selvhjælpsgrupper og bruger en 12-trins plan, som jeg også viser længere nede.

Nu følger der en beskrivelse af AA's karakteriska. Jeg er altid forsigtig med at tage organisationers egne værdisæt og ord for gode varer. Oftest handler det om, hvordan de gerne vil fremstå, og virkeligheden kan vise sig, at være helt anderledes. Og hånden på hjertet, så kender jeg ikke selv noget til AA - indefra.

Men hvis bare halvdelen af det skrevne er sandt, vil jeg sige, at de virker som en meget interessant organisation.

AA er ikke nogen sekt, tilhører nogen bestemt kirke, har ikke nogen politisk holdning og er ikke forbundet med nogen form for anden organisation udenfor AA. AA accepterer andre tilgange til alkoholafvænning, og er hverken for eller imod disse. AA opkræver ingen kontingenter, tager ingen betaling, afholder ikke ceremonier og har ingen interne love (man kan dog anføre, at de har nogle rammer). Alle medlemmer anses for værende lige og grupperne er selvledende. De har ganske vist roller, men man vælges til rollerne, og kan kun sidde i en rolle i max. 4-6 år. Her er hvad de skriver om dette rotationsprincip på AA's danske webside:

"Hvorfor er rotation nødvendig? Meningen med rotation er at sikre en ydmyg indstilling til magt".

Sådan! Lederhjerne på promillegrænser :-)

Selv 12-trins modellen anses for værende en anbefaling, og er ikke mejslet fast i sten.

AA ser ned på brug af tvang, og det høres i deres sprogbrug som: "easy does it", "first things first" og "live and let live".

For AA er individets frihed og suverænitet en grundpille. 

Blandt deres værdier finder man: Ærlighed, ydmyghed, ansvarlighed, serviceattitude goodwill og broderskab. De har ikke nogen speciel form for etik, og har ingen egne definitioner af, hvad der er rigtigt og forkert, godt og skidt (det harmonerer rigtig fint med naturloven - det modsatte er kendt som "moralsk relativisme" hvor mennesket giver sig selv lov til at definere det). De undgår i det hele taget at kaste moralske domme.

AA prøver ikke at kontrollere nogen, hverken deres frivillige eller dem som de servicerer. Hvad de derimod tilbyder er en vej til at blive alkoholfri. De styrer efter principper, og hvis du følger disse principper, vil du også blive afvænnet.

Her er den danske oversættelse af 12-trins planen:

1. Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for alkohol – at vi ikke kunne klare vort liv.

2. Vi kom til at tro, at en magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage.

3. Vi besluttede at lægge vor vilje og vort liv over til Guds omsorg – Gud sådan som vi opfattede Ham.

4. Vi lavede en dybtgående og frygtløs moralsk opgørelse over, hvad vi indeholdt.

5. Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtig hvordan det forholdt sig med vores fejl.

6. Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse fejl i vores karakter.

7. Vi bad Ham ydmygt om at fjerne vores fejl.

8. Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle.

9. Vi gik direkte til disse mennesker og gjorde det godt igen, hvor det var muligt, undtagen hvor dette ville skade dem eller andre.

10. Vi fortsatte vores personlige opgørelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks.

11. Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Ham, idet vi bad om at få at vide, hvad der var Hans vilje med os og om styrken til at udføre den.

12. Når vi som følge af disse trin havde oplevet en åndelig opvågnen, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til alkoholikere og at efterleve disse principper i alt, hvad vi gjorde.

Jeg stødte på beskrivelsen af AA i bogen Power vs. Force. Ifl. bogen handler AA's styrke netop om, at den omfavner begrebet Power, altså følelsestilstande som transcenderer selvet - i AA's tilfælde er det centrale element religionen. 

At føle stolthed er en anden tilstand som rummer noget power, men det afhænger af, om du føler stolthed som en tilknytning til noget større (det behøver ikke at være større end: Et land, en arbejdsplads mv.) eller om du føler det i tilknytning til dit eget ego. 

For stolthed ("pride") kalibrerer kun ved 175, mens den højere form for stolthed som ligger tættere på kærlighed ("love") kalibrerer ved 500. For dem der ønsker mere information om disse niveauer, må jeg henvise til bogen Power Vs. Force, men jeg kan lige kort nævne, at skalaen ikke er lineær, men logaritmisk.

Jeg synes, at det var interessant at læse om AA. Man kan selvfølgelig sige, at der jo er tale om en frivillig organisation, og at det er derfor de kan lykkes med det. Det rummer måske noget af forklaringen, men ikke det hele. Jeg har arbejdet for flere frivillige organisationer, og jeg synes bestemt ikke, at det er nogen selvfølge.