Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ekstremt optaget af min egen Dark Night of the Soul. Jeg er beslutsom hvad angår færdiggørelsen af processen, hvorfor jeg ønsker at forstå, hvad jeg evt måtte mangle for at 'gennemføre'. Fasen jeg pt. er i, er præget af en søgning efter mere spirituel og filosofisk viden.
Dette er et indlæg, som jeg tror vil skille vandene. Emnet er brug af AI.
På eet eller andet tidspunkt i nat, mens jeg befandt mig i et stadig mellem at være vågen og sovende, kom en metafor til mig om det at gennemgå en spirituel udvikling og opvågning.
Jeg er i disse dage meget optaget af tanker omkring min såkaldte dark-night-of-the-soul proces, som jeg allerede har skrevet en del om.
Jeg har taget et nyt begreb til mig: Voluntarisme.Ja – det hedder det også på Dansk. Der er tale om en filosofi der antager, at ALT er bygget på frivillighed.
Jeg har lige lært et – for mig – nyt ord: Simulacrum.
Der er et emne der har ligget og gnavet hos mig længe.
"Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" Ordene var måske ikke helt sådan, da jeg stod midt i klimaksen af min store røvtur i 2018, men de føltes sådan og ramte mig lige så dybt.
Min seneste tatovering er spundet over tanker vedrørende temaer fra det keltiske, gnosticismen + kristendom og den nordiske mytologi. Det keltiske kommer fra min 'uforklarlige' interesse i den keltiske kultur, gnosticismen handler om tro på og viden om, hvordan universet fungerer og den nordiske mytologi vedrører mit DNA-mæssige ophav og...
Jeg har en fornemmelse af, at dette emne godt kan blive lidt sprængfarligt, men jeg vover alligevel at bringe det. Det handler om religion og dogme.
